Kontrolleret dræning – til reduktion af kvælstofudvaskning
Landskonsulent tror på kontrolleret dræning, som en effektiv metode til at reducere udledningen af kvælstof og fosfor til vandmiljøet
De første målinger viser, at effekten afhænger af jordbundsforhold, jordbundstype og vejrforhold. Størst er effekten på mere sandede jorde, hvor jorden vanskeligere vandmættes.
Landskonsulent Søren Kolind Hvid er ikke i tvivl om, at kontrolleret dræning med tiden vil blive godkendt som et virkemiddel til reduktion af næringsstofudledning i vandmiljøet. Udfordringen ligger i at finde en metode at administrere det på, da det er vanskeligt at fastslå en generel virkningsprocent.
Omskiftelige forhold
- Vi arbejder jo med natur og biologi, så forholdene det enkelte år, kan have stor betydning for resultatet. Det er en udfordring, at gøre målingerne præcise nok, så vi med sikkerhed kan fastslå en standardeffekt, siger han.
Projektet har indtil videre kørt i to år, og der er foretaget målinger, hvor drænvandet har været reguleret et år.
- Det første år var et referenceår, hvor vi målte mængden af drænvand og næringsindholdet uden at regulere vandstanden, forklarer Søren Kolind Hvid.
Målingerne finder sted på fire forskellige lokaliteter rundt i landet, hvor man i efterårs- og vinterperioden mindsker afvandingsdybden på et drænet areal til for eksempel 50 centimeter under terræn i stedet for den normale afvandingsdybde i 100-120 centimeters dybde (drændybden).
- Det kræver, at der etableres reguleringsbrønde på drænsystemet,
så vandstanden kan hæves. Antallet af reguleringsbrønde afhænger af arealets
hældning, der ikke bør være over to procent, forklarer Søren Kolind Hvid.
Mindre effekt på svær lerjord
- Vi undersøger på forskellige jordtyper og forskellige jordbundsforhold, og vi kan allerede nu se, at der er væsentlig mindre effekt det sted, hvor vi har JB7 jord. Her er effekten ikke nær så stor, som vi havde håbet, lyder det.
Den stærkt lerede jord har en lille kvælstofudledning også uden regulering, da denitrifikationen opstår naturligt på denne jordtype.
- Ved meget regn vandmættes jorden hurtigt, hvorfor vandet strømmer langsomt til drænet og giver den forhøjede vandstand uanset, om der er reguleret eller ej, forklarer Søren Kolind Hvid.
Det virker – men skal kun anvendes på egnede arealer
På de øvrige lokaliteter, hvor der er tale om lettere jorde, er der målbart større forskelle.
- Så vi er bestemt ikke svækket i troen på, at det virker. Der er rigtigt mange udenlandske forsøg, der viser, at der er en effekt, og i blandt andet Holland og Finland praktiseres det allerede, fortæller landskonsulenten, der forventer, at de iltfrie kunstigt skabte forhold, vil kunne fjerne mellem 25 og 50 procent kvælstof afhængigt af jordtype, vejrforhold og forholdene generelt det enkelte år.
- Men der er heller ingen tvivl om, at kontrolleret dræning kun er interessant på egnede arealer. Det skal være forholdsvis flade marker med drænsystemer, der gør det muligt at regulere vandstanden fra få brønde – og frem for alt, så må der ikke være risiko for øget aflejring af sediment i drænene, pointerer landskonsulenten.
Aflejring af sediment undersøges også i projektet. Og det er netop mange landmænds største bekymring, at kontrolleret dræning skal medføre skade på selve drænsystemet.
- Derfor må kontrolleret dræning heller aldrig blive et obligatorisk virkemiddel. Det skal være et frivilligt alternativ, forsikrer Søren Kolind Hvid.
