LandboSyds formand Mogens Dall vil som ventet stille et forslag om direkte valg til formandsposten ved næste måneds delegeretmøde i Landbrug & Fødevarer.
Tiden er inde til direkte demokrati i landbruget.
Sådan mener formanden for LandboSyd, Mogens Dall. Allerede for et halvt år siden proklamerede han, at et forslag var på vej om urafstemninger, når de delegerede i Landbrug & Fødevarer mødes til det ordinære delegeretmøde den 9. og 10. november.
Nu er det så en realitet.
LandboSyd har således allieret sig med Nordsjællands Landboforening, Bornholms Landboforening og Landøkonomisk Selskab, og sammen vil de fremsætte forslag om, at formanden for Landbrug & Fødevarer fremover skal vælges direkte af medlemmerne ved en urafstemning.
Sagen er vigtig
Men alliancen er ikke så vigtig, som sagen fortæller formand i Nordsjællands Landboforening Herdis Dam til Landbrug ØST og tilføjer.
- I samarbejdet med LandboSyd, , Bornholms Landboforening og Landøkonomisk Selskab, vil vi skabe et bredere demokrati, og samtidig forsøge at engagere vores medlemmer i højere grad.
- Mange af dem har et distanceret forhold til Landbrug & Fødevarer, derfor kan dette forslag være medvirkende til at skabe en kortere afstand.
Herdis Dam påpeger, at en organisation hele tiden skal tænke kreativt i forhold til medlemmer og samfundet.
- Vores organisation er en levende organisme, hvor vi skal forsøge at tænke innovativt og anderledes, og dette forslag kunne derfor være en måde, forklarer hun.
Baggrunden for forslaget er et ønske om, at styrke det direkte demokrati mellem Landbrug & Fødevarer og organisationens aktive landmænd. I en tid, hvor landbruget mere end nogensinde har behov for at stå sammen, vil det være med til at give formanden for primærbestyrelsen øget legitimitet, skriver Mogens Dall, således i et læserbrev, som kan læses i sin fulde længde på www.effektivtlandbrug.dk.
Mogens Dall uddyber i læserbrevet, at en formand – valgt direkte af medlemmerne – kan sætte sig til rette i formandsstolen velvidende, at han er valgt med over 50 procent af de afgivne stemmer blandt de 29.000 aktive medlemmer.
Mogens Dall har tidligere forklaret, at han forestiller sig at en urafstemning blandt de mange L&F-medlemmer rent praktisk skal foregå elektronisk over internettet.
Forfriskende
Landbrug & Fødevarers viceformand Henrik Frandsen bekræfter, at der er indkommet et forslag forud for delegeretmødet i næste måned om direkte valg til formand for Landbrug & Fødevarer. Her står der ikke noget omkring, at der også skal være urafstemning til viceformandsposten.
Hans egen position i Landbrug & Fødevarer ser derfor ikke ud til at kunne komme i fare i første omgang.
- Forslaget er indkommet rettidigt, så det bliver et punkt på delegeretmødet, siger Henrik Frandsen.
Selv kalder viceformanden forslaget for forfriskende, da det helt sikkert vil rejse noget debat frem mod delegeretmødet, men selv er han personligt ikke tilhænger af, at man går væk fra det system, som man har i dag, og begynder at anvende urafstemninger.
- Hvis man skal ændre systemet, så skal man ændre det til noget, som er bedre end det, som vi har i dag. Det synes jeg ikke, at det her forslag er, siger Henrik Frandsen.
Styrker lokale demokrati
Som det ser ud i dag, så vælger de lokale foreninger selv deres delegerede, som sidder et år ad gangen. 70 medlemmer giver ret til en delegeret.
- Ved at gøre det på den måde, så styrker man det lokale demokrati i Landbrug & Fødevarer. Det demokrati som de lokale foreninger står for, det bliver bragt videre op igennem systemet, siger Henrik Frandsen, der synes det er værd at bemærke, at formand og viceformand i Landbrug & Fødevarer er valgt for et år ad gangen.
- Jeg synes det er godt system. Det betyder ikke, at man ikke skal tage det op til kritisk vurdering en gang imellem. Derfor så synes jeg faktisk, at det er helt udmærket at en lokalforening her kommer med et forslag, så vi får en debat, siger Henrik Frandsen, der også fortæller, at han dog ikke tror på, at formanden for Landbrug & Fødevarer havde heddet noget andet end Niels Jørgen Pedersen, såfremt der havde været urafstemning til formandsposten i dag.
Helt enestående
Bliver forslaget om urafstemning til virkelighed vil det være enestående i danske erhvervsorganisationer. Ingen af de større erhvervsorganisationer har således i dag direkte valg til formandsposten. Et blik på landets største erhvervsorganisationer, viser at formænd bliver valgt af enten delegerede eller af bestyrelserne selv.
I fagbevægelsen bliver der til gengældt anvendt urafstemninger, men det er i forbindelse med, at medlemmerne stemmer om overenskomst. Ingen større fagforeninger vælger landsformand efter en urafstemning blandt medlemmerne. Et blik på 3F viser dog, at i flere lokale afdelinger bliver formændene her valgt efter urafstemninger.
Styrke slagkraften
Udover afstemning til formandsposten så foreslår LandboSyd også, at urafstemning kan benyttes i forbindelse med stillingtagen til principielle forhold eller beslutninger, hvor medlemmernes holdninger kan give et bedre beslutningsgrundlag.
- Ved at indføre urafstemninger opnår vi dermed at styrke landbrugets sammenhold indadtil og øge slagkraften af organisationen udadtil, mener Mogens Dall.