Vandrådsmedlemmerne føler generelt, at de har haft indflydelse på arbejdet med indsatsprogrammet, viser en ny undersøgelse
I foråret blev der oprettet 23 midlertidige, lokale
vandråd med repræsentanter fra eksempelvis landbrug og naturorganisationer. Rådene
skulle rådgive kommunerne om indsatsen for vandløbene.
Og vandrådene har ifølge Morten Graversgaard ved Institut
for Agroøkologi ved Aarhus Universitet været en succes. Han har som led i sin
ph.d.-afhandling blandt andet undersøgt, om vandrådsmedlemmerne føler, at deres
involvering har haft betydning for indsatsprogrammet. Det skriver KL’s
nyhedsbrev Momentum.
- Rådmedlemmerne føler generelt, at de får reel
indflydelse. Jeg tror, det hænger meget sammen med, at der både har været afsat
ressourcer til arbejdet, og der har været en sum penge at fordele til
indsatsen, siger Morten Graversgaard til Momentum.
Landmænd med
Hos L&F har chefkonsulent Kitt Bell Andersen et
positivt billede af arbejde i vandrådene:
- Vores folk i vandrådene er blevet positivt overraskede.
Når man står ved siden af hinanden og ser på et konkret vandløb, finder man
faktisk ud af, at interesserne ikke altid er så forskellige. Vi er jo faktisk
alle enige om, at vi gerne vil have mest muligt natur og miljø for pengene,
siger hun til Momentum.
De lokale vandråds arbejde er nu reelt overstået, for kommunerne
har indsendt indsatsprogrammerne for vandløbene til Miljøministeriet, og
herefter er det op til ministeriet at godkende planerne.