Nyt videncenter skal kigge på fremtidens råstoffer
Nu åbner Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer, der skal analysere, om vi kommer til at mangle mineralske råstoffer
Onsdag åbner Videncenter for Mineralske Råstoffer og Materialer (MiMa) København.
Videncentret skal analysere, om virksomheder og andre dele af det danske samfund kan komme til at mangle mineralske råstoffer i fremtide. Det oplyser Klima-, Energi- og Bygningsministeriet.
Herfra lyder det, at det nye videncenter skal være med til at pege på muligheder for rentabel og bæredygtig udnyttelse af mineralske råstoffer og materialer i en tid, hvor klimaforandringer og ressourceknaphed står højt på dagsordenen.
- Middelklassen på verdensplan eksploderer i antal og det lægger
selvsagt et stort pres på verdens ressourcer, der jo ikke er ubegrænsede.
Derfor er det en rigtig god nyhed, at GEUS åbner et nyt videncenter, der kan
hjælpe til at skabe overblik over verdens ressourcer og virksomhedernes adgang
til nødvendige råstoffer i deres produktion, siger klima-, energi-
og bygningsminister Martin Lidegaard i en pressemeddelelse.
Det nye videncenter bliver etableret af De Nationale Geologiske Undersøgelser
for Danmark og Grønland (GEUS). Viden om råstofforsyninger og eventuelle
knaphedsproblemer vil blive gjort tilgængelige for danske og grønlandske
myndigheder, beslutningstagere, virksomheder og NGO’er.
Til gavn for vindøller og solceller
Ifølge Klima-, Energi- og Bygningsministeriet er afhængigheden af sjældne jordarter er blandt andet relevant for danske virksomheder inden for udvikling og produktion af grønne og vedvarende teknologier – herunder for eksempel produktion af vindmøller, solceller med videre.
- Presset på råstofferne betyder, at forsyningen af mineralske råstoffer og materialer, som industrien og samfundet efterspørger, ikke længere er en selvfølge. Forsyningssikkerhed, knaphed og sårbarhed er noget som myndigheder, virksomheder og investorer må forholde sig til – ikke bare nationalt, men også regionalt og internationalt. Knaphed og sårbarhed kan i sidste ende koste udvikling, markedsandele og danske arbejdspladser, pointerer siger Martin Lidegaard.