Sjællandsk planteavler sår en tredjedel af rapsen om

De alternative afgrøder er ikke så attraktive, og kan vi bare høste 1.800 kilo pr. hektar, er det bedre at lade rapsen stå, mener han.

Mens rapsmarkerne ved Vejle har fået et gulligt skær og den gule farve allerede flere steder er tydelig på Fyn, kniber det mere på Sjælland.

I Tølløse syd for Holbæk har Jacob Vallø på Bukkerupgård besluttet at så 36 hektar vinterraps om i morgen.

Fra Bukkerupgård drives der 500 hektar, hvoraf de 100 hektar plejer at være med raps. I august blev der sået 95 hektar.

- Vi sår de 36 hektar om på fredag (i morgen, red.). De resterende får lov at overleve, og det hænger sammen med, at vi har sprøjtet med Kerb. Så har vi det problem, at vi ikke kan så vårbyg, siger Jacob Vallø.

Dårlige alternativer
Alternativerne er derfor vårraps, ærter eller majs, og der er ikke noget af det, han er særlig vild med at skulle så, men nu skal der alligevel sås majs på de 36 hektar.

- Vi har før prøvet at dyrke majs til modenhed, og lige nu er det det bedste alternativ for os, da vi selv kan bruge det som foder i svinebesætningen. Men vi vil helst ikke håndtere 95 hektar majs, forklarer han.

Jacob Vallø mener ikke, at det normalt kan betale sig at dyrke majs, hvis hvedemarkene er gode.

Barfrost og blæst
På Bukkerupgård plejer rapsmarkerne at bliver etableret godt, og normalt høstes 4.500-4.800 kilo pr. hektar.

- Vi plejer at have nogle fine rapsmarker. Det gælder på sin vis også i år forstået på den måde, at naboernes vinterrapsmarker alle er blevet harvet op og sået om. De fleste af vores har overlevet i varierende omfang, men det var bare ikke godt nok, fortæller Jacob Vallø.

Han undrer sig over, at det er gået så galt, når der i Jylland er fine rapsmarker.

- Jeg tror, at det skyldes vinteren, hvor vi har haft noget barfrost, hvor jorden i Jylland har været dækket med sne, der beskyttede rapsen. Vi havde en hel måned med barfrost i februar-marts, og det kunne de ikke tåle, konkluderer han.

Marken snyder
Jacob Vallø har løbende vurderet markerne, og onsdag i sidste uge blev det besluttet, at de 36 hektar skulle sås om.

- Jeg sprøjtede dem ned i weekenden, og nu kan vi så på fredag. Der skal kun harves en gang. Det er jo nemt, når der ikke er så mange planter, pointerer den sjællandske planteavler, som kører pløjefri dyrkning.

Nogle steder står afgrøden næsten perfekt, mens der andre steder næsten ingen planter er.

- Det er faktisk den bedste mark. Bare der er otte til ti planter pr. kvadratmeter, så går det, siger han ved en af de marker, der får lov at blive stående.

- Marken snyder lidt. I de sidste dage, hvor rapsen har strukket sig, ser de lidt bedre ud på afstand, men der er stadig alt for langt mellem planterne, tilføjer han.

Læs mere om Pløjefri dyrkning

Begreber som conservation agriculture og regenerativt landbrug vinder frem – også i det politiske landskab og hos organisationer, som ikke har haft historie for samarbejde med landbruget.

Læs mere her

Læs også