I Italien betyder generationsskifte, at sønnen starter som gældfri. Det giver udviklingsmuligheder
- For syv år siden besluttede jeg at udskifte den
malkekvægsbesætning, som jeg havde arvet fra min far, med en kødkvægsbesætning
og forsøge med en gårdbutik, fortæller Alfredo Parmeggiano.
Han er italiensk landmand og driver sammen med familien et
100 hektar stort landbrug godt 20 kilometer øst for Milano i Norditalien.
- Det var et stort sats, men jorden er halvdårlig og
området regnfattigt, så vi havde ikke så mange andre muligheder for at skifte
fra malkekvæg, fortæller han videre.
I torsdags spiste Effektivt Landbrugs udsendte frokost med
ham i hans nyetablerede restaurant af imponerende høj standard, som han for tre
år siden udbyggede sin gårdbutik med.
- Vi må indrømme, at det er lykkedes over al forventning
og vi behøver ikke længere gøre reklame – folk strømmer til både butik og
restaurant, siger den tidligere mælkeproducent.
Der er plads til 160 gæster i Alfredos restaurant, som
både er indrettet smagfuldt og er skinnede ren. Og det er ikke alene Alfredo og
hans kone Gelli, som lever og arbejder fuldtids her, men også deres to sønner
og en datter samt farfar og 16 fuldtidsansatte. De tre voksne børn har alle
etableret sig med familier udenfor farmen, og ingen i familien har indkomster
uden for bedriften.
Nybyggede driftsbygninger
Foruden de godt 400 stykker limousine-kødkvæg er der en
slagtesvinebesætning, som svinger mellem 100 og 300 dyr. Svinene slagtes først
ved 200 kg for at give en særlig fedtrig kødkvalitet, som egner sig godt til de
pølser og charcuteri, som familien sælger i gårdbutikken.
- Da vi for syv år siden skiftede fra malkekøer til
kødproduktion, rev vi samtidig alle de gamle stalde og driftsbygninger ned,
fortæller Alfredo videre.
Derfor består driftsbygningerne udelukkende af moderne,
åbne fedlots, hvor limousinekøerne går med deres kalve på et spalteområde.
Desuden er der en række maskinhaller med blandt andet et veludstyret værksted.
Alt i alt et anlæg som enhver dansk landmand vil studere
med stor interesse og sympati. Og nok undre sig over at 100 hektar mager jord
og 400 fedekøer kan opbygge så meget kapital.
Sønner overtage gården
I Italien tænker man ikke en landmand som en person. At
drive landbrug er et familieforetagende, og det kommer især til udtryk ved
generationsskifter.
Alfredo overtog slægtsgården kvit og frit fra sin far uden
nogen form for finansiering udefra. Faren fik således ikke noget beløb ud, men
gårdens kapital forblev i gården, og Alfredo kunne fra første dag disponerer
over det fulde driftsoverskud.
Er der flere sønner i familien, deles gården ofte i dele til
hver søn. Døtre tænkes ikke som praktiske landmænd – tanken er meget fjern for
både pigerne og familierne. Piger på landet bliver landhusmødre.
Ønsker en søn eller datter i en søskendeflok ikke at
overtage en bid af slægtsgården, købes denne del af de fortsættende sønner.
Ofte er der en blanding af onkler, fætre og sønner i gang på flere afdelinger
af selv mindre landbrug, og derfor næsten altid nye sønner til at fortsætte.
Skulle familien alligevel løbe tør for
landbrugsinteresserede sønner, bliver gården modvilligt solgt og akkumuleret
ind i tilstødende gårdfamilier. Derfor er jord i fri handel på den ret
frugtbare Po-slette i Norditalien både dyrt og sjældent.
Tre søskende fuldtidsbeskæftigede
- Da vi etablerede vores gårdbutik for syv år siden, fik vi
også mulighed for at beskæftige vores søn Paulo, som er udlært slagter,
fortæller Alfredo.
- Og med restauranten for tre år sigen kunne også vores
datter Michela komme med. Hun står i dag for driften af den sammen med fire
medarbejdere – foruden at hun har opbygget et mindre stutteri af heste af racen
Menorca.
- Endelig står vores søn Manuel for landbruget, hvor 80
procent er med lucerne-dyrkning til grovfoder til vores kødkvæg.
Manuel viser gerne sine nye Deutz-Fahr traktorer frem, som
han deler med sine fastansatte medarbejdere i landbruget.
Agriturismo
Ude ved indgangsporten til gården sidder et skilt med
overskriften »Agriturismo« og derunder gårdens navn La Fattoria.
- Agriturismo er en kæde af italienske landbrug, som har
etableret en restaurant ofte i forbindelse med gæsteværelser eller næsten
hoteldrift, forklarer Alfredo.
Det er ikke egentlige billige steder – faktisk ofte lidt i
den dyrere ende med overnatning og spisning. Til gengæld er man sikker på en
atmosfærefyldt oplevelse på et ret professionelt plan, en imponerende renhed
overalt og personlig, familieagtig betjening.
- Organisationen stiller krav om, at man overvejende skal
serverer lokale, hjemmelavede retter og produkter, have en vis størrelse –
minimum 150 spisepladser – og kontrollerer konstant, at der holdes en høj
standard på alt, oplyser Alfredo videre.
Og at familien fra starten har satset højt på kvalitet har
givet resultat.
- I starten kom der få og kiggede på vores kødvarer i
butikken. Nu er der åbent fra onsdag til lørdag og så fyldt med kunder, at de
må trække et kø-nummer, fortæller han. Mandag og tirsdag fremstiller min søn og
en ansat slagter kødvarer, så alt er frisklavet onsdag morgen.
Målet er nået
- Restauranten er åben fra torsdag til søndag, og her
serveres de samme varer, som sælges i butikken. Prisniveauet holdes på et
moderat plan.
Selv om den italienske landmand har fået succes med at
omlægge sin malkekvæggård til kød og egnsprodukter, så har det ikke givet blod
på tanden til mere.
- Jeg er så tilfreds med det, som jeg har nået nu – dette
er det, som jeg har villet. Familiebedriften kan forsat drives med tre
generationer, som lever af og arbejder med bedriften, fortæller han.
- Jeg har ikke planer om at etablere værelser eller
overnatning. Vi vil ikke sprede os yderligere, men holde fast i den høje
standard på kød og mad, som vi nu er blevet kendt for.
Det er tydeligt, at selv om kapitalen har været opsparet i
bedriften, så har det kostet slid og satsning at ombygge den gamle
malkekvægfarm til et moderne familielandbrug.