ØKOLOGISKE ÆG: Henrik Bredahl, Skørping, havde så stor succes med at lade sine økologiske hønneker gå ude, at det blev lov for økologisk opdræt.
Hanen galer, og hønsene kagler. Nogle støvbader, mens andre går og skraber i jorden med deres lange, krogede tæer. Det er kun næsten, man kan se dem, for de er skjult i det høje græs, som de æder af og pikker i.
Henrik Bredahls 4200 æglægningshøns er nemlig økologiske, og de skal have adgang til udendørsarealer. Det har hans årligt mellem 80.000 og 100.000 hønneker også. Men først når de er seks uger gamle i sommerhalvåret, og når de er ni uger gamle i vinterhalvåret. Indtil de er store nok til at komme ud, har de brug for masser af varme. Helt op til 36 grader.
For få år siden kom økologiske hønneker slet ikke ud. Det kunne ikke lade sig gøre, mente man. Men det mente man kun, indtil Henrik Bredahl havde åbnet porten, så kyllingerne kunne gå ud.
- Da de først havde vænnet sig til det, pilede de ud, så snart vi åbnede, fortæller han.
En stor del af familien Bredahl har hønneker og æglæggende høns. Tilsammen producerer de 250.000 hønneker om året. De har haft høns siden 1950’erne. Blandt andet var det Henrik Bredahls forældre, Svend Aage og Asta Bredahl, der startede pakkeriet Farmæg i Hadsund, som Hedegaard ejer i dag. Også hans søstre, fætre og farbror har høns.
En af Henrik Bredahls søstre har økologiske, æglæggende høns, og hun var den første til at modtage hønneker, der havde gået ude som kyllinger.
- Hun oplevede, at de bevægede sig meget bedre, fortæller han.
Da Plantedirektoratet opdagede, at det fungerede, blev det til lov, at også økologiske hønneker og ikke kun de æglæggende høns skal have adgang til udendørsarealer.
Øko-kyllinger klarer sig bedre
Der er mange fordele ved, at hønnekerne er vant til at gå ude, når de kommer hen i de stalde, hvor de skal lægge æg, mener Henrik Bredahl.
- Det er ligesom med børn. De skal lære at cykle, før de kan køre Tour De France, siger han.
Før gik hønnekerne i en lystæt stald, og de fik noget af et chok, når de kom hen i den stald, hvor de skulle lægge æg, fordi de aldrig havde set dagslys før.
- De blev stressede og pillede fjerene af hinanden. En stresset høne kan også finde på at lægge æg på staldgulvet eller på jorden udenfor, fortæller Henrik Bredahl, der derfor kunne se, at der måtte være et marked for økologiske hønneker, der var vant til at være ude.
Fordelen ved, at hønneken er opdrættet økologisk lige fra starten, er også, at den ikke skal skifte fra konventionelt til økologisk foder. Et foderskifte er også en stressfaktor for en høne.
Henrik Bredahl, der driver produktionen sammen med sin hustru Rikke Bredahl, forsøger også at vænne kyllingerne til så meget som muligt. Derfor kører de gerne ind i stalden med maskiner, reparerer ting og andet, så kyllingerne vænner sig til mange ting, inden de skal videre i systemet.
Udendørs høns er sunde høns
Hønnekerne, der har gået ude, får dog ikke flere æg som æglæggende høns, end da de gik inde. Henrik Bredahls egne æglæggende høns har en æglægningsprocent på 85 procent.
Men de er sundere, mener han. Det er en stor fordel.
- Tilfredse og sunde dyr giver færre problemer, siger producenten, der ikke døjer med hverken salmonella eller ætsede trædepuder.
- De får grovfoder, ensilage ligesom køerne. Det giver en god tarmflora, og derfor er de mere modstandsdygtige overfor sygdomme. Og så giver grovfoderet en rigtig flot blommefarve – uden brug af tilsætningsstoffer, siger han.
Henrik Bredahl driver 32 hektar, også økologisk selvfølgelig, og køber alt kraftfoderet.
Så naturligt som muligt
Det var ikke kun de problemer, det gav at omstille konventionelt opdrættede hønneker til at leve udendørs, der fik Henrik Bredahl til at lukke dem ud.
Han ville også gerne have, at hønnekerne og hans æglæggende høns levede så naturligt som muligt.
- Vi tjener ikke flere penge på at have hønnekerne ude, men dyrevelfærden er blevet meget bedre. Nu er de tættere på deres oprindelige natur, siger producenten.
Med til det naturlige hører også truslen fra ræve og rovfugle. Ræven holdes ude med stødhegn, og Henrik Bredahl døjer ikke meget med rovfugle.
For ham er det ikke et stort problem. Fordelen ved at have hønsene ude er større.
Æg- og hønnekeproducent Henrik Bredahl, Bredahl Fjerkræ ved Skørping, har både egen pakkemaskine til de 1,2 millioner æg, som de 4200 høns lægger årligt, og egen lastbil til at transportere de årligt op ti 100.000 hønneker ud til kunderne.
Pakke-anlægget, der automatisk lægger æggene i bakker, sparer ham, hans hustru Rikke Bredahl og den fastansatte for en time hver dag. Æggene leveres til pakkeriet Dueholm ved Horsens, der leverer til Coop.
Selvom egen lastbil, en forvogn med hænger og transportkasser med efterfølgende rengøring, er en stor investering, så er det både nødvendigt og en stor fordel.
- Det er svært at finde en vognmand, der kan transportere kyllinger, og som kan i løbet af to dage, når vores kunder har brug for det, fortæller producenten, der leverer til faste aftagere i hele landet.
Med egen lastbil undgår han desuden smittefare.