Økonomikonsulent: Man skal være benhård realist

- Det er vigtigt, at man har en åben og ærlig dialog med sine kreditgivere, påpeger Bent Sørensen, Landbrugsrådgivning Syd.

Det er en mærkelig tid, vi lever i, påpeger økonomikonsulent Bent Sørensen, Landbrugsrådgivning Syd i Tved ved Svendborg. Uanset hvor dygtig man er, så er det ingen garanti for, at man får succes. Der skal også held og timing til.

- Men under alle omstændigheder når man længst, hvis man er realistisk og gør sig klart, hvor man er henne i sin karriere og sit livsforløb og samtidig erkender sin virksomheds reelle tilstand, siger Bent Sørensen.

- Det er vigtigt, at man har en åben og ærlig dialog med sine kreditgivere, tilføjer han. Det er ingen god ide at overdrive eller underdrive tingenes tilstand. Man skal være 100 procent ærlig og altid fortælle, hvad man har gang i, og hvad målet er med de ting, man går og gør.

Balance på en knivsæg
Det er vigtigt at sætte nogle realistiske mål op for sin virksomhed. Hvis man bare kigger efter, hvad andre gør, eller overvurderer sin økonomiske formåen, så risikerer man at skabe en meget vanskelig situation for sig selv.

- I øjeblikket balancerer vi på en knivsæg med hensyn til renterisikoen. Alle vil gerne have en fast rente, men der er ingen, der har råd til det. Hvis landmændene skulle sikre sig med en fast rente, så ville ingen have råd til at drive deres virksomheder under de nuværende omstændigheder, påpeger Bent Sørensen.

De seneste tal fra Landbrug & Fødevarer viser, at et kvægbrug med 174 køer har et underskud på 200.000 kroner, den gennemsnitlige svineproducent har 37.000 kroner på bundlinjen, mens planteavlerne, der plejer at klare sig dårligst, har et plus på 257.000 kroner.

- De gode kornpriser betyder, at planteavlerne klarer sig godt i øjeblikket, men svine- og mælkeproducenterne kan ikke leve af de nuværende indtægter i længden. Der skal prisstigninger til, og det kommer der forhåbentlig også. Det er nødvendigt for landmændene at få skabt en økonomisk buffer inden en eventuel rentestigning, siger økonomikonsulenten.

Rullende trapper
Ifølge Bent Sørensen er landmændene – billedligt talt – på vej op af en rullende trappe, der kører nedad. Derfor er de nødt til at løbe lidt hurtigere for ikke at sakke agter ud.

- Det handler blandt andet om at finde de små marginaler. Man sprøjter lidt mindre og prøver at forbedre effektiviteten i stalden. Man kan måske også med en mindre investering og den samme bemanding foretage et større ryk, der øger produktionen 10-15 procent, siger økonomikonsulenten.

- I den aktuelle situation, tilføjer han, er der måske også nogen, der skal erkende, at det er bedst at afvikle virksomheden, så man ikke bruger tiden på noget, som alligevel er forgæves. Men det kan være en svær beslutning at tage. Men igen er det bedst at være realistisk.

Farlige prisbobler
Det bedste for landbruget vil ifølge økonomikonsulenten være, hvis de pludselige prisbobler på korn blev afløst af mere stabile priser på et økonomisk bæredygtigt niveau for alle driftsgrene.

- Når kornpriserne stiger, forplanter det sig til et minus hos kvæg og svin, fordi foderet bliver dyrere. Derfor er det vigtigt, at priserne på kød og mælk følger med op. Det gjorde de ikke i tilstrækkelig grad ved den sidste »kornboble«, og det er ikke godt.

- Det er bedre, at kornpriserne er høje – og bliver deroppe – for så følger kød- og mælkepriserne med, og så kan svine- og mælkeproducenterne absorbere det minus, som følger af stigende kornpriser, siger Bent Sørensen, som samtidig peger på en anden mulighed for at sikre større økonomisk stabilitet hos den enkelte landmand.

- For nogen kan kontraktproduktion være vejen frem. Det giver bedre mulighed for at agere mere stabilt.

Specialisering og udskillelsesløb
Når det gælder mælkeproduktionen vil der ifølge økonomikonsulenten ske en spredning indenfor de kommende år. Nogle bedrifter vil blive meget store og specialiserede med 1000 køer eller mere. Andre vil bibeholde en mere traditionel produktion med 100-300 køer i stalden.

- Indenfor svineproduktionen vil der ligeledes ske et større udskillelsesløb, fordi man har haft det for godt en overgang. Hvis man har for mange gode år efter hinanden, så er man ikke skarp nok. Derfor er der ikke sket den nødvendige udskillelse af de mindst effektive producenter, påpeger Bent Sørensen.

Mange landmænd har det svært i øjeblikket, men de unge har det ifølge Bent Sørensen særlig vanskeligt.

- Tidligere kunne en ung landmand købe en mindre og måske lidt nedslidt ejendom med 40-50 køer. Den udviklede han så, til han selv kom op i alderen og begyndte at nedslide produktionsapparatet, hvorefter en ny og driftig ung mand købte ejendomme og fortsatte udviklingen af den.

- Hvert ejerskift kræver en ny og større pose penge, og i dag er der ingen unge, som har råd til det. Derfor er der behov for en ny model, som gør det muligt for den unge landmand at komme gradvist ind i bedriften, påpeger Bent Sørensen.

- En fremtidig model kunne være en bedrift, hvor der er én på vej ind, én på vej ud, og en der karrieremæssigt befinder sig midt imellem. Når den unge så har været der et stykke tid, kan han købe en procentdel af virksomheden af den, som er på vej ud af bedriften.

- Men, understreger økonomikonsulenten, det er en model, der kræver en vis kemi mellem parterne og en form for ikke-grådighed.

 

Læs også