Kolding Herreds Landbrugsforening opfordrer samtlige 809 medlemmer til at gøre indsigelser, inden høringsfasen for vandplanerne slutter i næste måned.
Formanden for Kolding Herreds Landbrugsforening (KHL), Asger Christensen, forstår godt, at mange landmænd er frustrerede over vandplaner, bureaukrati og udfordrende økonomi. Og at frustrationerne fører til blandt andet traktordemonstrationer.
Men det er ikke vejen til indflydelse, mener Asger Christensen. Det gør til gengæld faglige argumenter, og dét er noget, som både landboformænd og menige medlemmer af landboforeningerne bør sætte ekstra trumf på, når de møder politiske forslag og kritisable intentioner i for eksempel Grøn Vækst og vandplaner.
Derfor præsenterede KHL-formanden på foreningens generalforsamling onsdag aften i Kolding de omkring 150 fremmødte medlemmer for et alternativ til at trykke på speederen i traktorerne: Indsigelser.
Brev til alle
I begyndelsen af næste uge vil samtlige 809 medlemmer af KHL modtage et brev fra foreningen med opfordring til at gøre indsigelser mod erstatningsmulighederne ved for eksempel randzone- og efterafgrødeproblematikkerne i Grøn Vækst; fremhæve Grundlovens paragraf 73 om ejendomsrettens ukrænkelighed - og kravet om fuld erstatning, hvis ejendomsretten alligevel krænkes; samt stille spørgsmålstegn ved, hvor store omkostninger man kan tillade sig at pålægge landbruget i forsøget på at skåne miljøet.
- Opfordringen skal minde jer om ikke at fortabe jeres ret til at gøre jeres krav gældende overfor den danske stat, sagde Asger Christensen og pointerede, at medlemmernes indsigelser skal være sendt til det regionale miljøcenter i Ribe inden den 6. april, hvor fristen for høringssvar til vandplanerne udløber.
Asger Christensen gav et eksempel på en ellers positiv væksthistorie fra en lokal svinebedrift, der trods en udvidelse fra 450 til 950 søer årligt reducerer ammoniak- og CO2-udslippet med henholdsvis 11.168 og 161.080 kilo.
Kører som principsag
Fem af de seks nye miljøskånende tiltag i stalden koster mellem 35 øre og 185 kroner pr. kilo ammoniak eller CO2. Men det sjette tiltag, som landmanden har fået pålagt at installere, er et ammoniakrensningsanlæg, som koster 4.500 kroner pr. kilo sparet ammoniak.
Problemet er bare, at det relativt dyre anlæg kun står for ni kilo af reduktionen på godt 11.000 kilo ammoniak.
- Problematikken kører nu som en principsag ført hos Landbrug & Fødevarer, og eksemplet viser ret tydeligt, at der er behov for at diskutere, hvor store omkostninger en myndighed kan tillade sig at pålægge landmændene for at bidrage så lidt til miljøforbedringer, sagde Asger Christensen.