I forbindelse med valget til Europa-Parlamentet 25. maj skal vælgerne også tage stilling til, om Danmark skal tilslutte sig den fælleseuropæiske patentdomstol.

En undersøgelse fra Voxmeter viste for nylig, at 47 procent af danskerne dog ingen anelse har om, hvad de skal stemme.

Det resultat ærgrer chefjurist i Landbrug & Fødevarer, Charlotte Bigum Lynæs, men hun forstår det godt. Landbrug & Fødevarer er gået sammen med otte andre organisationer fra både lønmodtager- og erhvervssiden for at oplyse om, hvad patentreformen handler om.

- Patentreformen vedkommer os alle. Også selvom vi ikke tror det. For landbruget og landbrugsvirksomheder har reformen betydning for virksomhedernes omkostninger, og dermed er der arbejdspladser på spil. Patenteringssystemet sikrer, at det betaler sig at investere i innovation i Danmark. Virksomhederne – store som små - kan efterfølgende drage fordel af deres investering, uden at andre kopierer det færdige produkt, siger hun.

Kun en ansøgning

Hun forklarer yderligere, at med en tilslutning til Patentdomstolen, bliver det kun nødvendigt for virksomhederne at sende én ansøgning om et det nye enhedspatent af sted til en institution. Og kun på et sprog. Derefter får patentet gyldighed i alle de lande, som har tilsluttet sig reformen. Som det er i dag, skal virksomhederne betale for hvert land, hvor patentet skal gælde.

Hvor stor en besparelse et ja til en tilslutning til Patentdomstolen giver for virksomhederne, tør chefjuristen dog ikke spå om.

- Men vi forventer, at der er en væsentlig besparelse. Og vi forventer, at man med en fælles særdomstol frem for en række nationale domstole, vil få en ensartet retspraksis, der gælder for alle aktører i de lande, som vi konkurrerer med på eksportmarkedet, siger Charlotte Bigum Lynæs.

Lettere at forfølge krænker

Chefjuristen fra Axelborg forklarer også, at når man som virksomhed skal forfølge krænkere i dag, som har kopieret ens produkt, så er man tvunget til at anlægge sag mod dem i krænkerens hjemland. Er der flere krænkere i forskellige lande, skal der anlægges flere retssager.

- Med en patentdomstol, og med et enhedspatent i hånden, så skal man kun anlægge sag et sted for at få en retskraftig afgørelse i de medlemsstater, som er tiltrådt samarbejdet, siger Charlotte Bigum Lynæs.

Hun forklarer, at det også er vigtigt at understrege, at afstemningen om patentdomstolen ikke handler om for eller imod EU, og det indre marked, som det ellers ofte fremgår af debatten i dag mange steder.

Kun fordele

I foreningen Dansk Agroindustri, også kendt som Danske Landbrugsmaskinfabrikanter lyder det fra sektordirektør, Allan Pedersen, at han ikke kan se nogle som helst ulemper overhovedet ved at tilslutte sig patentdomstolen.

- Der er en god del af vores medlemmer, som i særdeleshed arbejder med produktbeskyttelse. De skal i dag igennem møllen med at søge patenter i et x antal lande, og har en stor administrationsbyrde ved det, siger han.

Han forklarer, at han dog udmærket forstår, hvorfor næsten halvdelen af danskerne ikke er klar over, hvad det er, som de skal stemme om 25. maj.

- Vi stiller os en smule undrende over, at det her skal ud til en folkeafstemning. Hr. og Fru Jensen der slet ikke arbejder inden for den her verden, hvordan skal de kunne forholde sig til, at det er godt eller skidt med en EU-patentdomstol. Så vi har udfordring med at få folk til at interessere sig for det her, siger Allan Pedersen.

Grunden til, at tilslutning til patentdomstolen skal til afstemning skyldes, at Enhedslisten og Dansk Folkeparti ikke har ville støtte op om dansk tilslutning, som resten af partierne i Folketinget har gjort. Dermed var en folkeafstemning uundgåelig.