Ifølge lektor ved Københavns Universitet er dræning en forudsætning for optimale vækstbetingelser i marken
- Velafvandende jorde har været en forudsætning for at
dyrke landbrug i mands minde.
Sådan lyder det fra lektor Carsten Tilbæk Petersen,
Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet, der har svært
ved at se, hvis der skulle være ulemper ved dræning.
- Vi dræner for at undgå, at afgrøderne svækkes, får
ringere rodfunktion og deraf ringere konkurrenceevne, så ukrudt og skadedyr har
bedre betingelser, og vi får behov for øget bekæmpelse, siger han.
- Samtidig er der også risiko for ringere
kvælstofoptagelse og deraf mindre udbytte.
Hurtigere jordopvarmning
En del af fordelene ved dræning, er en hurtigere
opvarmning af jorden, hvorved den bliver tidligere tjenlig.
- Med en længere vækstsæson er muligheden for større
udbytter optimeret, siger Carsten Tilbæk Petersen og fortsætter.
- Ved våde jorde udskydes såtidspunktet, man opnår en
dårligere vækst, og også risikoen for jordpakning øges væsentligt, siger han.
- Selvom emnet er dræning, synes jeg, det er vigtigt, at
vi også minder om, at jo tidligere man kører på jorden om foråret, jo vådere
den er, desto større risiko er der for strukturskader.
- Pakker man jorden, bliver den dårligere til at lede
vandet væk, og så har vi en yderst ond cirkel, siger Carsten Tilbæk Petersen.
Halvdelen er drænet
Men tilbage til spørgsmålene om dræning.
Cirka halvdelen af den danske landbrugsjord er i dag systematisk
drænet, og drænene ligger som et fiskenet under jordoverfladen.
Hele systemet er bygget op, så hovedafvanding og
detailvanding passer sammen. Derfor er også vores vandløb for størstedelen
modificerede, så afvandingsdybden passer til landskabet.
- Omkring 90 procent af vores vandløb er modificerede,
siger Carsten Tilbæk Petersen.
- Især med den begrundelse, at vandspejlet skal ned under drænudløbene,
forklarer han.
Negative følger af vandplaner
Når man i vandplanerne taler ændring af mulighederne for
vandløbsvedligeholdelse, er Carsten Tilbæk Petersen ikke i tvivl om, at det vil
have en negativ indflydelse på drænene og afvandingen af mange flade, relativt
lavtliggende markarealer.
- Drænanlæggene får reduceret deres effektivitet, siger
han.
- De holder ikke op med at virke fra den ene dag til den
anden, men de bliver mindre effektive, blandt andet fordi vandet begynder at
strømme langsommere igennem. Og i sidste ende kan konsekvensen blive, at de
stopper helt til, lyder det fra Carsten Tilbæk Petersen.
Dræningsanlæggene er normalt dimensioneret, så der er frit
udløb til vandløbene om foråret. Hvis vandløbene i fremtiden kommer til at
ligge over drænene, vil de ikke længere i samme grad være selvrensende, og der
vil kunne aflejres sandpartikler i rørene, der i sidste ende vil stoppe til.
- Oprensning af drænledninger kan lade sig gøre, men det
er bekosteligt, siger Carsten Tilbæk Petersen.
- Og i praksis er det kun hovedledningen, der kan renses. Hvis
tilstopningen når ind i de vidt forgrenede sideledninger, er anlægget ofte ødelagt,
siger han.
Stigende grundvandsspejl
En stigning i vandspejlet i søer og vandløb betyder en
stigning i grundvandsspejlet. Stigningen vil være tydelig også i omkringliggende
marker, og hvis der er tale om flade arealer, vil effekten strække sig langt
ind i baglandet.
Mangelfuld dræning, vil ifølge Carsten Tilbæk Petersen,
have vidtrækkende konsekvenser og i sidste ende betyde, at store arealer af
landbrugsjord bliver ubrugelig.
- Vi skal helst holde afstanden til vandspejlet på mindst en
meter, ellers går det ud over udbytterne i de fleste afgrøder, siger han.