Brændeafgift smidt på bålet
En ny delaftale til vækstaftalen betyder blandt andet et farvel til forsyningssikkerhedsafgiften
Det er en del af indholdet i en delaftale til vækstaftalen, som regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten er blevet enige om. Dermed står Det Konservative Folkeparti som eneste forligsparti uden for aftalen.
- Vi har lyttet til virksomhederne uden at gå på kompromis med vores grønne ambitioner. Derfor sender vi nu en væsentlig lavere elregning til både virksomheder og forbrugere, samtidig med at vi fortsætter den grønne omstilling, siger klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) i en pressemeddelelse.
Ifølge Klima-, Energi- og Bygningsministeriet indeholder
aftalen både generelle reduktioner af virksomhedernes omkostninger til PSO og
målrettede lempelser, der kommer de virksomheder til gode, hvor PSO’en vejer
tungest. Også husholdningernes el-regning bliver billigere som følge af aftalen
Samlet set nedsættes PSO-udgifterne med i alt 13,2 milliarder kroner frem mod
2020.