Afvanding har stor betydning for udbyttet, idet dyrkningssikkerheden forbedres, og der opnås en bedre udnyttelse af kvælstoffet
Med optimale drænforhold er det muligt at så tidligere.
Der vil være færre sygdomsangreb, mindre mængde ukrudt samt bedre
gødningsudnyttelse. Derudover vil høsten være mere sikker og udbytterne
forventeligt højere.
- En effektiv afvanding giver i mange tilfælde et
merudbytte på 10-25 procent.
Ovenstående konkluderes af specialkonsulent Janne Aalborg
Nielsen fra Videncentret for Landbrug, der arbejder med afvandingens betydning
for planteproduktionen.
- Hvis markerne ikke har optimale drænforhold, kommer man
senere i gang i foråret, og afgrøden får dermed en kortere vækstsæson, siger
hun.
- Vandmætning i jorden forårsager mindre rodvækst, og som
følge deraf opnår vi mindre udbytter, lyder det fra Janne Aalborg Nielsen.
En dårlig afvanding giver ifølge konsulenten nedsat
rodvolumen og dårligere optagelse af næringsstoffer, mens en effektiv afvanding
øger dyrkningssikkerheden og udbyttet.
- Afvandingsdybden skal normalt ned i 100 til 120
centimeters dybde fra tidligt forår til sent efterår for, at vi undgår
udbyttenedgang, siger Janne Aalborg Nielsen. En dyb afvanding sikrer muligheden
for optimal rodvækst, og dermed grundlaget for planteproduktionen, tilføjer
hun.
Planternes tolerance
De forskellige plantearters tolerance over for
vandoverskud varierer. De mest modstandsdygtige er ris og flerårige græsser,
hvorimod majs og kartofler hører til de mest følsomme.
- Kornarterne er middel tolerante planter. Her anses de
mest sårbare for at være vårbyg og vinterbyg, siger Janne Aalborg Nielsen.
Iltmangel
- Forsøg har vist, at desto mere aktiv en vækstfase er,
desto større vil planternes iltbehov være og dermed også skadevirkning af et
vandoverskud. Det betyder, at skadevirkningen ved vandmætning og dermed
iltmangel er særlig stor under spiring og i den reproduktive fase og mindre i
den vegetative fase og lille efter modning, forklarer Janne Aalborg Nielsen.
Hun tilføjer, at vandmætning ved modenhed selvsagt er
meget tabsvoldende på anden vis, da det jo kan betyde, at høsten ikke kan
bjærges.
For en tilstrækkelig kvælstofforsyning fra jorden gennem kvælstofmineralisering
og kvælstoffiksering, skal der være en vis mængde ilt til stede. Mængden af det
kvælstof, der bliver tilgængeligt fra jorden, stiger som regel, des bedre
dræningen er.
- Iltforholdene skal holdes så konstante som muligt for at
opnå minimal denitrificering, lyder det fra konsulenten.
Konklusionen bliver derfor, at det er vigtigt at optimere
afvandingen. Herved forbedres dyrkningssikkerheden, og der opnås en bedre
udnyttelse af kvælstoffet.
- En effektiv afvanding giver i mange tilfælde et
merudbytte på 10-25 procent. Størrelsen på merudbyttet afhænger blandt andet af
vandmætningsgradens varighed, tidspunkt for vandmætning i relation til
afgrødens vækststadium, og hvilken afgrøde der er tale om, siger hun.