Patriotisk Selskab opfordrer L&F til at ændre kurs

Patriotisk Selskab råder nu Landbrug & Fødevarer til at gribe muligheden for at sætte det rigtige hold

Formand for Landbrug & Fødevarer Niels Jørgen Pedersen ønsker ikke at genopstille, når der til november skal vælges ny formand.

Og nu melder Patriotisk Selskab sig på banen med en opfordring til Landbrug & Fødevarer om at benytte anledningen til at skifte kurs.

- Meget tyder på, at den nuværende kurs ikke er den rette, lyder det således fra Patriotisk Selskab.

Patriotisk Selskab peger på, at udfordringen er fortsat at balancere knivskarpt mellem erhvervets fremtidige vækstmuligheder og de politiske strømninger, der kræver offentlige indgreb og regulering af landbruget – med opbakning fra diverse interessegrupper inden for natur, miljø og dyrevelfærd.

- Hvor kursen de sidste par år har bevæget sig i den dialogsøgende retning og taget disse interessegrupper og politiske strømninger i ed, er tiden nu inde til en kursændring, siger formanden for Patriotisk Selskab, Peter Cederfeld de Simonsen og fortsætter:

- Regningen bør pege mod en skarpere profil med klokkeklare politiske budskaber, en strammere styring af den politiske proces og et større pres, ikke mindst over for erhvervets ministre.

Læs også