Fødevareminister Henrik Høegh (V) fik landmændenes vrede at mærke i går på debatmøde om Grøn Vækst på Agerskov Kro.
Grøn Vækst skal væk. Helt væk.
Sådan lød budskabet til fødevareminister Henrik Høegh igen og igen i går på Agerskov Kro under det debatmøde, som en kreds af landmænd, der består af medlemmer i LandboSyd og foreningen Bæredygtigt Landbrug, havde arrangeret, og som havde til formål at sætte et kritisk blik på Grøn Vækst.
Mødeinvitationerne var sendt ud med ultrakort frist, og fredag eftermiddag vidste Bæredygtigt Landbrugs direktør Vagn Lundsteen end ikke, hvilke politikere, der ville komme. Alligevel mødte over 160 landmænd op, og blandt politikerne mødte altså fødevareministeren, samt Dansk Folkepartis miljøordfører Jørn Dohrman og Liberal Alliances folketingskandidat, Mette Bock. Kun de borgerlige partier var blevet inviteret.
- Vi overholder i dag allerede EU's vandrammedirektiv. Vores grundvand har aldrig været renere i nyere tid, end det er nu. Indholdet af pesticider i grundvandet er faldende. Søer, vandløb og indre fjorde er mere rene end de har været i generationer, lød det fra Vagn Lundsteen under mødet, som et eksempel på hvor forrykt han synes, at regeringens vandplaner er.
Han fortalte, at de 19.000 ton kvælstofudledning til vandmiljøet, som regeringen har besluttet landbruget skal reducere med, er en politisk beslutning langt mere end en faglig begrundet beslutning.
- Her mener jeg, at hvis det her var en eksamen, så har landets regering misforstået opgaven. De havde fået 03. Det her med vandrammedirektivet har intet at gøre med kvælstof. Der står ingen steder i det, at vi skal begrænse kvælstofudledningen. Det er bare noget, som vi har valgt at gøre i Danmark, sagde Vagn Lundsteen, der ikke mener, at der er noget bevis for, at kvælstof ødelægger vandmiljøet.
Byerne udleder meget mere
Og slet ikke kvælstof fra landbruget. Kvælstofudledningen fra landbruget udgør ifølge Vagn Lundsteen kun en meget lille del af al den kvælstof, som bliver udledt til vandmiljøet. Byerne udleder nemlig ifølge direktøren langt mere kvælstof, og fra Østersøen kommer der mellem 200-400.000 ton kvælstof hvert eneste år ind i de danske farvande.
- Det som regeringen har gang i er Danmarkshistoriens dyreste eksperiment. Vi har allerede siden 1990 halveret udledningen af kvælstof fra landbruget, men vi har stadig lige meget ilt-svind. Ja, den er faktisk stigende, selvom vi har halveret kvælstofudledningen. Det i sig selv burde jo skrige til himmelen om, at der er noget forkert i det, som der er gang i, lød det.
Ifølge Vagn Lundsteen er fosfor fra byernes spildevand en langt større synder, når det kommer til iltsvind end landbrugets udledning af kvælstof.
Bed ikke på minister
Argumenterne fra Vagn Lundsteen bed dog ikke på fødevareminister Henrik Høegh.
- I al den tid hvor jeg har været væk hjemmefra for at kloge mig, der har jeg lyttet til, at der har været diskussion om årsagerne til ilt-svind. Er det fosfor eller er det kvælstof, lød det fra Henrik Høegh.
Han fortalte, at hvis man tager 100 forskere, der har forstand på emnet, så vil kun tre-fire stykker sige, at det er fosfor fra spildevandet, der er årsagen til det hele. Resten vil ifølge Henrik Høegh sige, at så længe man er i ferskvandssøerne og vandløbene, så er det fosfor, der er problemet. Når man kommer ud i fjorde og kystnære områder, så er det kvælstof, der er problemet.
- Jeg kunne da godt have tænkt mig, at alle var enige om, at det var fosfor, der er problemet, og det var vejen ud, som Vagn Lundsteen lægger op til, men det er da altså bare ikke faglig konsensus omkring, sagde Henrik Høegh.
- Så kan man melde ud og sige, at det tror man ikke, men man får altså ikke 90 mandater i Folketinget til at gå med på det, når 95 procent af videnskabsmændene siger, at det hænger anderledes sammen, lød det videre fra ministeren, der flere gange blev mødt med frustreret tilråb fra tilhørerne, og som efter sit oplæg blev belønnet med dagens suverænt mindste klapsalve.
Kvælstoffet bliver derude
Til de store mængder af kvælstof, der kommer fra Østersøen, som Vagn Lundsteen også argumenterede for, fik landbrugets 19.000 ton til at virke som en dråbe i havet, lød det fra fødevareministeren, at 95 procent af forskerne er enige om, at det kvælstof, der går igennem de dybereliggende farvande, bliver derude.
- De kvælstofproblemer man påstår, der er i fjorde, og eksempelvis i det Sydfynske Øhav, der når de mange tusinde ton kvælstof fra Østersøen ikke ind, lød det fra Henrik Høegh.