Fremtidens kartofler vokser i Vandel

Det nytter ikke meget at være et rodehoved, hvis man arbejder hos Landbrugets Kartoffel Fond (LKF) i Vandel ved Billund.

Otte ansatte arbejder her året rundt med at passe, pleje, udvikle og vurdere kartofler og kartoffelplanter.

- Og en stor del af tiden går med at holde styr på, siger biolog Hanne Grethe Kirk, der i mere end 20 år har arbejdet som forædler på forædlings- og sortsudviklingsstationen.

LKF Vandel er landets eneste af sin art til kartofler. Hvert forår plantes ikke færre end 30.000 forskellige frøplanter ud i hver sin potte i et af stationens drivhuse. Som årene går, sorteres planter fra, og ti år senere er kun tre af de 30.000 sorter tilbage, der vurderes til at kunne bruges i kartoffelproduktion. De mange frøplanter stammer fra krydsningshuset, som er endnu et drivhus, hvor godt 100 forældreplanter står. Forældreplanterne er enten LKF Vandels eget forædlingsmateriale, etablerede sorter eller planter hentet ude i Europa.

Til forskning og fremtid
Ud over forædling af nye sorter har LKF Vandel også en gen-bank med cirka 200 nye og gamle sorter. For eksempel er her en kasse med planter, der udvikler karakteristiske blå kartofler. Disse kartofler er tidligere blevet brugt i produktionen på Spritfabrikken i Aalborg, men anvendelse af dem er nu historie. Og dog.

- De blå kartoflers egenskaber kan vise sig at være nyttige i nye sorter engang i fremtiden, og derfor gemmer vi planten, forklarer Hanne Grethe Kirk.

Gen-bankens planter bliver ikke kun hengemt til fremtidens kartoffelproduktion. LKF Vandel leverer også historiske planter til dyrkning i museumshaver, samt gen-materiale til forskningsprojekter på landets universiteter.

Vi vil have gult kød
Hanne Grethe Kirk og hendes kolleger vurderer og tester kartofler til alle formål som for eksempel til melproduktion, chipsproduktion og til direkte servering på middagsbordene. Det er primært rodknoldenes struktur, der arbejdes med.

- Naturligvis nytter det ikke at godkende kartofler som spisekartofler, hvis de smager forfærdeligt. Men i modsætning til mange andre typer frugt og grøntsager er der ikke ret stor forskel i smagen af de forskellige sorter. Til gengæld er der store forskelle i strukturen. Kartofler til mel skal helst have en høj koncentration af stivelse, mens spisekartofler skal tåle at blive kogt uden at smatte helt ud, siger Hanne Grethe Kirk.

LKF Vandel samarbejder med tilsvarende kartoffelstationer i hele Europa, og der udveksles både viden og planter mellem landene. Og Hanne Grethe Kirk har blandt andet erfaret, at der er stor forskel på forbrugeres forventninger til en god spisekartoffel afhængig af, hvor i verden de bor:

- I Danmark foretrækker vi gule kartofler med gult kød. Englændere der imod vil helst spise meget blege kartofler. I Norge skal kartoffelskrællen være rød. Og i USA skal skrællen være så grov og uensartet som mulig.

Hos LKF Vandel arrangerer de gerne rundvisninger i deres drivhuse, marker og laboratorium. Stationen har jævnligt besøg af landbrugsskoler, kartoffelproducenter fra ind- og udland og andre med faglig interesse for kartofler.