NY SVINESTALD: Ann og Steen Christensen, Barmer ved Nibe, er på det første år i deres nye stald gået fra 27 til 32 fravænnede grise pr. årsso. Forklaringen er logistik, renlighed og god tid.
Ann og Steen Christensen, Munkhauge i Barmer ved Nibe, har lige flyttet grise. Det tog kun halvanden time. Så var 70 søer flyttet til løbe- og drægtighedsstalden, og smågrisene var flyttet i frats-stalden.
Steen Christensen vil nemlig ikke spilde sin tid på at gå for mange skridt.
- Jeg talte skridt, da jeg indrettede stalden, fortæller han om byggeriet af den nye stald med plads til 800 søer, som han selv har tegnet i samarbejde med Gråkjær, der har opført stalden.
Det er nu ikke, fordi de eksisterende stalde var gamle. Den første stald blev bygget i 2003 til 160 søer, og i 2006 blev der bygget til 250. Og egentlig skulle Steen Christensen have et deltidslandbrug efter at have solgt sit fødehjem, hvor der var 60 malkekøer og slagtesvin.
Der drives 260 hektar med hvede, byg, triticale og raps, der er pasningsaftale på 40 hektar, og der høstes for kollegaer.
Han begyndte med ti søer på friland, men med den seneste udvidelse er der nu 550 søer. Der produceres årligt 28.000 smågrise. 1500 fedes selv, mens resten ved 30 kilo går til en fast aftager og i puljen.
Logistik letter
Steen Christensen er tilfreds med den nye stald. Den fungerer godt, og resultaterne taler for sig selv. På det første år er han gået fra 27 til 32 grise pr. årsso, der er 14,4 levendefødte pr. kuld, 13,2 fravænnede pr. kuld, døde indtil fravænning ligger på 8,4 procent, og omløberprocenten er på 3,6.
Det har givet en andenplads på listen over landboforeningen Agri Nords svineproducenter.
- Vi har fået lavet stalden rigtig godt. Jeg ville ikke lave det anderledes, hvis jeg skulle lave det om, siger Steen Christensen.
En af de ting, han værdsætter i det daglige, er, at stalden er indrettet sådan, at det er nemt at få overblik over dyrene.
Søerne i farestalden er både røde, grønne og blå på ryggen. De er mærkede, fordi de er placeret i stalden, efter hvornår de er løbet, så de søer, der får smågrise samtidigt, står sammen.
- Det kan jo ikke nytte noget, at man skal fare fra den ene ende af stalden til den anden for at tjekke de søer, der har faret. Vi ved altid, hvor de får grise, siger Steen Christensen.
I løbe- og drægtighedsstalden er der selvfølgelig også tænkt på logistikken. De søer, der er løbet samme uge, står samlet i en afdeling for sig.
- Så er det enkelt at flytte dem. Man skal ikke løbe rundt i hele stalden for at finde dem. Det sparer skridt og spildtid. Det er overskueligt, og alle ved, hvor dyrene er, siger Steen Christensen.
Helt rent
Der spildes heller ikke skridt på at vaske stald. Den opgave klarer vaskerobotten. Og der skal være rent på Munkhauge.
- Vi har det motto, at der ikke bare skal være rent. Der skal være helt rent, siger Erik Næsby, der arbejder i farestalden.
Han nyder i det daglige at arbejde i de nye, rene og lyse omgivelser.
Det er en ting, hans arbejdsgiver lægger stor vægt på, og der bliver ikke gået på kompromis med hygiejnen i stalden. Intet overlades til tilfældighederne.
For eksempel bliver drivgangene vasket, når der har været flyttet grise. Der er boret hul i bunden af foderautomaterne, så også de bliver helt rene, når der vaskes, og krybberne, der er rundede i bunden, samt inventaret fra Jyden i fiber-materiale er mere rengøringsvenlige.
Den daglige gang rundt i staldene begynder hos de mindste grise, så der ikke slæbes møg og smitte med ind til dem fra slagtesvinene.
- Vi arbejder med nyfødte grise. Der skal bare være rent. Det er altså nemmere at holde ordentligt rent i stedet for at skulle behandle dyrene for diarré, siger Steen Christensen, mens han vasker sine støvler, inden han forlader løbe- og drægtighedsstalden.
Ansvarlige ansatte
Robottens fordel er ikke kun, at den holder rent. Den sparer også de ansatte for det hårde arbejde med at vaske stald.
- Hvorfor skulle vi bruge tid på det, når vi i stedet kan bruge tid hos grisene, spørger Steen Christensen.
Det er især her, en af forklaringerne på de forbedrede produktionsresultater skal findes, vurderer han.
For der er blevet mere tid til grisene end før, hvor Ann og Steen Christensen var de eneste til at gøre alting. I dag er der tre ansatte. Udover Erik Næsby er det Iryna Filimonova og Aivis Tribers.
De skal have en stor del af æren, er Ann og Steen Christensen enige om.
- De har et stort engagement. De gider at gøre en indsats. De handler, hvis de ser en syg gris, og opdager de, at en so ikke vil æde, så tager de hånd om det. De venter ikke bare på, at der er andre, der tager sig af det, siger Ann Christensen.
Tager sig god tid
Flere ansatte betyder flere fordele.
- Vi har bedre tid, når vi er flere om arbejdet, siger Steen Christensen, der var vant til, at der kun var ham og hans hustru i stalden.
Det er også en af forklaringer på de gode resultater. For eksempel er alle samlet, når der skal insemineres.
- Så snakker vi og slapper af. Vi tager os god tid og stresser ikke, siger han.
Flere ansatte har også betydet, at Ann og Steen Christensen i år har holdt en uges ferie, og Steen Christensen planlægger en tur til Kina, der er arrangeret af Agri Nord. Han prøver også på at holde fri hver fjerde weekend.
Men det er svært, for han nyder at være i stalden. Her slapper han af og tænker på fremtiden.
Målene er at nå 34 grise pr. årsso, og så snart tilladelsen er der, så begynder byggeriet af endnu en stald, så der bliver plads til 1600 søer og en produktion af 30 kilos grise.