SF'er ser ingen grund til landbrugets EU-bekymring
I dag fremlægger Europakommissionen sit forslag til EU's fremtidige fælles landbrugspolitik. SF's Margrete Auken, der er stedfortræder i Europaparlamentets landbrugsudvalg, er på forhånd begejstret.
Klokken 12.30 i dag vil landbrugskommissær Dacian Ciolos i Bruxelles fremlægge Kommissionens forslag til den fremtidige fælles landbrugspolitik i EU efter 2013.
Selvom intet er sikkert, så er det på forhånd lækket, at Ciolos forventes at forslå, at man vil udjævne støtten blandt de 27 medlemslande pr. hektar med en tredjedel over perioden 2014-2020. I 2028 skal støtten være fuldt - eller næsten - udjævnet. Derudover forventes det, at den direkte hektarstøtte skal gøres mere grøn.
Derudover forventes det, at man vil udjævne støtten internt i EU-landene, hvilket blandt andet vil indebære en afvikling af de nationale kvæg-, mælke- og sukkertillæg, som ca. 3.600 danske landmænd får i dag, og på en periode på fem år vil alle betalingsrettigheder have samme værdi.
Man vil samtidig indføre en »grøn komponent«, hvor en tredjedel af støtten bliver betinget af, at landmændene forbedrer klima, natur og miljø for eksempel ved at braklægge eller plante levende hegn.
Alle disse tiltag har vakt bekymring i landbruget.
Begejstret for forslag
Det er dog noget pjat, mener SF's Margrete Auken, der er en af tre danske stedfortrædere i det magtfulde landbrugsudvalg i Europaparlamentet, der ellers ikke har nogle danske medlemmer. Hun er decideret begejstret for de ting, der før dagens præsentation på forhånd er sluppet ud fra Kommissionens forslag om den fælles landbrugspolitik efter 2013.
Hun fortæller, at før hun strækker armene helt i vejret, vil hun dog vente på, hvad det er, som Dacian Ciolos i dag fremlægger. Ifølge hende ligner de lækkede oplysninger nemlig langt fra den rumænske landbrugskommissærs holdninger, men mere et arbejdspapir, som har floreret i Europakommissionen i de sidste par år.
Går ikke fallit
Er der hold i de lækkede oplysninger, så skal man dog ikke være bekymret i dansk landbrug, mener hun. Margrete Auken kalder det således for helt skævt, at eksempelvis Landbrug & Fødevarers formand, Niels Jørgen Pedersen, i gårsdagens udgave af Politiken var ude at sige, at omfordelingen af landbrugsstøtten betyder, at mere EU-støtte i fremtiden vil gå til små, ineffektive produktioner, hvilket er konkurrenceforvridende, når store effektive produktioner som de danske mister støtte.
- Det er noget fordrukken sludder. Man giver støtte til de nye medlemslande, som man har lovet dem hele tiden, så de får samme chance, som eksempelvis Danmark, til at blive mere effektive. Det giver selvfølgelig konkurrence til Danmark, men det kan vi da ikke tillade os at protestere over, siger Margrethe Auken, der slet ikke vil høre tale om, at det er fair, at danske landmænd får en højere støtte på grund af de har større omkostninger.
- Hold nu op. Støtten bliver altså ikke givet på grund af omkostningsniveauet, siger hun.
Brug ikke krisen
Margrete Auken opfordrer nu det danske landbrug til ikke at bruge den nuværende gældskrise, som er skabt på grund af uansvarlige banker og lidt for storsatsende landmænd, til at gøre EU's støttesystem mere absurd.
- Jeg anerkender, at det her måske vil tippe læsset for nogle enkelte, men man skal altså holde tungen lige i munden. I det samlede hele er der altså tale om småpenge, siger Margrethe Auken, med henvisning til, at landbruget i Danmark i 2014-2020 kun står til at miste 200 mio. kr. i landbrugsstøtten om året i den første del af perioden hvor den og mere end 400 mio. kr om året i de sidste tre år, når gælden samlet set er på over 350 mia. kr. for det danske landbrug.
Danmark får i øjeblikket syv mia. kroner om året i landbrugsstøtte.
Europaparlamentet skal efter dagens fremlæggelse nu behandle Kommissionens forslag. Udover Margrete Auken er også Christel Schaldemose (S) og Morten Messerschmidt (DF) stedfortrædere i EU's landbrugsudvalg. Ingen af dem lykkedes det i går at opnå kontakt med.
