I dag udløses spændingen for hvordan indholdet i vandplanerne er kommet til at se ud efter miljøministeriet har modtaget mere end 4.000 høringssvar. De endelige vandplaner offentliggøres dog først senere på måneden efter en kort supplerende høring af vandløbsområdet.

Vandplanerne har det erklærede formål, at de skal sikre bedre vandmiljø i Danmark. Udledningen af kvælstof til det danske vandmiljø skal reduceres, flere ejendomme skal have renset deres spildevand, og forholdene for dyr og planter i danske vandløb skal forbedres.

Miljøministeriet oplyser, at cirka halvdelen af de 4.000 høringssvar om vandplanerne, som man har modtaget har handlet om vandløb og dræneffekt.

Fejlklassificeringer
Venstres miljøordfører Henrik Høegh, vil da også holde et særligt øje med, hvad der sker med vandløbene i de nye planer. Der har igennem de sidste mange måneder kørt en intens debat om, hvordan man i Danmark klassificerer vandløb som naturlige, mens lignende vandløb i andre EU-lande bliver klassificeret for modificerede eller kunstige.

I de danske vandplaner som den foregående regering står bag, er den største del af vandløbene udpeget som naturlige, og dermed har Danmark forpligtet sig til at gøre en stor indsats for at opnå god økologisk tilstand.

- Der må jeg konstatere, at jeg først i sommer blev opmærksom på hvordan man klassificerer vandløb i Danmark, og at vi i den grad har overimplementeret i Danmark i forhold til andre lande. Det kan man selvfølgelig godt klandre mig for, at det burde jeg have været opmærksom på før, men det har jeg ikke været, lyder det fra den tidligere fødevareminister.

Henrik Høegh fortæller, at det var medarbejdere i Fødevareministeriet, der var ved at udvikle en omverdensanalyse, samt agronomen Jan Hjeds, der også flere gange er stået frem i Effektivt Landbrug omkring problemstillingen, og som gentagne gange har besøgt Christiansborg, som fik gjort ham opmærksom på klassificeringsproblemet.

- Det er derfor vigtigt, at vi nu kun tager naturlige vandløb med i den høje klassificering. Altså når tyskerne kan få ros for at melde 25-30 procent ind som naturlige, så er der altså ingen grund til, at vi skal melde 90 procent af vores vandløb ind, siger Henrik Høegh.

Vil også se efter efterafgrøder
Udover klassificeringsspørgsmålet om vandløb, så vil Henrik Høegh også holde et skarpt øje med, hvad der er med af kvælstofreducerende tiltag. Han fortæller, at han i sin tid som minister jo selv flere gange har slået fast, at han mener, at efterafgrøder er det mest omkostningstunge, og noget som virkelig har indflydelse på at vælte det driftsøkonomiske optimale sædskifte, og så snart man kan finde andre løsninger, så ville han hellere bruge dem.

- Jeg håber ministeren er opmærksom på, at der nu begynder at komme data ind fra de intelligente løsninger. Det er jo eksempelvis at tage lavbundsjorde ud, drænfiltre, minivådområder og stenrev, som man jo kan anvende i stedet for efterafgrøder, siger Henrik Høegh.