Indtil i foråret har klassisk muldsåning efter pløjning været den udbredte behandling af markerne hos Michael Rasmussen på Stokkevadgård i Flemløse. Imidlertid havde han gjort sig nogle overvejelser om ændringer for jordbehandlingen. Derfor blev såningen af 40 hektar med vårbyg fordelt med halvdelen efter stub og halvdelen i pløjemuld. Begge halvdele blev sået med lejet Väderstad såmaskine.

- Det var primært for at se, hvordan det virker, når jordbehandlingen ændres. Og samtidig er det for at vurdere tilpasning af maskiner, så de udnyttes optimalt, fortæller Michael Rasmussen.

Til hans svinebedrift med 700 søer og salg af 7 kg grise er der 135 hektar med korn og raps. Jorden drives med maskinfællesskab med en kvægejendom og dens markdrift på 100 hektar.

Hurtigt med efterafgrøde
Efter Michael Rasmussens målsætning skal der maksimalt gå to døgn efter høst, før de er over marken, og det fik gode konsekvenser for etablering af årets efterafgrøde efter vinterbyggen.

Mellem det snittede og nedmuldede halm står der nu flere uger efter veletableret olieræddike mellem spildkornet. På Stokkevadgård bruges olieræddike, da der er raps i sædskiftet. Desuden har maskinfællesskabet sået gul sennep for andre landmænd uden raps i sædskiftet.

- Den hurtige indsats kræver, at systemet er afklaret inden høst. Ellers bliver det udskudt.

- Vi havde planlagt for traktoren, og hvem der skulle gøre hvad. Det betød, at vi kunne rette ind efter tidsfristen for etableringen, og jeg opfatter ikke etableringen som chikane, men et godt miljøbidrag, siger Michael Rasmussen.

Frøet skal udnyttes optimalt
- Med udgift på 200 kroner pr. hektar for frø til efterafgrøde plus udbringning, skal der sikres optimalt udnyttelse. Det er ikke nok, at frøene er spredt.

- Jeg ønskede mere præcision for fordelingen af frøene, så den tidligere brug af centrifugalsprederen på harven var utilstrækkelig, forklarer Michael Rasmussen, og viser Fiona såkassen, som er monteret på kultivatoren.

Den var til at få fat i, og for traktorføreren er det lettere at lade tandhjulet trække frem for elektronikken.

- Kultivatoren, som er forudsætningen, er en 17 tands Köckerling Quadro med furejævner og pakkevalse for optimal kontakt mellem jord og snittede halmrester. Tidligere bjergede vi halmen, men vores jord er blevet anderledes positiv at arbejde med, hvor snitningen er foregået gennem tre år, bemærker Michael Rasmussen.

50 procent pløjefrit i år
Den første gang med harvningen til arealet med pløjefrit anvendes vingeskær, men senere dybdeharvninger er med spidstænder.

- Vi forventer at så 50 procent pløjefrit i år efter anbefaling fra konsulenten. Det sker i etaper, forklarer Michael Rasmussen, der heller set et lille og succesrigt areal frem for dårlige oplevelser.

Generelt har han kunnet konstatere et merudbytte 800 kg mere pr. hektar, hvor det var pløjefrit frem for traditionel vis. Med vurdering alene på markbasis kan der også være kvalitetsforskelle, men i alt fald mere anderledes end tidligere år.

- Forsøg viser også mere vandbinding i det pløjefrie, så flere forhold medvirker til at gøre lidt op med jordbehandlingen, bemærker landmanden på Stokkevadgård.

Rettidighed igen-igen
- Uanset metode for jordbehandling, så er det afgørende at få arbejdet gjort rettidigt - hverken for tidligt eller for sent, fastslår Michael Rasmussen.

Forårspløjningen foregik otte dage senere end andre på egnen, men så var det passende tørt, og gav det gode såbed for fremspiringen. Tilsvarende har det været tilfældet ved rapssåningen.

- Det gælder om at være klar til jordens behandling og at have såsæden og kemikalierne hjemme til opfølgning hurtigt efter såningen. Vejrudsigten spiller også ind, men er ikke altid styrbar, konstaterer Michael Rasmussen.

- I nogle småmarker blev jorden slemmet lidt efter rapssåningen, men det største areal ses med fint fremspiret raps, hvor jorden er hvidtørret oven i og helt porøs, viser Michael Rasmussen.

- Vi bruger tiden til at få valgt det rigtige grej til markarbejdet, og til efteråret vil vi atter så med en anden lejet såmaskine, og så må vi se, om vi er klar til at vælge, slutter Michael Rasmussen.

Det er vigtigt straks efter høst at vurdere, om forudsætningerne for en optimal etablering uden pløjning er til stede, eller der må sadles om et enkelt år.

- Dette afhænger ligeledes af, hvilken såmaskine man har til rådighed. Såmaskiner med almindelige skær eller skiveskær har vanskeligere ved at så i jord med mange stubrester end tandskærsåmaskiner, forklarer Kirsten Larsen, planteavlskonsulent ved Centrovice.

- Vælges reduceret jordbehandling uden pløjning, bør der harves umiddelbart efter høst eller straks halmen er fjernet. Herved igangsættes omsætningen af halm. Og stubrester og spildkorn spirer.

- Forudsætningen for et godt resultat uden pløjning er, at halm- og stubrester er godt indarbejdet i jorden inden såning. Det er derfor vigtigt, at der er sat kort stub og halm og avner er spredt jævnt, hvis halmen ikke fjernes, fremhæver Kirsten Larsen.

Overvej pløjning
- Hvis høstbetingelserne har været vanskelige som i år, kan man være nødsaget til at afpudse stubben inden den øverlige harvning, eller udføre en til to harvninger ekstra inden såning for at få stubben omsat.

- I stedet for kunne man overveje pløjning på disse arealer. Pløjning et enkelt år ødelægger ikke den tilstand, som jorden har opnået ved at være upløjet gennem mange år. Ploven skal ikke undværes for enhver pris, bemærker Kirsten Larsen.

- Et perfekt pløjearbejde kan lægge grunden for minimering af ukrudtstrykket og for topudbytter, men pløjningen skal udføres mesterligt som håndværk, pointerer konsulenten.