Har arbejdsgiverforeningen GLS-A mandat til at indgå et forlig i en løn- og pensionssag på vegne af et arbejdsgivermedlem - lodret imod arbejdsgiverens ønske?

Det er det centrale spørgsmål i en sag fra Gørlev i Nordvestsjælland. Sagen involverer planteskoleejer Erik Lund-Andersen, Gartneri-, Land-, og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), fagforbundet 3F i Frederiksborg og to ungarske medarbejdere.

Sagen tager sit udgangspunkt i en løn- og pensionsstrid mellem Erik Lund-Andersen, der driver E. Lund-Andersens Planteskole i Gørlev i Nordvestsjælland, og de to tidligere ansatte fra Ungarn, K. Szekera og R. Boros.

Ifølge Erik Lund-Andersen fik de to ungarere en løn for deres sommerjob, der udgjorde cirka 32.000 kroner pr. måned, oplyser planteskoleejeren, der benævner de to ansatte som udvekslingsstudenter.

Forlig i september
I september 2010 indgik arbejdsgiverforeningen GLS-A og fagforbundet 3F et forlig, som betød, at Erik Lund-Andersen blev pålagt at skulle betale yderligere 525.000 kroner til de to tidligere medarbejdere.

Beløbet, der er udbetalt i december 2010, skal dække for såkaldt manglende overarbejdsløn og pension, manglende søn- og helligdags-betaling og for fejl i ansættelsesbeviser samt renter.

Inklusiv ekstrabetaling på de 525.000 kroner nåede ungarernes løn samlet over 40.000 kroner pr. måned, lyder planteskolemandens regnestykke.

Hos GLS-A konstaterede formand Gerner Wolff-Sneedorff efterfølgende, at en fagretlig sag er slut, når der er indgået et forlig.

Begået fejl
Men i Gørlev sidder Erik Lund-Andersen og har et helt andet syn på sagen. Han mener ikke, han har begået ulovligheder i sagen mod de to ungarere, der berettiger til, at han skal betale dem over en halv million kroner.

Planteskoleindehaveren indrømmer dog, at han under ansættelsesforholdet har begået fejl. Han har eksempelvis benyttet en engelsksproget kontrakt - kaldet »Employment Contract for Seasonal Workers«, og i denne afkrydset, at han ikke havde overenskomst. En fejl, som ifølge Erik Lund-Andersen normalt takseres til maksimalt 1.000 kroner i Arbejdsretten. Planteskolen har imidlertid skullet betale 50.000 kroner for fejlen. Forhandlingsoplægget var, ifølge Erik Lund-Andersen, endda 120.000 kroner.

- Et beløb, som min egen arbejdsgiverforening påstod var en normalt anvendt rettesnor, forklarer en undrende Erik Lund-Andersen. Han tilføjer, at Højesteret netop har afsagt en dom, hvor den pågældende type fejl højst kan takseres til 1.000 kroner.

Planteskoleejeren understreger videre, at de to ungarere ikke er blevet underbetalt.

- De har fået grundløn plus tillæg. De foretrak selv at få deres pension udbetalt, fordi de er ved at opbygge en virksomhed i Ungarn. De ville derfor ikke selv indbetale deres tredjedel til pension. De havde brug for hver en krone - her og nu. Det ønske skulle jeg ikke have efterkommet. Og jeg skulle have sendt dem på stranden om lørdagen, i stedet for at efterkomme deres ønske om at arbejde om lørdagen. Til en høj månedsløn. Det var en fejl, erkender Erik Lund-Andersen.

Uacceptabelt forlig
Men det er ikke kun på planteskolen, der er begået fejl. Erik Lund-Andersen finder det således aldeles uacceptabelt, at hans egen arbejdsgiverforening, GLS-A, indgår et forlig, som han både mundtligt og skriftligt har modsat sig.

- Det samme er min jurists mening. Jeg har understreget, at jeg ville have sagen prøvet i Arbejdsretten. GLS-A har handlet direkte i strid med mit ønske. Man henholder sig til, at man ifølge foreningens vedtægter kan være berettiget til at afslutte en sag på et medlems vegne, uden at medlemmet siger ja hertil. Også her bakkes jeg op af min jurist, og vi har meddelt GLS-A dette, forklarer Erik Lund-Andersen, og tilføjer:

- Tidspunktet for en lukning af sagen var ikke rettidig. Der manglede bevisførelse, som ikke blev iværksat.

