Lokale ålaug gør en forskel

Landmænd, der samler sig i å- og vandløbslaug, står stærkere end den enkelte landmand, der kæmper sin egen vandløbssag.

Derfor bør man slå sig sammen i lokale laug, lyder opfordringen fra Torben Hansen, formand for Gefion i Sorø.

Mange sjællandske landmænd har konkrete problemer med manglende oprensning, grødeskæring og oversvømmelser inde på livet. Samtidig er de aktuelle vandplaner netop nu i høring.

- Og i stedet for at stå alene og kæmpe, er det en klar fordel, hvis man samler kræfterne, vurderer Torben Hansen.

Gør en forskel
Niels Erik Pedersen, der driver landbrug i Regstrup i Holbæk kommune, har selv kørt en vandløbssag mod kommunen i en årrække uden succes. I 2007 gik han sammen med ligestillede kolleger og dannede Holbæk Ålav, som han i dag er formand for.

- Det, at vi har samlet kræfterne i Holbæk Ålav, har gjort en forskel. I min egen sag skete der først noget, da jeg stod sammen med andre. Og vi har nu en række konkrete vindersager.

Samtidig har vi efterhånden fået formidlet viden til kommunalpolitikerne, som de ikke havde i forvejen. Og de er faktisk lydhør overfor vore synspunkter, har vi oplevet. Det betyder, at tingene ikke kun foregår på embedsmandsniveau og efter stive regulativer og skemaer, pointerer Niels Erik Pedersen.

Holbæk Ålavs bestyrelse mødes seks-otte gange årligt. Lauget er opdelt i tre å-grupper med hvert sit lokale interesseområde. Grupperne mødes efter behov og besigtiger berørte arealer sammen med lodsejere og kommunens folk i konkrete sager.   

Eget ansvar
Torben Hansen, Gefion, forklarer, at der i foreningens kerneområde er fem store vandoplande.

- Jeg er ikke selv en af dem, der har det tæt inden på livet på min egen bedrift, men det er næsten et dagligt tema i mange af de opringninger, jeg får fra medlemmerne, konstaterer han.

Formanden understreger, at hovedorganisationen Landbrug & Fødevarer gør, hvad de kan for at påvirke vandplanerne i den rigtige retning.

- Som lodsejer har man dog også selv et ansvar – dels her i vandplanernes høringsfase. Men også i den mere daglige kamp for at få tingene til at fungere. Og det er min klare opfattelse, at den tid, der investeres i arbejdet i et ålaug, er tid, der er rigtig godt givet ud. Man må jo også formode, at man efterfølgende står svagt, hvis man ikke gør indsigelser mod vandplanerne her i høringsfasen. I hvert fald i relation til eventuelle erstatnings- og kompensationsspørgsmål sidenhen, vurderer Torben Hansen.

Sammen og hver for sig
Det synspunkt bakker Niels Erik Pedersen, Holbæk Ålav, op.

- Vores opfordring er, at vore medlemmer laver samlede indsigelser på konkrete åstrækninger. Men vi opfordrer samtidig til, at den enkelte landmand gør konkret indsigelse for sin egen bedrift, slutter laug-formanden.

 
De aktuelle vandplaner er et led i EU's indsats for at sikre og forbedre natur- og miljøtilstanden i hele Europa. For at nå det mål har EU vedtaget Habitatdirektivet, Fuglebeskyttelsesdirektivet og Vandrammedirektivet.

Vandplanerne vil få store konsekvenser for landbruget, idet de stiller krav om en række forskellige tiltag for eksempel i vandløb og etablering af vådområder. Det er dog især krav om yderligere reduktion af kvælstof, der vil ramme erhvervet.

Som udgangspunkt skal landbruget reducere udledningen af kvælstof med 19.000 ton inden år 2015. De 9.000 ton er fundet, og regeringens »Grøn Vækst 2.0« medfører, at man nu vil analysere, hvordan de sidste 10.000 ton ud af de 19.000 ton kvælstof skal reduceres.

De 9.000 ton reduceres for eksempel via målrettede tiltag som etablering af 10.000 hektar vådområder og via generelle virkemidler overfor landbruget. De generelle virkemidler indføres ved ny lovgivning om blandt andet yderligere 140.000 hektar efterafgrøder, 50.000 hektar randzoner og andre dyrkningsregler.

Derudover åbnes der for muligheden af, at Danmark via undtagelsesregler kan udskyde reduceringen af de 10.000 tons kvælstof til et senere tidspunkt.

Kan føre til stop
Nogle steder vurderes det, at driften helt må ophøre, og det »opsparede« kvælstof kan så kan anvendes på de resterende arealer.

Vandplanerne, som rammer de enkelte lodsejere forskelligt, er 4. oktober sendt i offentlig høring frem til 4. april 2011. Alle kan indsende høringssvar.

Efter høringen udarbejder staten de endelige vand- og naturplaner og sender dem til kommunerne.

Kommunerne skal udarbejde forslag til handleplaner for, hvordan de vil nå målene i vandplanerne senest seks måneder efter, vandplanerne er offentliggjort. Altså til næste efterår. Handleplanerne skal herefter i offentlig høring i mindst otte uger, før de kan vedtages endeligt.

Kommunalt ansvar
Kommunerne har ansvaret for at gennemføre indsatsen på vådområderne, vandløb, grundvand og spildevand. Allerede i juni 2010 skulle kommunerne udpege arealer til mulige vådområder og herefter igangsætte etableringen af vådområder.

Fra 2012 og frem til 2015 skal kommunerne sætte handling bag planerne, samt redegøre for og gennemføre konkrete tiltag.

Vådområderne skal etableres via frivillige aftaler med lodsejerne. Kommunerne skal vedtage sine handleplaner senest et år efter vandplanerne er offentliggjort.