En tredjedel tjener stadig penge

Den finansielle krise har ramt landbruget hårdt. Alligevel er der landmænd, som formår at tjene penge.

- Den bedste tredjedel er fortsat i stand til at tjene penge på grundlag af en sund og fornuftig drift. Samtidig betyder den finansielle uro en lav rente, som også er med til at få økonomien til at hænge sammen ude på bedrifterne, siger direktør og chefkonsulent i økonomiafdelingen hos Patriotisk Selskab, Nils Rasmussen.

Når det gælder de aktuelle priser på landbrugets produkter, halter den animalske produktion stadig lidt bagefter.

- Der er fornuftige priser på markens produkter. Bytteforholdet er lidt for dårligt i kød- og mælkeproduktionen, men mange producerer selv det, der er for dyrt. Så selv om de har et tab i stalden, er resultatet på bundlinjen stadig positivt, siger chefkonsulenten.

Stigende professionalisering
Når det er sagt, så vil den finansielle krise under alle omstændigheder påvirke strukturudviklingen i landbruget.

- Der er stor spredning i landmændenes resultater, og spredningen øges hele tiden. Den bagerste tredjedel må nok se i øjnene, at de ikke kommer op igen. Nogen vil dog i kraft af supplerende indtægter andre steder fra, kunne fortsætte med landbruget som hobby, siger Nils Rasmussen.

Konsekvenserne for landbruget som helhed vil blive en stigende professionalisering.

- De dygtige landmænd har været hurtige til at tilpasse sig til den verden, der er omkring dem. De har måske også været heldige at få gjort de rigtige ting på det rigtige tidspunkt. Det har meget med timing at gøre. Hvis man har ekspanderet voldsomt i slutningen af den økonomiske optur, så står man i dag med et problem, næsten uanset hvor dygtig man er, siger Nils Rasmussen.

- Men, tilføjer han, når nogen har problemer, så giver det samtidig muligheder for andre. Det giver strukturudvikling.

Ny økonomisk verdensorden
I Patriotisk Selskab tror man ikke, at den finansielle krise vil føre til en reduktion i det danske landbrugsareal.

- Hvis arealet går tilbage, påpeger selskabets direktør, Henrik Danielsen, så vil det være fordi, man fra politisk hold vælger at tage landbrugsjord ud af produktion. På den lange bane vil der ske en omstrukturering af produktionen, men jeg tror, dansk landbrug vil fastholde produktionens størrelse. Jeg kan ikke forestille mig, at samfundet kan holde til det modsatte.

Men det bliver et landbrug, som i kølvandet på den aktuelle finanskrise skal agere indenfor nogle helt andre andre økonomiske rammer end under den økonomiske optur.

- Man taler om krise og recession, som om det er noget, der går over igen. Det tror jeg ikke på. Det handler om at erkende en ny økonomisk verdensorden, og i min verden betyder det, at troen på, at man kan låne sig til alt, er slut. De klassiske værktøjer, som har virket de sidste 10 år, virker ikke mere. Så glem alt om diverse finurligheder, siger Henrik Danielsen, som i stedet peger på gamle dyder som sund drift og »at betale enhver sit«, som vejen frem.

Præmie for risikovillighed
Landbruget står dog langt fra alene, når det gælder problemer, som er affødt af den finansielle krise, påpeger chefkonsulent Nils Rasmussen.

- Det er næsten blevet landbrugets skyld det hele. Men det er det ikke. Andre brancher har også store problemer, og hvis den danske banksektor alene er i krise, på grund af de aktuelle værditab i landbruget, så har banksektoren nogle helt andre problemer, siger Nils Rasmussen.

Det har også været svært for den enkelte virksomhedsejer, at »stå af den økonomiske optur«, påpeger chefkonsulenten.

- Så længe toget kørte fremad i høj fart, blev man præmieret for at påtage sig en høj risiko. Det er der rigtig mange, der gjorde. Nogen af dem har taget stikket hjem, men der er også nogen, der har gjort alt det rigtige, men desværre med en forkert timing, påpeger Nils Rasmussen.

Reelle konkurrenceproblemer
Konsekvensen af finanskrisen bliver ifølge direktør Henrik Danielsen en stigende professionalisering af landbruget. Nogle af de mindre brug, som ikke er blevet så hårdt ramt af krisen, vil kunne klare sig med nicheproduktioner, men hovedparten af landbrugsproduktionen vil blive samlet på store, professionelle brug.

- Vi er egentlig fortrøstningsfulde på landbrugets vegne, siger Henrik Danielsen. Men vi kunne godt tænke os, at erhvervet fik nogle ordentlige konkurrencevilkår. Den helt store spiller i landbrugets overlevelse er ikke den finansielle sektor. Den helt store spiller er de konstant ringere vilkår, vi har i forhold til resten af EU. Det er markant dyrere at drive landbrug i Danmark. Når Arla Foods og Danish Crown går ud og investerer i udlandet, så er det ud fra den sunde devise om, at der ikke er nogen grund til at investere der, hvor det er dyrest at investere.

- Nej, tilføjer chefkonsulent Nils Rasmussen, når den danske landmand allerede, når han starter med at pløje, harve og så, er tusind kroner bagefter landmanden i Tyskland pr. hektar, så er det klart, at der er et reelt konkurrenceproblem.