Fynsk landbrug om regeringens vandplaner: Politisk makværk

Det er miljøfolkene, der har sat dagsordenen, da vandplanerne blev udarbejdet. Det siger næstformand i Centrovice, Torben Bang, som vurderer, at de foreliggende vandplaner vil få store, negative konsekvenser for de fynske landmænd.

Vandplanerne tvinger blandt andet landmændene til at så efterafgrøder, der kan binde kvælstoffet. Det betyder, at landmænd, der udleder til habitatområder, ikke kan dyrke vintersæd i samme udstrækning som før på deres marker.

- Det giver en kolossal skævvridning af økonomien hos landmænd i de berørte områder i forhold til landmænd udenfor områderne, og det er fuldstændig uacceptabelt, at man vil stille landmændene så forskelligt, siger Torben Bang.

Ifølge beregninger foretaget af Landbrug & Fødevarer kan driftstabet for den enkelte landmand løbe op i hundredetusindkroners klassen. Landbrugets organisation peger samtidig på, at der er andre muligheder, der kan binde og omdanne kvælstof, blandt andet tilplantning med pil i markernes kanter, etablering af kunstige stenrev og muslingeproduktion i fjordene.

Men regeringen har ikke skelet til disse lovende muligheder, påpeger Landbrug & Fødevarer, som vurderer, at de foreliggende vandplaner bringer op mod 12.000 danske arbejdspladser i fare.

Fagligheden ikke i orden
Mens miljøminister Ida Auken (S) kalder vandplanerne »førstehjælp til vandmiljøet«, så kalder Torben Bang planerne for »politisk makværk«. Han peger på, at der allerede er kreditforeninger, som har meldt ud, at de overvejer at nedvurdere ejendomme, som får indskrænket deres dyrkningsmuligheder på grund af vandplanerne.

- De danske politikere er så forblændede af miljøargumenter, at de gerne lader en stor del af landbruget gå rabundus. Politikerne mangler ganske enkelt indsigt i, hvad vandplanerne kommer til at betyde for konkurrenceevnen i Danmark i forhold til vore nabolande. I Tyskland har man grebet tingene helt anderledes fornuftigt an, nævner Torben Bang, som peger på, at fagligheden ikke er i orden i de vandplanerne, som regeringen har lavet, og som stort set svarer til det oplæg, som den tidligere regering kom med.

- Vi har gjort en stor indsats for at få ændret planerne. Det samme har fynske politikere, blandt andre Erling Bonnesen, som har gjort en kæmpe indsats, men man har stort set kun pillet det ud, som ville koste det offentlige dyrt, og beholdt det, der koster landbruget penge, siger Torben Bang.

I bagklogskabens lys
Den fynske næstformand mener, at landbruget – set i bagklogskabens lys – måske skulle have brugt den omdiskuterede rapport, som juraprofessor Peter Pagh lavede for Landbrugsraadet om grundlaget for EU's vandrammedirektiv og fiskevandsdirektiv. En rapport, hvis konklusioner Landbrugsraadet efter en intern debat besluttede ikke at bruge.

- På Fyn har vi brug Peter Pagh rapporten overfor de fynske politikere, så der er ikke tale om – som det har været fremført – at rapporten har været hemmelig. Men vi kunne måske have brugt den bedre, siger Torben Bang.

Fynske skovdyrkere: Vi er blevet hørt

Regeringen har lyttet til skovdyrkerne, som frygtede, at vandplanerne i værste fald ville ødelægge 30 procent af arealet med bøgeskov. Det konstaterer skovrider Frands Fraas Nielsen, Skovdyrkerforeningen Fyn.

- Det var som om, politikerne vågnede op, da vi fortalte dem, at vandplanerne kunne få store konsekvenser for bøgeskoven. Det havde de ikke været opmærksomme på, da de lavede planerne, siger Frands Fraas Nielsen, som er tilfreds med de justeringer, der er sket i de foreliggende vandplaner.

De fynske skovdyrkere var især bange for bøgetræerne i de nord- og østfynske skove, som er domineret af flade jorder. Men de udsatte arealer er nu ifølge skovrideren helt taget ud af de fynske vandplaner.

- Umiddelbart ser det ikke ud til, at vandplanerne vil få betydelige konsekvenser for de fynske bøgeskove. Så set ud fra en skovvinkel ser det ud til, at politikerne har lyttet til os, og det er vi naturligvis godt tilfredse med, siger Frands Fraas Nielsen.