Blev hans dommer
I praksis skete der ifølge Erik Lund-Andersen det, at den arbejdsgiverforening, der skulle agere hans »advokat« i sagsforløbet - altså GLS-A - blev hans dommer.

- Min egen organisation har totalt svigtet mig. Det er simpelthen uværdigt det, der er foregået. Og jeg tvivler på, at de jordbrugere, der er medlem af GLS-A, er klar over, at de kan komme i samme situation - altså at deres egen forening handler henover hovedet på dem og direkte mod deres ønske, siger planteskoleejeren.

Han tilføjer, at GLS-A's forhandlere er lægfolk på det juridiske område.

- De er ikke jurister. Og jeg ville have min sag prøvet i Arbejdsretten, fordi jeg ønskede juridiske fagfolk på sagen. Men det ønske er totalt underkendt - af min egen arbejdsgiverforening. Det er en skandale, fastslår Erik Lund-Andersen.

Inhabil forhandler
Et yderligere kuriosum i sagen er, at Erik Lund-Andersen selv sidder i GLS-A's bestyrelse, hvor han repræsenterer landets planteskoler. Og han mener, dette arbejde har givet ham »fjender« på halsen i bestyrelsen.

Fjender der efterfølgende har indgået forliget med 3F og de ungarske ansatte, som har kostet planteskoleejeren 525.000 kroner.

- Forligsmødet var en farce. Alt skulle ordnes uden forudgående retlighed. Læg dertil, at det er GLS-A's direktør, Johnny Ulff Larsen, der har afsluttet løn- og pensionssagen - mod min vilje, fortæller Erik Lund-Andersen, og tilføjer:

- Det er ingen hemmelighed, at Johnny Ulff Larsen og jeg har haft modsatrettede synspunkter gennem årene. F.eks. omkring oprettelsen af en ny planteskolelinje på Kold College i Dalum ved Odense. Som repræsentant for planteskolerne i Danmark har jeg modsat mig den idé. Efter ønske fra mit bagland. Johnny Ulff Larsen og GLS-A's øvrige bestyrelse har ønsket det modsatte, siger planteskoleindehaveren.

Og der har været andre uenigheder. Eksempelvis en strid om hvorvidt GLS-A skulle hverve medlemmer blandt landets anlægsgartnere til en lav introdiktionspris. En idé, sået i GLS-A's have, men som Erik Lund-Andersen og hans bagland på planteskolerne kraftigt modsatte sig.

- Derfor er GLS-A's direktør, Johnny Ulff Larsen, ikke habil til at forhandle et forlig på mine vegne. Og da slet ikke, når jeg direkte har modsat mig forhandlingerne. Der er tale om magtmisbrug hos GLS-A og dets direktør, Johnny Ulff Larsen. Det har jeg og min advokat skrevet til foreningen.

»Kan det her ende med en retssag?

-  Det kan jeg i hvert fald ikke afvise, slutter Erik Lund-Andersen.

Planteskolemanden har i øvrigt måttet drage den direkte konsekvens af lønstriden at afskedige tre danske 3F'ere fra planteskolen. Det er sket for at styrke planteskolens økonomi.

 
Direktøren for GLS-A, Johnny Ulff Larsen, ønsker ikke at kommentere sagen.

- Jeg kommenterer ikke fagretlige sager, pointerer han over for Effektivt Landbrug.

»Men hvad siger du til Erik Lund-Andersens kritik af dig og GLS-A?«.

- Jeg har ingen kommentarer, fastslår Johnny Ulff Larsen.

Effektivt Landbrug ville blandt andet gerne have spurgt direktøren om, om han finder det rimeligt, at han har skullet tale Erik Lund-Andersens sag.

Blandt andet efter, at direktøren i en mailkorrespondance af 1. maj 2009, som Effektivt Landbrug er kommet i besiddelse af, til GLS-A's formand, Gerner Wolff-Sneedorff,  og andre i forbindelse med den nævnte sammenlægning af gartneruddannelser på Kold College i Dalum, skriver:

»Reelt er Erik sat uden for indflydelse (men det betyder ikke planteskolerne) og han virker også som en rød klud på 3F'erne. Skal vi have genoprettet et godt forhold til 3F i diverse gartnerudvalg er det nødvendigt at Erik Lund-Andersen udskiftes«.