Landbruget skal være energileverandør

Landbrugets skal have bedre rammevilkår og spille en langt større rolle i fremtidens energiforsyning. Det var en række fynske folketingspolitikere enige om, da de mødtes til en rask »valgkamp« om erhvervets fremtid på Centrovice’ dyrskuestand fredag eftermiddag.

- Jeg færdes meget i Sønderjylland, og jeg kan se, hvordan landmændene kører deres produkter syd for grænsen. Det gør de, fordi vilkårene syd for grænsen er fuldkommen anderledes, end de er i Danmark. Hvis vi også skal have et dansk landbrug om 10 år, så bliver vi nødt til at tage fat på de generelle rammevilkår. Der er ingen vej udenom, lød det fra Liberal Alliances Mette Bock, som pegede på, at da Danmark i sin tid blev medlem af EF, var hele formålet, at der skulle være lige konkurrencevilkår mellem landene.

Dansk landbrug dømt bagud
Venstres fødevareordfører, Erling Bonnesen, var helt enig i, at landbrugets rammevilkår skal forbedres.

- Vi skal have mere lige konkurrencevilkår med de lande, som vi konkurrerer med. Det er ikke kun ord. Det er også handling. Vi har nedsat et udvalg, som skal se på, hvordan vi haler ind på de 2,5 milliarder kroner, som dansk landbrug er dømt bagud i forhold til nogle af de lande, som vi skal konkurrere med, sagde Erling Bonnesen.

Carsten Hansen, Socialdemokraterne, kom lidt malurt i bægeret, da han pegede på, at landbruget selv har været med til at sætte sig i en vanskelig økonomisk situation.

- Landbruget er i en ganske alvorlig krise. 350 milliarder skyldes der væk. Det er en situation, som vi følger nøje i forhold til bankerne, for det er dem, der har lånt pengene ud. Der er ingen tvivl om, at der i dag sidder en lang række landmænd, som kun sidder der på bankernes nåde, og der er heller ingen tvivl om, at der er foregået en voldsom overbelåning mange steder i landbruget, sagde den fynske socialdemokrat.

Stort biomassepotentiale
En ting var de fremmødte politikere imidlertid enige om, dansk landbrug skal spille en væsentlig rolle i fremtidens energiforsyning.

- Dansk landbrug er allerede en stor leverandør af energi, konstaterede Venstres Lars Chr. Lilleholt, men landbrugets rolle som energileverandør kan blive endnu større.

- Vi har som samfund et mål om, at vi skal være fri af fossile brændstoffer i 2050, og i den sammenhæng ser vi landbruget som en meget aktiv deltager. Derfor er det vigtigt, at vi får lagt nogle rammevilkår, så landbrugets andel af vedvarende energi bliver endnu større i fremtiden.

- Vi udnytter i dag mindre end fem procent af det samlede biogaspotentiale i Danmark, og det er regeringens mål, at vi i 2020 skal op og udnytte mindst 50 procent. Det kræver bedre rammevilkår. I dag giver vi omkring 67-68 øre pr. kWh, og det er målsætningen, at vi skal op over 1,10 kroner pr. kWh for at sikre, at vi får etableret flere biogasanlæg i Danmark. Det skal være mere attraktivt at investere i både biomasseanlæg og biogasanlæg, sagde Lars Chr. Lilleholt.

Nødvendigt med statsgaranti
Poul Andersen (S) pegede på, at der er ved at blive etableret en stor gasledning ned igennem Østersøen, og hvis ikke Danmark gør noget på energiområdet, så bliver det den, der sætter dagsordenen fremover.

- Vi bliver nødt til at give en statsgaranti, sagde Poul Andersen, som tilføjede, at kreditforeningerne måske kan være med til at finansiere en form for »grønne obligationer«.

Mette Bock (LA) gjorde opmærksom på, at Tyskland også er langt foran Danmark, når det gælder udnyttelsen af bioenergi. Derfor er der brug for handling.

- Vi går ikke ind for, at der skal ydes flere tilskud til nogen erhverv, men vi vil gerne se på, om nogle af de massive tilskud, som i dag går til vindmølleindustrien, kan drejes over til en bedre udnyttelse af biomasse, som vi har et kæmpe potentiale for, sagde Mette Bock.