Kapitalen bliver i familien

- For syv år siden besluttede jeg at udskifte den malkekvægsbesætning, som jeg havde arvet fra min far, med en kødkvægsbesætning og forsøge med en gårdbutik, fortæller Alfredo Parmeggiano.

Han er italiensk landmand og driver sammen med familien et 100 hektar stort landbrug godt 20 kilometer øst for Milano i Norditalien.

- Det var et stort sats, men jorden er halvdårlig og området regnfattigt, så vi havde ikke så mange andre muligheder for at skifte fra malkekvæg, fortæller han videre.

I torsdags spiste Effektivt Landbrugs udsendte frokost med ham i hans nyetablerede restaurant af imponerende høj standard, som han for tre år siden udbyggede sin gårdbutik med.

- Vi må indrømme, at det er lykkedes over al forventning og vi behøver ikke længere gøre reklame – folk strømmer til både butik og restaurant, siger den tidligere mælkeproducent.

Der er plads til 160 gæster i Alfredos restaurant, som både er indrettet smagfuldt og er skinnede ren. Og det er ikke alene Alfredo og hans kone Gelli, som lever og arbejder fuldtids her, men også deres to sønner og en datter samt farfar og 16 fuldtidsansatte. De tre voksne børn har alle etableret sig med familier udenfor farmen, og ingen i familien har indkomster uden for bedriften.

Nybyggede driftsbygninger

Foruden de godt 400 stykker limousine-kødkvæg er der en slagtesvinebesætning, som svinger mellem 100 og 300 dyr. Svinene slagtes først ved 200 kg for at give en særlig fedtrig kødkvalitet, som egner sig godt til de pølser og charcuteri, som familien sælger i gårdbutikken.

- Da vi for syv år siden skiftede fra malkekøer til kødproduktion, rev vi samtidig alle de gamle stalde og driftsbygninger ned, fortæller Alfredo videre.

Derfor består driftsbygningerne udelukkende af moderne, åbne fedlots, hvor limousinekøerne går med deres kalve på et spalteområde. Desuden er der en række maskinhaller med blandt andet et veludstyret værksted.

Alt i alt et anlæg som enhver dansk landmand vil studere med stor interesse og sympati. Og nok undre sig over at 100 hektar mager jord og 400 fedekøer kan opbygge så meget kapital.

I Italien tænker man ikke en landmand som en person. At drive landbrug er et familieforetagende, og det kommer især til udtryk ved generationsskifter.

Alfredo overtog slægtsgården kvit og frit fra sin far uden nogen form for finansiering udefra. Faren fik således ikke noget beløb ud, men gårdens kapital forblev i gården, og Alfredo kunne fra første dag disponerer over det fulde driftsoverskud.

Er der flere sønner i familien, deles gården ofte i dele til hver søn. Døtre tænkes ikke som praktiske landmænd – tanken er meget fjern for både pigerne og familierne. Piger på landet bliver landhusmødre.

Ønsker en søn eller datter i en søskendeflok ikke at overtage en bid af slægtsgården, købes denne del af de fortsættende sønner. Ofte er der en blanding af onkler, fætre og sønner i gang på flere afdelinger af selv mindre landbrug, og derfor næsten altid nye sønner til at fortsætte.

Skulle familien alligevel løbe tør for landbrugsinteresserede sønner, bliver gården modvilligt solgt og akkumuleret ind i tilstødende gårdfamilier. Derfor er jord i fri handel på den ret frugtbare Po-slette i Norditalien både dyrt og sjældent. 

Tre søskende fuldtidsbeskæftigede

- Da vi etablerede vores gårdbutik for syv år siden, fik vi også mulighed for at beskæftige vores søn Paulo, som er udlært slagter, fortæller Alfredo.

- Og med restauranten for tre år sigen kunne også vores datter Michela komme med. Hun står i dag for driften af den sammen med fire medarbejdere – foruden at hun har opbygget et mindre stutteri af heste af racen Menorca.

- Endelig står vores søn Manuel for landbruget, hvor 80 procent er med lucerne-dyrkning til grovfoder til vores kødkvæg.

Manuel viser gerne sine nye Deutz-Fahr traktorer frem, som han deler med sine fastansatte medarbejdere i landbruget.

Agriturismo

Ude ved indgangsporten til gården sidder et skilt med overskriften »Agriturismo« og derunder gårdens navn La Fattoria.

- Agriturismo er en kæde af italienske landbrug, som har etableret en restaurant ofte i forbindelse med gæsteværelser eller næsten hoteldrift, forklarer Alfredo.

Det er ikke egentlige billige steder – faktisk ofte lidt i den dyrere ende med overnatning og spisning. Til gengæld er man sikker på en atmosfærefyldt oplevelse på et ret professionelt plan, en imponerende renhed overalt og personlig, familieagtig betjening.

- Organisationen stiller krav om, at man overvejende skal serverer lokale, hjemmelavede retter og produkter, have en vis størrelse – minimum 150 spisepladser – og kontrollerer konstant, at der holdes en høj standard på alt, oplyser Alfredo videre.

Og at familien fra starten har satset højt på kvalitet har givet resultat.

- I starten kom der få og kiggede på vores kødvarer i butikken. Nu er der åbent fra onsdag til lørdag og så fyldt med kunder, at de må trække et kø-nummer, fortæller han. Mandag og tirsdag fremstiller min søn og en ansat slagter kødvarer, så alt er frisklavet onsdag morgen.

 Målet er nået

- Restauranten er åben fra torsdag til søndag, og her serveres de samme varer, som sælges i butikken. Prisniveauet holdes på et moderat plan.

Selv om den italienske landmand har fået succes med at omlægge sin malkekvæggård til kød og egnsprodukter, så har det ikke givet blod på tanden til mere.

- Jeg er så tilfreds med det, som jeg har nået nu – dette er det, som jeg har villet. Familiebedriften kan forsat drives med tre generationer, som lever af og arbejder med bedriften, fortæller han.

- Jeg har ikke planer om at etablere værelser eller overnatning. Vi vil ikke sprede os yderligere, men holde fast i den høje standard på kød og mad, som vi nu er blevet kendt for.

Det er tydeligt, at selv om kapitalen har været opsparet i bedriften, så har det kostet slid og satsning at ombygge den gamle malkekvægfarm til et moderne familielandbrug.