Ammoniakudledning fra landbruget koster milliarder i helbredsomkostninger, fordi ammoniakken fordamper op i atmosfæren og omdannes til sundhedsskadelige partikler, viser en ny analyse fra Center for Energi, Miljø og Sundhed.

Ifølge analysen tegner ammoniakudledning fra landbruget sig – overraskende - for de største effekter på folks helbred.

- Udledningen fra dansk landbrug medfører helbredseffekter for 18 mia. kr. i Europa i år 2000, og 2,9 mia. kr. inden for Danmarks grænser, fortæller seniorforsker i DMU og medforfatter af analysen, Jørgen Brandt.

Forklaringen er ifølge Jørgen Brandt, at det øvrige Europa modtager langt den største del af de partikler, som dansk landbrug er med til at »producere«. I Danmark er koncentrationen af husdyr samtidig så høj, at der via atmosfæren bliver sendt relativt flere sundhedsskadelige partikler ud i Europa forårsaget af dansk landbrug, end danskerne får tilbage igen.

Ikke et angreb på landbruget
Af andre områder i Europa med en stor udledning af ammoniak nævner Jørgen Brandt Britannia-området i den vestlige del af Frankrig, Po-sletten i det nordlige Italien og Holland. Det er alle områder, der er kendetegnet ved en høj koncentration af husdyr.

- Så analysen er ikke et specifikt angreb på dansk landbrug. Det giver i det hele taget ikke mening at tale om skyld i den her sammenhæng, understreger Jørgen Brandt. Han tilføjer, at forudsætningen for, at ammoniakken fra landbruget overhovedet kan omdannes til skadelige partikler, er, at der i luften i forvejen findes svovl og kvælstofoxider – to restprodukter fra afbrænding af fossile brændsler som for eksempel kul.

Luftforurening for milliarder
Derudover pointerer seniorforskeren, at landbrugets partikelforurening kun er en del af et samlet helhedsbillede, der viser, at også køretøjer, skibstrafik og mange andre kilder bidrager til partikelforureningen i Danmark.

- Den totale luftforurening i Danmark forårsager helbredsrelaterede omkostninger for 34 milliarder kroner i år 2000. 6 milliarder stammer fra danske kilder, resten kommer fra resten af Europa. Og da vinden ofte kommer fra sydvest, må man formode, at England, Holland, Belgien og Tyskland bidrager med en del, siger Jørgen Brandt.

- Politikerne må tage stilling til, om de vil acceptere de effekter, som vi har påvist i analysen, eller om de vil minimere dem – og i givet fald må de beslutte hvordan, siger Jørgen Brandt. Han tilføjer, at han ikke selv har noget forskningsmæssigt belæg for at foreslå, hvilke forureningskilder politikerne i givet fald skal fokusere mest på.

Betal mere for fødevarerne
Jørgen Brandt vil dog gerne knytte en enkelt kommentar til diskussionen:

- Måske skulle danskerne og resten af verden vænne sig til at betale det, det koster at producere fødevarerne.

Analysen peger i øvrigt på, at de totale helbredsrelaterede omkostninger falder fra 34 til 19 milliarder i år 2020 baseret på de tiltag, som udgør EU’s strategi på området.

Forskerne gør opmærksom på, at der er sket et fald i udslippet fra nogle sektorer siden år 2000, og at der derved også kan være sket en forskydning mellem sektorerne siden 2000. For eksempel er ammoniakudslippet fra landbruget gået ned med ca. 17 procent fra år 2000 til 2009, mens udslippet fra de store kraftværker er faldet væsentligt siden år 2000: svovldioxid med 60 procent, kvælstofoxider med ca. 50 procent og primære partikler med ca. 27 procent.

Udslippet fra vejtrafikken er ligeledes faldet siden år 2000: svovldioxid med 78 procent, kvælstofoxider med 41 procent og primære partikler med 37 procent.