Første halmtørreri til Nordjylland

HALM: Kurt Østergaard Thomsen, Dronninglund, kan redde årets mange våde halmballer i sit nye halmtørreri.

I en af laderne på ejendommen Liselund ved Dronninglund hos Kurt Østergaard Thomsen kører halmtørringsanlægget Kongskilde Ventus 2400 i døgndrift.

Anlægget består af et bånd, hvorpå ballerne automatisk kører frem mod tørreriet, som fungerer ved, at der stikkes en række spyd ind i ballerne, så der blæses varm luft ind i ballen.

Indtil videre har anlægget tørret omkring 800 baller, og der mangler 1200. Det tager en halv time at tørre en balle ned fra 35 procent vand til 9 procent. Der fyldes ti baller på det automatiske tørreri hver tredje time døgnet rundt.

Fra 0 til 400 kroner
Som en af de første i landet har han investeret i halmtørringsanlægget. Der findes et anlæg mere på Sjælland og et anlæg, der blev præsenteret på Agritechnica.

Kurt Østergaard Thomsen har investeret omkring 1 million kroner i det, og det koster 40 kroner at tørre en balle ned fra 35 til 9 procent.

- Vi har sat en grænse ved 45 procent vand. Anlægget kan sagtens gøre det. Det tager bare en time, og så bliver omkostningerne for høje, siger han.

Det kan godt betale sig at tørre ballerne ned, for markedsprisen på en big balle halm af god kvalitet i Vendsyssel ligger lige nu på mellem 80 og 90 øre pr. kilo, oplyser Kurt Østergaard Thomsen. Sidste år kostede det mellem 55 og 60 øre.

- Nu kan jeg få omkring 400 kroner for en balle halm, der uden tørring ville være 0 kroner værd, siger han.

Dertil skal lægges, at selvom man kan leverer baller med en vandprocent på op til 26 procent til halmværkerne, så er der fradrag for alt over 13 procent.

Det er også muligt, at andre kan komme med deres våde halm og med det samme få tørt halm med hjem igen. Det har Kurt Østergaard Thomsen allerede oplevet stor efterspørgsel efter.

Det tørrede halm er velegnet som brændsel på varmeværkerne, og det kan også sagtens bruges som dybstrøelse. Men til kalve og heste anbefaler han byghalm af en god kvalitet.

Uafhængige af vejr og vind
I år fungerer halmtørreriet som en nødløsning, men Kurt Østergaard Thomsen ser også fordele ved det i mere almindelige år med knap så meget nedbør som i år.

- Vi vil kunne starte med at presse tidligere, end vi plejer, og vi kan presse, når vi vil, siger han og skyder på, at hans pressekapacitet er øget med mellem 60 og 70 procent.

Der er i hvert fald to timer at hente i hver ende om dagen, vurderer han.

En anden fordel er, at halmen kan fjernes direkte efter mejetærskeren.

- Det giver landmændene ro, at de ved, at de kan få sået med det samme, siger han.

Han laver også hø, og han oplever, at især hestefolk har stor interesse i at få tørret høet specielt sådan et år som i år, hvor det er vanskeligt at lave en god kvalitet. Derfor kommer det nye halmtørreri også til at køre med grønhø til foråret.

Nordjyde foran
Lige nu presser han stadig halm og manglede midt i november 100 hektar. Men det kan lade sig gøre, fordi han kan tørre det i sit nye halmtørringsanlæg.

- Jeg har aldrig oplevet et år som i år, siger han, der i mange år har efterlyst muligheden for at tørre halm.

Nu kan han som en af de to første i landet gøre det.

- Man siger altid, at vi nordjyder er fem år bagud, men det er vi ikke denne gang, smiler han.

Det startede i 1985 i det små med småballer på en mindre ejendom ved Dronninglund. Dengang arbejde Kurt Østergaard Thomsen ved siden af på maskinstation og som lastbilchauffør.

1 1994 købte han og hustruen ejendommen Liselund, og i 2000 blev halmen fuldtidsarbejde.

Kurt Østergaard Thomsen presser halm og formidler til varmeværker, kalveproducenter og rideskoler. Han omsætter cirka 17.000 big baller om året, som han køber i et område fra Pandrup til Hjørring og Dronninglund. Der er to fastansatte, og i høstperioden er der yderligere syv til otte løsarbejdere.

Han presser selv 10.000 baller til videresalg, og han presser for andre. Det sker med to Massey Ferguson pressere og en Fendt presser. Hans egne 110 hektar er forpagtet ud til kollegaen Klitgaard Agro.

- Tit er det nemmere for landmanden at leje nogen til at presse ballerne, for det kræver mange dyre maskiner, siger han.

Halm er en mangelvare
De sidste par år er en stor del af halmen leveret til både Tyskland og Holland, men i år holdes halmen herhjemme, for det er en mangelvare.

- Jeg vil sikre de kunder, jeg har herhjemme, siger han.

Foruden pressere, halmvogne, river og traktorer har Kurt Østergaard Thomsen også en trækker med forskellige lad til, så når den ikke leverer halm, er den på andre opgaver i hele landet.

Der laves også 2500 wrapballer hø om året, som sælges videre.

- Andre er trætte af halm efter 14 dage i høst, men vi arbejder med det året rundt, smiler han.

Læs også