Den gode nyhed er, at man bredt politisk ser store muligheder i grøn energi. Den dårlige nyhed er, at mens regeringen har stort fokus på biogassen, så synes mange landmænd ligesom ikke rigtigt, at der sker noget.

Netop landbruget som energileverandør var overskriften, da LandboSyd mandag havde inviteret til stormøde i Aabenraa omkring netop biogas, halm og flis som energiform.

Blandt indlægsholderne var klimaminister Lykke Friis, der netop fremhævede det store potentiale i biogas:

- I 2008 – 2009 voksede biogas med 10 procent. Og beregninger har vist, at biogas har et stort potentiale over de næste 20 år, hvor det kan dække 5 – 10 procent af det samlede energibehov, sagde Lykke Friis, der dog samtidig pegede på at biogas har vist sig at være en dyrere energiform end vind og vand.

- Alligevel er det noget der satses massivt på, da det samtidig er med til at nedbringe drivhusgasserne i landbruget, sagde ministeren, der til gengæld var noget mere forbeholden, da der under den efterfølgende debat blev stillet spørgsmål til afregning, biogasnet og finansieringen af biogasanlæg.

Kommunegaranti halter
For mens landmændene efterlyser bedre afregningspriser for biogas samt adgang til afsætning via naturgasnettet og ikke mindst hjælp til finansiering og drift af biogasanlæg, var Lykke Friis hér noget mere forbeholden – selv om hun erkendte at der er ting, der skal ses på – ikke mindst kommunegarantiordningen, som hun fornemmer ikke virker efter hensigten.

- Vi giver mere støtte til biogas end andre energiformer. Men jeg vil være den første til at erkende, at vi ikke er i mål. Vi har ikke fundet den rette formel med anlæg, der kan hvile i sig selv. Og en del kommuner er tilbageholdende med kommunegarantier og en del anlæg oplever problemer med kraftvarmeværker, og vil i stedet til naturgasnettet, konstaterede Lykke Friis, der ikke ville komme med løfter, men dog erkendte, at der er områder der indenfor den økonomiske ramme bør ses på.

45 mia. i statskassen
Lykke Friis kom også ind på de økonomiske overvejelser der ligger omkring de grønne energier. For al imens målsætningen er at Danmark skal gøre sig mindre afhængig af fossile brændstoffer, er der samtidig et uafklaret spørgsmål omkring energiafgifterne:

- Afgiften for olie og gas beløber sig til 45 mia. kroner årligt, der skal man have fundet ud af, hvordan man får dem ind, konstaterede Lykke Friis.