Ved torsdagens debatmøde Brønderslev blev der sat pris på Grøn Vækst og vandplanerne. Planerne rammer skævt og går hårdest udover svineproducenter og planteavlere. Værst ramte ejendomme kan risikere halvering af jordpriser.
Grøn Vækst og vandplanerne bliver en dyr omgang for landbruget. Ved et debatmøde i torsdags i Brønderslevhallen blev der sat pris på omkostningerne for dansk landbrug, og det er ikke små beløb, der er tale om.
- De samlede udgifter - inklusiv reduktionen af de omdiskuterede sidste 10.000 ton kvælstof - løber op i omkring 3 milliarder kroner årligt, lød det fra talerstolen, da chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug, holdt sit oplæg.
- De helt store tab kommer blandt andet fra kravet om ekstra 240.000 hektar efterafgrøder. Prisen er her 310 millioner kroner årligt især på grund af det nødvendige sædskifte fra vinter- til vårafgrøder. Derudover koster blandt andet 50.000 hektar nye randzoner 330 millioner kroner, sagde Leif Knudsen.
Seniorforsker Brian Højland Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut, fremlagde beregninger, hvor de sidste 10.000 ton kvælstof ikke var indregnet, og hvor der ikke var beregnet udgifter for sædskifte som følge af nye krav til efterafgrøder.
- Disse tal viser en årlig samlet omkostning for landbruget på 82 millioner kroner. Den reelle udgift er altså noget større, forklarede han.
Rammer skævt
Chefkonsulent i Landbrug Nord, Jens Elbæk, dokumenterede, at vandplanerne kommer til at ramme skævt - ikke bare geografisk men også på landbrugets forskellige driftsgrene.
- Det bliver kvægbruget, der slipper billigst. Her kan man så efterafgrøder i majs uden de store ekstraomkostninger, sagde han.
Han fremlagde eksempler på henholdsvis en kvæggård og en svineproduktion fra området, som bliver ramt meget forskelligt.
- Svineproducenten dyrker 215 hektar hvede. Med det fulde krav om efterafgrøder taber han 378.000 kroner eller 1.800 kroner pr. hektar.
- Til sammenligning har vi en kvæggård i samme område, som dyrker 154 hektar primært græs og majs. Han taber »kun« 62.000 kroner eller 410 kroner pr. hektar, sagde han.
Ifølge Jens Elbæk viser beregninger, at de typiske tab i DB for kvægproducenter i Limfjordsoplandet er imellem 300-800 kroner pr. hektar, men svine-, kyllingeproducenter og planteavlere bliver betydeligt hårdere ramt. Her ligger tabene typisk imellem 400-1.800 kroner pr. hektar.
Landbruget dør
Jens Elbæk mener, at en fuldt implementeret udgave af vandplanerne vil være et dødsstød til landbruget i Limfjordsoplandet.
- Hvis planen implementeres fuldt ud, vil al udvikling gå i stå i området. Vi vil miste arbejdspladser, og de værst ramte ejendomme kan risikere en halvering af jordprisen, sagde Jens Elbæk fra talerstolen.
Han håber derimod på, at politikerne vil bane vej for mere fleksible løsninger, og skeler til Sverige og Tyskland.
- Man bør bruge tilskud aktivt som i vore nabolande. Giv os 900 kroner pr. hektar, så skal I få alle de efterafgrøder, I ønsker. Med ekstra 900 kroner skal der også nok komme masser af ny natur. Men det er nødvendigt med mere fleksible løsninger, sagde han.
- Det kan ikke være rigtigt, at vi skal have tæsk, når vore nabolande får gulerod, lød det fra chefkonsulenten.