Dele af den såkaldte hestelov vil koste arbejdspladser i landdistrikterne, vurderer formand for Landsudvalget for Heste
Specifikke krav til indretningen af hestestalde- og bokse
vil blive et stort problem for ejerne af ejendomme med hestehold.
Det vurderer formand for Landsudvalget for Heste Hans
Marius Jørgensen. Reglerne er en del af den såkaldte hestelov – og når reglerne
i 2020 træder i kraft, vil det betyde, at en række ejendomme ikke længere vil
kunne bruges til hestehold. Det oplyser Videncentret for Landbrug.
- Kravene er teoretiske vurderinger, som ikke har hold i
hverken en videnskabelig dokumentation eller i erfaringen fra hverdagen fra de
tusindvis af hesteholdere, siger Hans Marius Jørgensen på Videncentret for
Landbrugs hjemmeside.
En analyse fra Videncentret for Landbrug viste i 2010, at
de 200.000 heste herhjemme skaber 21.000 arbejdspladser og en omsætning for 24,8
milliarder kroner årligt.
- Sker der ikke en revision af loven, er konsekvensen tab
af arbejdspladser – specielt i landdistrikterne. Samtidig vil en række
ejendomme, der er baseret på hestehold tabe værdi og blive meget vanskelige at
sælge, lyder vurderingen fra Hans Marius Jørgensen.
Da loven blev vedtaget i 2008, blev det ifølge
Videncentret for Landbrug indføjet, at den skulle overvåges med henblik på
revision i 2012. Trods den fælles udmelding fra branchen har
Fødevareministeriet stadig ikke taget initiativ til at justere den.