Overgangsfoder er en investering

DLG har, i samarbejde med Aarhus Universitet og Videncenter for Svineproduktion, blandt andet arbejdet på at forbedre pattegrises overlevelse og har i den forbindelse fundet en række faktorer, der kan påvirkes i positiv og negativ retning ved forskellige tiltag gennem foderet.

- Man kan sige, at vore næringsstofanbefalinger til søer er til for at opfylde nogle mere eller mindre basale behov for, at dyrene kan præstere rimeligt godt gennem de forskellige stadier af cyklus, siger fagkonsulent hos DLG, Alice Toft Bruhn.

- Vi ved dog, at søerne, ved fokus på flere nuancer i ernæringen, kan præstere endnu mere enten ved, at der direkte tilføres flere næringsstoffer eller indirekte ved, at søernes velfærd forbedres, pointerer hun.

Husk foderet i løbeafdelingen

Traditionelt anvendes en drægtighedsblanding og en diegivningsblanding gennem cyklus til danske søer. For et lille års tid siden kom der tillige en anbefaling til næringsstofindhold i foderet til løbeafdelingen. Ifølge Alice Toft Bruhn, er der ikke mange, der i dag realiserer sidstnævnte.

- Overordnet set er det et udtryk for, at behovet for aminosyrer og mineraler er lavere end i diegivningsperioden og højere end i drægtighedsperioden, siger hun.

Foder fremmer produktion af råmælk

Igennem de seneste år har DLG interesseret sig for fodring i overgangen mellem drægtighed og diegivning – et helt naturligt led i soens reproduktion, men samtidig også en kritisk periode, idet der sker en række fysiologiske omstillinger.

For eksempel dannes råmælken de sidste cirka ti dage op til faring, de endnu ikke fødte grises tilvækst øges kraftigt, og soen omstiller sig til den kraftpræstation, en fødsel er.

- Fodrer vi soen med mange fermenterbare fibre, omdanner mikroorganismer i soens tyktarm fibrene til organiske syrer – eddikesyre, smørsyre og propionsyre, der optages gennem tarmvæggen. Disse kortkædede fedtsyrer er en vigtig energikilde og fremmer produktionen af råmælk i særdeles positiv retning, forklarer fagkonsulenten.

- I Danmark har vi ingen anbefaling til indholdet af fermenterbare fibre, men i for eksempel Holland anbefaler man, at overgangsfoder indeholder op til 50 procent flere fermenterbare fibre end i typisk dansk diegivningsfoder, hvor der er omkring 8-10 procent, fortæller Alice Toft Bruhn.

Soen drikker meget

En rigtig god kilde til fermenterbare fibre er roepiller.

Ifølge fagkonsulenten har fibre i foderet desuden den gode virkning, at soen drikker meget vand.

- Mere vand gør blandt andet, at afføringen bliver mere lind og soen har lettere ved at tømme sig op til faring, hvorved der bliver bedre plads til at føde grisene, uddyber Alice Toft Bruhn.

Men også de mellem-langkædede fedtsyrer (MFCA), som eksempelvis kokosolie er særdeles rig på i form af laurinsyre, fremmer ligesom de fermenterbare fibre soens råmælksydelse. Til denne gruppe hører fedtsyrer med mellem 6 og 12 kulstofatomer i molekylet – heraf navnet. 

- Kokosolie er en effektiv kilde til MFCA, men ikke så håndterbar som produktet SowCid, der er en blanding af ovenstående mellemlangkædede fedtsyrer i tør form, siger fagkonsulenten.

Ændret bakterieflora i tarmen

Søerne lukkes over i farestalden en uges tid før faring og kommer på diegivningsfoder med en nogen anden sammensætning end drægtighedsblandingen – typisk er der meget mere protein og betydeligt færre fibre. Det kan betyde en ændret bakterieflora i tarmen og tarmbevægelsen vil typisk formindskes.

- I den forbindelse kan der ske det, at gramnegative bakterier, herunder colibakterier, opformeres, forklarer Alice Toft Bruhn.

Fra gramnegative bakterier dannes såkaldte endotoksiner, der naturligt frigives fra de døde bakterier. Samtidig er soen i en mere eller mindre stresslignende situation – den foranstående faring taget i betragtning og alt hvad det indebærer inden i og uden for soen.

Stress mindsker mælkeproduktion

- Vi ved for eksempel fra studier fra Iowa State University, at grise, der udsættes for varmestress, får en tarm med større gennemtrængelighed (utæt tarm), fortæller hun.

- Vi antager, at disse utætheder kan opstå også i andre stress-situationer, og at utilsigtede større partikler, herunder endotoksiner, kan trænger ind i soens krop via portåren. Soens immunforsvar udløses, hvorved udskillelsen af hormonet prolaktin mindskes, hvilket betyder formindsket mælkeproduktion. Endotoksiner kan desuden via soens mælk forårsage spædgrisediarre.

Derfor har DLG valgt at tilføre såvel Bioplus, organiske mineraler samt toksinbinder i foderkonceptet til overgang mellem drægtighed og diegivning.  Bioplus for at fremme den gode tarmflora og forbedre fordøjeligheden af næringsstoffer via de enzymer Bacillus-bakterierne fra Bioplus udskiller. Organiske mineraler fordi forskning tyder på, at især organisk zink er med til mindske hullerne i den utætte tarm og toksinbinder naturligvis for mest muligt at eliminere endotoksinernes tilstedeværelse i tarmen.

- At fare er som sagt noget af en kraftpræstation, hvor børens muskulatur fordrer blandt andet let adgang til calcium. Dette er der også taget hensyn til i konceptet, uddyber Alice Toft Bruhn.

Afkast på en til to grise ekstra pr. årsso

- Traditionelt er overgangsfoder i Danmark et mix af die-og drægtighedsfoder og dermed typisk billigere i indkøb end diegivningsblandingen. I DLG’s koncept er overgangsfodring en investering. En investering, der typisk giver et afkast på én til to grise ekstra pr. årsso, fastslår fagkonsulenten.