Da Patriotisk Selskab i forrige uge afviklede generalforsamlingen for dets 200 års jubilæumsår, blev det indledt med en trist meddelelse. En af selskabets markante personligheder gennem 31 års ansættelse, tidligere direktør Kai Andersen, var aftenen forinden afgået ved døden.

Men i det hele taget blev det en aften, hvor de kedelige tendenser dominerede.

- Bedrifterne tynges af finanssektorens egne vanskeligheder, som udmønter sig i stadig højere rentemarginaler. Driftsresultaterne er negative, fordi de danske rammevilkår er fire-fem gange så byrdefulde som de nærmeste EU-landes.

- Det er en alvorlig krise, ikke mindst fordi bedrifterne er noget større end sidst, fastslog formanden Peder Cederfeld de Simonsen, som derfor samtidig havde meget svært ved at forstå, at regeringen med et landbrugserhverv, der er i top 3 på verdensplan, vedholdende tvinger arbejdspladser ud af landet og modarbejder sunde eksportindtægter.

- Regeringen må sammen med resten af Folketinget finde ud af, om man ønsker at udfase vort erhverv til et ubetydeligt hjemmemarkedsorienteret deltidserhverv med arealet som en kulisse til friluftslivet, med yderligere tab af arbejdspladser til følge.

Tanken om, at landbruget skal afstå at masseproducere sunde basisfødevarer og overgå til landbrugsproduktion, som DR2's bonderøv, har ikke rod i virkeligheden, påpegede formanden i sin beretning.

300-400 familier ejer 60-65 procent
Som talsmand for 1200 medlemmer med primært større bedrifter er han udmærket klar over, at holdningen i befolkningen er kritisk til industrilandbruget og blandt politikerne, der - med kun et år til et nyt valg - gang på gang lægger byrder på erhvervet.

- Det er et stort politisk problem, at kun 300-400 familier på sigt vil eje måske 60-65 procent af landets areal. Derfor vil det landspolitisk blive endnu lettere netop at håndtere indgreb, også overfor ejendomsretten, påpegede Peder Cederfeld som et svar til godsejer Niels Reventlow, Hverringe, der frygtede for indskrænkninger af ejendomsretten, ikke mindst efter at landbrugsloven er blevet lempet.

I samme forbindelse blev den nye plan for en sydfynsk nationalpark inddraget i debatten ved generalforsamlingen.

Rødt kort
- Alle lodsejere i området er imod etablering af en nationalpark med de konsekvenser og indskrænkninger, det vil medføre, påpegede Patriotisk Selskabs tidligere formand, Chr. N.B. Ulrich, som valgt af det fynske landbrug sidder i styregruppen for projektet.

- Alle gratisterne, der hverken har ansvar eller blive påført krav, er interesseret i en sådan nationalpark. Det er påfaldende, at disse organisationer ikke vil bidrage med et hak – men det har de jo i øvrigt aldrig gjort, understregede den sydfynske godsejer.

- Vi kan, fortsatte han, kun håbe, at miljøministeren, som netop har fået udleveret det røde kort over området, tager det alvorligt, at loven for nationalparker siger, at der skal være en bred folkelig opbakning.

Niels Reventlow tilføjede, at grundlaget for en national er at sikre og støtte naturen, ikke for at gavne turismen eller give en lokal økonomisk gevinst.

- Det skulle gerne være bedre at bo i en nationalpark end udenfor, påpegede han under debatten ved generalforsamlingen, hvor også vandplanerne og vådområderne ved Odense Å blev bragt frem.

Forinden havde Peder Cederfeld oplyst, at medlemmerne på ejendomsniveau selv skal og bør se nøje på vand- og naturplanerne og træffe afgørelse om høringssvar.