Årelange problemer med diarre er mindsket efter at 10 af i alt 17 procent soja blev erstattet med 20 procent hestebønner.
Landmand Søren Ilsøe, Knudstrupgård, Fjenneslev ved Sorø, har gode erfaringer med at bruge 20 procent hestebønner som en del af proteinet i sit slagtesvinefoder, som dog stadig indeholder 7 procent soja.
Der har hele tiden været problemer med diarre, når han modtager grisene, og det er der stadigvæk. Men senere i grisenes vækstperiode er problemerne ikke så massive som førhen, hvor man altid kunne se tynd afføring på spalterne.
Efter en del af sojaen er erstattet med hestebønner, er konsistensen af afføringen blevet bedre sidste i vækstperioden.
Bedre foderudnyttelse
- Fodereffektiviteten er forbedret. I andet halvår 2010 og første halvår 2011 var den 2,85 FEsv pr. kg, men siden andet halvår 2011 har den ligget ret stabilt på 2,68 FEsv pr. kg. Tilvæksten har hele tiden ligget stabilt omkring 900 gram dagligt, fortæller Søren Ilsøe.
Inden hestebønnerne gjorde sit indtog i foderet, var han ellers spændt på, om det i stedet ville give mere diarre, for det var det, han var blevet advaret om af andre svineproducenter, der kunne berette om erfaringer med svineri i stierne:
»Det ender i tyndskid i stor stil, bare vent«, advarede de ifølge Søren Ilsøe.
Det viste sig altså at gå stik modsat.
Soja på vej ud
Sojaen er ikke helt skippet endnu, men det regner han med at gøre efter høst.
- Jeg vil helst holde det hele indenfor bedriften, siger Søren Ilsøe, med henvisning til brug af hestebønner i stedet for dyr, importeret soja, og et ønske om brug af eget korn.
Det mener han på mange måder er sund fornuft. Frem for alt ud fra en økonomisk betragtning.
Når sojaen udfases helt, skal der i stedet noget raps og solsikke i foderet foruden en større andel af hestebønner, forklarer han.
Økonomisk fordel
- Det siger sig selv, at der er et stort beløb at spare ved ud- og ind-transport af råvarer og foder på gården. Og det kan være dyrt at være afhængig af spekulanterne på Chicago-børsen, bemærker han.
Netop derfor har han hele tiden godt kunnet tænke sig at anvende selv-produceret protein i stedet for soja til sine svin. Og han har dybest set heller ikke brudt sig om at sende sit eget korn til foderstoffen i bytte for færdigfoder.
- Kvaliteten af mit eget korn, kender jeg jo, bemærker han.
Indtil videre har det dog været nødvendigt på grund af blandt andet bedriftens størrelse i forhold til investeringerne i et hjemmeblanderanlæg. Men til høst er det slut. Der begynder i stedet en ny æra, hvor CR Foderservice kommer og blander slagtesvinefoderet én gang ugentligt, som så udelukkende bliver baseret på egne råvarer og kun med tilskud af de nødvendige vitaminer og mineraler.