DLR Kredit har varslet forhøjelser i bidragssatsen over
for de landmandskunder, der ligger i korte lån, typisk F1-lån.
Disse landmænds bidragssats forhøjes med 0,25 procentpoint,
medmindre de skifter til et lån, hvor obligationerne bag lånet har en løbetid på
minimum tre år.
Landmændene har indtil den 30. august at bestemme sig i.
- Vi vil gerne have så mange som muligt til at flytte fra
F1-belåning til lån baseret på længereløbende obligationer – som minimum tre
år. Formålet er at sikre vores rating. Uden en god rating kan vi ikke tilbyde
lån til en ordentlig rente, lyder det fra administrerende direktør i DLR
Kredit, Bent Andersen, som sammen med direktør Jens Kr. A. Møller har inviteret
Effektivt Landbrug til hovedsædet i København for at svare på avisens spørgsmål
om selskabets bidragssatser.
Krav fra Finanstilsynet
Med bidragsforhøjelsen på F1-lån tager DLR første skridt
til at håndtere den såkaldte tilsynsdiamant, som Finanstilsynet er på vej med, og
som skal regulere landets realkreditinstitutter.
Ifølge Jyllands-Posten kommer kravene til at betyde, at institutterne
maksimalt må refinansiere 30 procent af deres lån i løbet af ét år.
Omkring 50 procent af DLR’s lån bliver i øjeblikket
refinansieret inden for et år, så selskabet har en opgave foran sig med at
komme under 30 procent. Til gengæld ventes DLR og de andre
realkreditinstitutter at få frem til 2018/2020 til at overholde kravene i
tilsynsdiamanten, der ventes lanceret i andet halvår 2014.
I dag har de fleste landmænd med lån i DLR en bidragssats
på mellem 0,80 og 1,25 procent. De laveste satser i landbruget ligger på 0,75
og de højeste på 1,75 procent. På nyudlån er niveauet 1,0 til 1,75 procent,
oplyser DLR.
Med de nye bidragsforhøjelser på F1-lån forventer Jens Kr.
A. Møller, at mange af de berørte kunder vil flytte deres lån for at undgå
forhøjelsen. Dermed vil DLR tage et første, stort skridt i retning af at
overholde de kommende krav i tilsynsdiamanten.
Renter belaster
De senere års stigning i bidragssatserne er primært sket,
fordi DLR har haft store renteomkostninger, forklarer Bent Andersen.
- Folketingets Bankpakke 2 (fra januar 2009, red.) betød,
at vores omkostninger til finansiering blev mere end 10-doblet, da vi måtte
låne 4,8 milliarder kroner til en rente på 9,26 procent. Vores bundlinje blev
som følge heraf forringet med 0,5 milliard kroner årligt på grund af øgede
renteomkostninger.
- Nu har vi så indfriet den sidste milliard kroner af
lånet, og det vil medføre lavere omkostninger, så DLR’s resultat før skat i
2014 vurderes til at ligge i intervallet 675-725 mio. kr. mod tidligere udmeldt
600-650 mio. kr., fortæller Bent Andersen.
Så skulle man tro, at det ikke længere var nødvendigt for
DLR at opretholde bidragssatsen på sit nuværende niveau, men at der i stedet
var plads til at sænke den. Det er der imidlertid ikke, forklarer Bent
Andersen.
Har ikke tjent nok
- Sagen er, at vi skal opbygge langt mere kapital ud over
det, vi allerede har gjort, frem mod 2019, siger DLR-direktøren. Han forklarer,
at DLR tidligere havde 8 procent i kapitalkrav, men nu skal op på minimum 16-18
procent for, at selskabet kan efterleve de nye kapitalkrav og krav fra
ratingbureauerne.
De skrappe kapitalkrav, m.v., er en udfordring for DLR,
der har et samlet udlån på 132 milliarder kroner. Men selskabet er på ingen
måde i krise, pointerer Jens Kr. A. Møller.
- Vi er tilfredse med den konsolidering, der har været i
vores selskab, men vi tjener dog stadig ikke penge nok til at nå vores mål om
at forrente vores egenkapital på 10 milliarder kroner med 7-8 procent. Dette
vil kræve et resultat før skat på 700-800 millioner kroner, siger han.
Jens Kr. A. Møller understreger, at han ikke dermed siger,
at der er yderligere bidragssatsforhøjelser på vej.
Konkurrence
DLR har ingen planer om at ændre på bidragssatsen ud over
det allerede nævnte.
- Vi kunne i teorien sagtens sænke bidragssatsen, men så
ville vi få en lavere rating i de obligationer, der ligger bag lånene, og det
ville medføre en højere rente på lånene, hvilket landmændene ikke ville være
bedre tjent med, understreger Bent Andersen.
DLR sidder ifølge egne oplysninger på cirka en tredjedel
af markedet for realkreditbelåning til landbrug. Konkurrencen på markedet er
begyndt igen efter at have ligget underdrejet siden finanskrisens begyndelse i
2008, fortæller Bent Andersen.
- De økonomisk mest velfungerende landbrug indhenter i dag
lånetilbud fra flere realkreditselskaber, og de kan også begynde at presse
priserne, siger han.
Stram situation
Omvendt er den økonomiske situation stadig stram i
jordbruget. Det har især konsekvenser for vilkårene for ejerskifterne i
erhvervet, vurderer Jens Kr. A. Møller og Bent Andersen.
- I dagens Danmark er det svært at tro, at en 25-årig
nyudlært landmand etablerer sig med 50 millioner kroner i balance. Det kommer
ikke til at ske. Det sker heller ikke i andre brancher, siger Jens Kr. A.
Møller, og tilføjer:
- Fordi du er god til at passe 200 køer, er det ikke
ensbetydende med, at du er en god landmand rent driftsmæssigt.
Det er også nye tider for sælgerne af bedrifterne, supplerer
Bent Andersen.
- De skal vænne sig til, at bedriften sandsynligvis skal
overdrages til næste generation ved hjælp af sælgerpantebreve, m.v.
Afdragsfrie lån
Et andet tema, der optager landmændene meget, er de
afdragsfrie lån, der udløber i de kommende år.
DLR lægger op til, at i takt med, at de afdragsfrie udlån
udløber, skal de pågældende landmænd have en afdragsprofil, der modsvarer
værdiforringelsen på produktionsbygningerne under hensyn til lånegrænsen.
Jordværdierne derimod – det vil sige jord og stuehus – har
en værdi, som typisk gør, at deres belåning kan ligge inden for grænserne for DLR-realkreditbelåningen
med afdragsfrihed.
- Op til 70 procent af belåningen af ren landbrugsjord vil
typisk ikke være noget, der kræver en hurtig afdragsprofil. Baggrunden er, at
vi skønner, at landbruget gennemsnitligt har en gæld på cirka 100.000 kroner pr.
hektar på det dyrkbare areal, mens det er muligt at forrente 150.000 kroner pr.
hektar, siger Bent Andersen, der med sine 66 år har udlånt penge til
landmændene gennem nu tre økonomiske kriser.