I 2015 slutter 10 lande i Sydøstasien sig sammen efter EU-model, og et eksploderende marked med 600 millioner forbrugere åbner sig
Hvis man som dansk landmand kunne skrue tiden tilbage til årene
umiddelbart før Danmarks indtræden i EF i starten af 70’erne, hvilke
investeringer ville man så fortage sig?
Mange vil nok svare at købe jord eller investerer i
animalsk produktion.
Stort set samme situation befinder de 10 sydøstasiatiske
lande, som i dag danner handelsorganisationen ASEN, sig i.
Tilbage i 2003 vedtog man en 12-årig proces, som i december
2015 skulle slutte med, at de 10 lande åbnede deres grænser til fri
bevægelighed af arbejdskraft, kapital, handel og investeringer efter samme
model, som vi i dag har i EU. Det skriver seneste udgave af Udvikling, som
udgives af Danida i Udenrigsministeriet.
Tigerøkonomier
I disse dage er der kun 24 måneder til målet nås og dermed
oprettelsen af AEC, der står for ASEAN’s Økonomiske Fællesskab. Og processen er
forløbet godt med cirka 78 procent af de mange nødvendige aftaler på plads,
herunder den omfattende aftale om arbejdskraftens fri bevægelighed.
Forskellen til det europæiske EU omkring 1970 er, at her
er tale om 10 lande, der økonomisk buldre derud med årlige vækstrater omkring fem
til syv procent for en befolkning, der er næsten dobbelt så stor, som
befolkningen i EU.
Forventningen er – skriver Udvikling videre – at det nye,
åbne marked fra december 2015 vil accelerer væksten yderligere og skabe en stor
købedygtig middelklasse af forbrugere, som vil efterspørge sikre og forædlede
fødevarer.