Stor opbakning til vandløbslaug
Mange mødte op til stiftende møde i Nordfyns Vandløbslaug.
Næsten 100 nordfynboer, primært landmænd, mødte op, da agronom Jan Hjeds, Veflinge, og gårdejer Gert Elbæk, Bogense, havde indbudt til møde på Centrovice den 7. februar med det formål at stifte et vandløbslaug til at varetage lodsejernes afvandingsmæssige interesser, blandt andet gennem dialog med kommunale og andre myndigheder.
Og på mindre end tre aftentimer lykkedes det at få godkendt vedtægter, at få stiftet Nordfyns Vandløbslaug og at få valgt en bestyrelse, som konstituerer sig på sit første møde.
Kontakt og dialog
Mødedeltagerne blev budt velkommen af Gert Elbæk, der vurderede, at det store fremmøde viste, at mange har problemerne med mangelfuld afvanding inde på livet.
- Det startede med de vandplaner, der blev fremlagt for to år siden, påpegede Gert Elbæk. Efter sidste års våde høst fik vi en snak om problemerne med folk fra Nordfyns Kommune. Man var interesseret i et vandløbslaug - og i at have nogen at debattere med. Det er jo kommunen, der skal grave den smule grøde op, de kan få lov til. Det er også kommunen, der kontrollerer, at vandløbene vedligeholdes efter regulativerne.
- Derfor er det en god ide at lave et laug, som kan holde styr på vandløbene - og kontrollere kontrollanterne. Det kan give kontakt og dialog helt ude fra de små vandløb og op til kommunen.
Natur frem for afvanding
- Gennemføres vandplanerne ukritisk, risikerer vi, at en fjerdedel af landbrugsarealerne herhjemme bliver ødelagt, fastslog Jan Hjeds, der hos Centrovice fungerer som seniorkonsulent i vandløbsforvaltning.
- Jeg er bekymret over, at vandløbsforvaltningen er blevet stadig ringere. I forslaget til revision af vandløbsloven er vandløbenes afvandingsmæssige funktion nedtonet i forhold til natur og miljø. Det åbner blandt andet mulighed for en »restaurering« i form af hævning af vandløbets bund ved udlægning af sten og grus.
Jan Hjeds viste et eksempel fra en å, hvor restaurering har resulteret i en hævning af vandspejlet med 40 cm. Det har bevirket, at drænenes udløb i vandløbet nu er under vandspejlet. Derved er drænenes funktion stærkt reduceret, hvilket medfører forsumpning eller ligefrem oversvømmelse af store arealer - med store tab til følge.
Vigtigt at få vandet væk
- Naturstyrelsen har foretaget en klassificering af vandløbene, hvor man betegner de fleste som »naturlige vandløb«. Det betyder, at de ikke må vedligeholdes så godt, som de skulle. Og de vandløb, som er placeret i den højeste faunaklasse (5) må ikke renses op.
- Klimaændringerne betyder, at det regner mere. Miljøministeriet vil have mere grøde i vandløbene - til at fastholde vandet, så det ikke giver oversvømmelse! Men det er vigtigt at komme af med alt det vand. Det er noget af det, vandløbslauget skal lære kommunerne. Planterne kan ikke sætte rødder i vand. Derfor har vi afvandet og drænet. Det er en forudsætning for, at planterne kan gro.
- Dårlig afvanding er dårlig for miljøet, understregede Jan Hjeds. Vil man have en stor produktion, skal man også have afvanding. Vandmætning i jorden slår rødderne ihjel, og så dør planterne. Og i skovene rådner rødderne, og træerne vælter. Det er ikke for sjov, at der i årenes løb er gravet en million km drænrør ned i Danmark.
Dræning er en vigtig faktor
- DHI (Dansk Hydraulisk Institut) har lavet undersøgelser vedrørende dræning, og de skriver, at dér, hvor der er drænbehov, udgør dræning - bortset fra solens indstråling - den vigtigste faktor for plantevækst.
- En forudsætning for, at drænrørene kan være selvrensende, er, at drænenes udløb sidder over vandspejlet i vandløbene, betonede Jan Hjeds. Når rørene er fyldt med sediment, kan det forringe afvandingen op til 720 meter væk fra vandløbet.
- Den dårlige afvanding har store konsekvenser for planteavlen. Markerne bliver oversvømmet, maskinerne kører fast, og jorden kan ikke dyrkes. Når rødderne kommer under vand, dør planterne. Det betyder faldende udbytte og en dårlig gødningsudnyttelse.
Uhyggeligt!
- Mange steder er 40 procent af jorden i fare for at blive ødelagt som følge af den »miljøvenlige« vandløbsvedligeholdelse. Det betyder tab på millioner af kroner.
- Kort sagt: Uden afvanding - intet landbrug! Det gælder også i skovbruget. De gamle var ikke så dumme, da de gravede afvandingsgrøfter i skovene. Den forhøjede vandstand påvirker også infrastrukturen. Og bygninger - også huse i byerne - bliver ødelagt.
- Vandplanerne er sendt ud til kommunerne, som senest 22. juni skal komme med udkast til handleplaner. Derefter kommer der en revision af vandløbsregulativerne. Det er virkelig uhyggeligt, dette her, fastslog Jan Hjeds.
- Dræn skal have frit udløb over vandspejlet. Vi er rigtig mange, der ønsker at få vandet væk. Derfor skal vi lave et vandløbslaug, så der er mulighed for en god dialog med forvaltningerne.
Nordfyns Vandløbslaug
Initiativtagerne gennemgik forslag til vedtægter. Oplægget var at inddele Nordfyn i seks områder - ud fra hvilke vandløbssystemer, områderne afvander til. Og at vælge et bestyrelsesmedlem og en suppleant fra hvert område.
Efter behandling af enkelte ændringsforslag blev det vedtaget at stifte Nordfyns Vandløbslaug - i første omgang med et kontingent på 100 kroner om året for et hus og 500 kroner for et landbrug. Efter opstilling af kandidater og skriftlig afstemning blev der valgt bestyrelse og suppleanter.
