75 procent af verdens rige folk bor nu i Kina. Kinesisk landbrug er midt i en omstrukturering med samme fart som supertoget fra Shanghai. Hvordan kan danske landmænd med fordel være med her?

Det så 26 danske landmænd nærmere på, da de med foreningen Danish Farmers Abroad i begyndelsen af november besøgte den første danskejede farm i Kina.

- Vi blev hurtigt klar over, at kineserne kan lige så meget indenfor svineproduktion som os, fortæller Johannes Hansen fra Danish Farmers Abroad.

- De har pengene, viljen og arbejdskraften og er helt bevidste om, hvad de mangler af know-how fra os. Danske landmænd er forretningsmæssigt meget velkomne og de vil gerne indgå i alliancer med os om moderne landbrugsproduktion.

20.000 årssøer

Hovedbesøget for de 26 danske landmænd var Scandinavian Farms, som ligger ved kysten nord for Shanghai. Den danskejede farm blev påbegyndt i 2009, og er nu nået frem til produktionsstart, hvor de første danske avlsdyr modtages i denne tid. Dyrene er i karantæne frem til februar, hvorefter de kan sættes ind i de nye stalde.

Danske Jørgen Lindberg blev ansat som direktør og startede på farmen ved Shanghai i april.

- Vi er nået til projektets første step i avlsbesætningen, hvor staldanlægget til 500 årssøer er klar og vi modtager dyrene fra Danmark i disse uger, fortæller han. Næste step er planlagt til 1.500 årssøer.

- Produktionsbesætningen skal i første omgang nå op på 2.500 årssøer og her er staldbyggeriet i gang. På langt sigt skal vi nå 20.000 årssøer, have biogasanlæg og eget slagteri.

- Vores mål er at få vores eget brand og sælge direkte til supermarkederne. Derfor skal vi selv stå for hele linjen fra avl til færdigvarer, da der betales højt for sporbarhed her i Kina. Der har været en række horrible fødevareskandaler, som afskrækker købedygtige kinesere, siger Jørgen Lindberg.  

Danskere først i Kina

De lokale myndigheder er yderst glade for at få de danske investorer til området.

- Den største udfordring herude er at få de rigtige tilladelser fra myndighederne, fortæller Jørgen Lindberg. Der er tre niveauer - i stil med kommune, region og stat i Danmark - og de lokale myndigheder er meget imødekommende.

- Skal man bruge en vej frem til farmen, ja, så anlægger de straks en sådan. Skal man bruge uddannelse til nye medarbejdere, bliver man straks kontaktet af de lokale uddannelsesmyndigheder, har Johannes Hansen erfaret.

Enormt bureaukrati

Derimod er de regionale og statslige myndigheder meget tungt arbejdende.

- Vi søgte i juni om tilladelse til at importere avlsdyrene fra Danmark og har først fået tilladelsen her i november, fortæller Jørgen Lindberg.

Så vidt han ved, er Scandinavian Farms det første projekt, hvor udenlandske investorer opbygger landbrugsprojekter i Kina.

- Hverken amerikanske eller andre europæiske landbrugsinvestorer er i gang herovre. Danskerne er - så vidt jeg ved - de første, som investere direkte i staldanlæg her i Kina, påpeger Jørgen Lindberg.

- Det er det enorme bureaukrati, som afskrækker andre. Og så drejer det ekstremt meget om forbindelser - om at kende de vigtige beslutningstagere og dyrke kontakten med dem.

Danske kvægfarme

At investerer i store markbrug, som på de tidligere statsfarme i Østeuropa, vurderer Jørgen Lindberg som næsten umuligt i Kina.

- De traditionelle kinesiske landbrug er med myriader af mange små gårde og staten ejer som udgangspunkt al jord. Så det kan blive svært at samle større markarealer sammen.

Derimod ser han gode muligheder for opbygning af større farme med malkekvæg.

- Hidtil har man ikke kunnet få frisk mælk her i Kina. Men forbrugerne er begyndt at efterspørge frisk mælk på køl. Derfor er en række store kinesiske malkekvægfarme under opførelse. Her kunne danske landmænd og investorer også være med, påpeger Jørgen Lindberg.

- Jeg talte med et amerikansk selskab på Eurotier, som overvejede at starte op i Kina. Men de var godt klar over, at det krævede en lang og sej proces med myndighederne.

Jørgen Lindberg har foreløbig ansat en dansk driftsleder, som startede for 14 dage siden.

- Han er meget dygtig til avlsarbejdet og måske kommer der et par flere danske driftsledere. Men ellers bliver det udelukkende kinesisk arbejdskraft på farmen.

Hvorfor så stort

Omkring februar næste år - fire år efter de første kontakter i Kina - går Scandinavian Farms ind i den første driftsfase. Her kommer første sending søer ud af karantænestalden og man begynder på at løbe dem.

- Til august har vi cirka en ottendedel af det store projekt i gang, siger Jørgen Lindberg. Her tager vi de første dyr fra avlsbesætningen over i produktionen. Når bare vi har dyrene, så er det i vores hænder at komme videre - det har vi det bedre med.

Flere af de deltagende landmænd i studieturen fra Danish Farmers Abroad var interesseret i at investere, men med det store forarbejde, som det krævede, skulle det ikke være i Kina.

- Men mindre landbrug kan dog også være en mulighed, fortæller Jørgen Lindberg. Eller det kan være i forskellige former for alliancer eller som leverandører.

Danske landmænd har tidligere været nytænkende i Østeuropa og andre lande. Ingen andre lande er som Kina og har et så ekspansivt marked.

Det kræver atter nytænkning at være på banen her og lige nu er danskerne de første, der gør det.