EU's mælkemarked: Producer mindre - tjen flere penge

Brug 2-3 øre på ophørsstøtte og få 15 øre mere pr. kg - eller brug 7-8 ører og få 35-40 øre højere afregning

Hele mælkebranchen er enige om, at udbuddet skal ned, før prisen på mælk stiger, forudsat man ikke har tid til at vente på stigende efterspørgsel, og det har dansk mælkeproduktion ikke.

Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter har fået udarbejdet beregninger af forskellige scenarier ved en hollandsk analytiker, Mark Voorbergen, tidligere ansat ved Rabobank, nu indehaver af Voorbergen Consultancy. Beregningerne viser tydeligt, at en lavere produktion i EU, eller helt præcist et lavere eksportudbud fra EU vil have stor indflydelse på afregningsprisen. EU står for mindst 30-35 pct. af udbuddet på verdensmarkedet.

I 2013 og 2014 er produktionen i EU steget med sammenlagt 6,5 procent, og i 2016 antages det, at produktionen i EU stiger med 1,6 pct. Hvis produktionen i gennemsnit kun var steget to procent om året, ville produktionen, ifølge Voorbergens beregninger, have været 1,7 pct. mindre i 2016, hvilket ville have betydet en afregningspris på cirka 29 cent i stedet for de 27 cent, som beregningerne når frem til som forventet europæisk gennemsnit i 2016.

Altså 15 øre højere afregning for en produktionsreduktion på 1,7 pct. Det er en god forretning. Det vil koste cirka 2,6 øre pr. kg produceret mælk i EU at give ophørsstøtte på 1,50 kr. pr. kg for de cirka 2,8 mia. kg, der skal fjernes. Helt uden at belaste EU-kassen kan landbruget altså selv betale for ophørsstøtten og stadig tjene 12-13 øre pr. kg.

Samme beregning kan laves for en stigningstakt på en procent årligt i 2014, 2015 og 2016, hvorved 2016-produktionen ville have været 7,5 mia. kg mindre i det samlede EU. Så ville prisen have været cirka 32 cent i stedet for de nu forventede 27 cent, altså 37-38 øre højere. Hvis landbruget selv skal udrede ophørsstøtten, skal der bruges 7-8 øre til det, og så er nettooverskuddet på 30 øre pr. kg.

Det vil være en ren win-win situation, hvor det eneste, der mangler er, at EU vedtager instrumenter, der gør ordningen obligatorisk for alle, men hvem vil ikke deltage i en god forretning. Samtidig får de, der ønsker at forlade de ruinerende lave afregningspriser et år eller to før planlagt, en pose penge med sig til pensionen.

Et beløb svarende til de 500 mio. euro, som EU bevilligede til krisestøtte i september, kunne have bortkøbt cirka 2,5 mia. kg eller cirka tilstrækkeligt til en stigning i afregningspris på knap to cent og et sundere marked frem for en støtte på under (500 mio. euro/160 mia. kg = 0,3 cent eller) 2,3 ører og et marked i fortsat ubalance.

Ophørsstøtte er den mindst indgribende markedsregulering, man kan forestille sig. Markedet er intakt under hele forløbet, og det efterlades i sundere tilstand end forud. Interventionsopkøb er en væsentlig større trussel mod et frit marked. Varerne fjernes aktuelt fra markedet, men de ligger hele tiden og presser prisen, fordi varerne jo skal sælges igen. Intervention er desuden med til at holde kunstigt liv i irrationelle produktioner, som markedet alligevel vil lukke på et tidspunkt.

Med baggrund i ovenstående beregninger opfordrer Landsforeningen af Danske Mælkeproducenter Miljø- og Fødevareminister Esben Lunde til at genoverveje den danske holdning til intervention samt ophørs- og reduktionsordninger på mælkeområdet. Der er behov for at få bremset den acceleration i konkurser og tvangssalg, der tilsyneladende foregår i Danmark for tiden.

Læs også