For fire år siden bliver Søren politianmeldt af fødevarestyrelsens dyrlæge på grund en gris med et dårligt ben. Det bliver vurderet til et træk på 45.000 kroner i hektarstøtten. tre et halvt år senere bliver Søren frikendt, men må vente længe på at få sine 45.000 kroner igen fra staten.

Men kort tid efter den første politianmeldelse bliver Søren politianmeldt igen - denne gang igen med en gris med angiveligt dårligt ben - og ved gentagelser falder hammeren hårdt - tre gange 45.000 kroner. Men Søren var jo blevet frikendt for første forseelse, så hvordan hænger det sammen?

Det gør det heller ikke, hvis man spørger formand i Jysk Landbrug, Bjarne Larsen.

Historien om Søren er nemlig ikke fiktion - tværtimod hård virkelighed for svineproducent Søren Søndergaard, der også er bestyrelsesmedlem i Jysk Landbrug.

Og det er hans sag, man har valgt at stå frem med og bruge som det groteske eksempel på myndighedernes håndtering af kontrollerne i landbruget. Den blev fremlangt i forbindelse med generalforsamlingen i Jysk Landbrug, der blev holdt i Billund med omkring 150 fremmødte.

- Der skal slås hårdt ned, hver gang vi står over for myndigheder, der udvikler deres eget bureaukrati og tiltager sig en magt, de ikke har. De skal hegles igennem i medierne og ud i den offentlige gabestok, og der skal ikke lægges fingre imellem, sagde Bjarne Larsen, der generelt mener, kontrollerne i landbruget reelt handler mere om at lægge hindringer i vejen for landbrugsproduktionen - en skjult dagsorden, som han også mener, man finder blandt politikerne.

Respekt for ejendomsretten
Den nye røde regering fik også et par skarpe ord med på vejen fra Bjarne Larsen. For han ønsker overraskende nok den nye regering velkommen - for nu får den tidligere opposition mulighed for at vise, hvordan de vil løfte ansvaret og vise virkelighedssans:

- Men at der er kommet nye boller på den politiske suppe, det kan der ingen tvivl være om. Hvad der egentlig mest bekymrer mig i den anledning er, hvad jeg vil kalde de skjulte dagsordner.

Som eksempel nævnte han fødevareminister Mette Gjerskovs beslutning om, at der skal dyrkes energiafgrøder og være offentlig adgang til de udskældte bræmmer.

- Det er jo ikke et ta´selv bord. Man skylder at vise respekt for den private ejendomsret - og vil man have offentlig adgang, så kan de bare værs´go at købe arealerne, sagde Bjarne Larsen.

Nej til ulovligheder og selvtægt
Demonstrationer, ulovlig pløjning og nedpløjning af regler, happenings og protestaktioner. 2011 blev året, hvor landbruget viste tænder. Men ifølge Bjarne Larsen er det slet ikke måden at fare frem på.

- Vi vil ikke vide af ulovlige happenings og protestaktioner, der skader vores image. Jeg har sagt det før, og jeg vil gentage, at højtråbende oprører nok kan styrke sammenholdet og moralen landmænd imellem - men udadtil får de os til at fremstå som selvmedlidende og negative kværulanter. Sådan mener vi ikke, at danskerne skal opfatte os landmænd, sagde Bjarne Larsen, der også kommenterede den selvtægt, han har set i den forbindelse:

- Selvtægt har vi også set kolleger gribe til. Men så er det jeg spørger, om det så også vil være i orden at gøre oprør mod de mange irriterende regler om kemikalier ved at importere ulovlig kemi? Eller hvad med ulovlig gødning? Hvordan kan vi blive taget alvorligt, hvis landmænd i deres handlinger viser, at de ikke giver en døjt for demokratiet?