Massiv kritik af landbrugets oppløjning af 1.320 kvadratkilometer tidligere brakarealer. Landbrug & Fødevarer afviser kritikken, men vil gerne etablere mere natur, hvis det bliver i permanente ordninger finansieret via EU's landdistriktsmidler.
Kritikken haglede fredag ned over landbruget, fordi en opgørelse fra Fødevareministeriet viser, at danske landmænd har oppløjet 1.320 kvadratkilometer brakarealer fra 2007-2010.
Ifølge Politiken kalder tre af landets førende eksperter på natur- og miljøområdet oppløjningen for »den største naturskandale i 20 år«.
Men erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby, vurderer, at kritikernes hukommelse er for kort. Brakordningen, der blev indført i 1987, var nemlig ikke en permanent naturordning.
- Brakordningen blev indført, fordi man fra EU's side ønskede at reducere fødevareproduktionen i EU - midlertidigt. Dengang havde vi en anden situation end i dag, hvor ønsket er at øge fødevareproduktionen, fordi der igen er brug for flere fødevarer. Derfor er de arealer, der blev taget ud i 1987 og årene derefter, igen taget i anvendelse. Det glemmer man helt at fortælle i den her diskussion, pointerer Lone Saaby over for Effektivt Landbrug.
Bekymrede landmænd
Lone Saaby forklarer videre, at hun er blevet ringet op af mange landmænd, som frygtede, at deres braklagte jord ville havne som permanente Paragraf 3-arealer, uden mulighed for dyrkning, hvis de ikke satte ploven i jorden i årene 2007-2010, hvor brakordningen blev udfaset.
Altså i den periode, landbruget nu kritiseres for at have oppløjet de 1.320 kvadratkilometer brakarealer.
- Da brakordningen blev udfaset, sagde mange landmænd til mig, at de netop ikke ønskede at havne i en situation, hvor de blev afskåret fra igen at kunne dyrke deres jord. Derfor pløjede de deres jord igen.
- Men det, der måske nu sker, er, at landmændene i nogens øjne er låst moralsk af den braknatur, der opstod gennem årene, forklarer Lone Saaby.
Forstår tankegangen
L&F-direktøren tilføjer, at hun godt kan forstå tankegangen hos dem, der nu er bekymrede på naturens vegne.
- For der blev jo etableret braknatur. Men det var bare ikke brakordningens sigte. Sigtet var - i en periode - at reducere fødevareproduktionen, for så igen at øge produktionen, når der var behov. Og det er som nævnt det, der er sket.
- Og lad mig samtidig slå fast, at Landbrug & Fødevarers medlemmer gerne etablerer mere natur. Det skal bare være i permanente ordninger, hvor vi f.eks. fra dansk side får øget vores andel af EU's landdistriktsmidler, siger Lone Saaby.
Fra 0,5 til godt 3 mia. kr.
Landbrug & Fødevarer har ifølge den erhvervspolitiske direktør peget på, at beløbet fra EU's landdistriktsmidler - målrettet naturetablering - skal øges fra 0,5 mia. kroner til godt tre mia. kroner årligt i dansk regi.
- Derved vil vi kunne skabe den ønskede natur og samtidig sikre økonomisk bæredygtighed hos landmændene. Der er også elementer i Grøn Vækst, der bidrager til mere permanent natur. Men Grøn Vækst kan ikke stå alene, vi skal også have landdistriktsmidlerne i spil, vurderer Lone Saaby.