De europæiske top-politikere på landbrugsområdet der mandag var samlet i København, var overraskende meget enige om fremtiden for EU's landbruspolitik.
Selvom der bag facaderne helt sikkert stadig er utrolig meget, som der skal arbejdes med, så var det en flok af ledende europæiske landbrugspolitikere, der ikke gav udtryk for megen uenighed, der mandag mødtes i København til en konference om den fremtidige landbrugspolitik i EU.
Den nuværende fælles landbrugspolitik i EU udløber i 2013, og de politiske forhandlinger om en ny ordning, der skal løbe frem til 2020, er nu indledt.
Blandt deltagerne på mandagens konference var ministrene for landbrug fra Holland, Tyskland, Polen, Frankrig og naturligvis Danmark, og de gav alle udtryk for, at de i fremtiden ønsker en stærk fælles landbrugspolitik, hvor de europæiske landmænds konkurrenceevne er sikret, og hvor fødevaresikkerheden og research og innovation er i højsædet. Samtidig var alle enige om, at det var vigtigt at få overbevist EU's 500 mio. borgere, at det er dybt nødvendigt, at EU har sit landbrugsbudget.
- Egentlig var der ikke så stor forskel i synspunkterne, som jeg havde forventet. Det som der dog står tilbage, og som der er en del uenighed omkring, det er hvad, der skal i første søjle, og hvad der skal i anden søjle. Vi er nogle, der gerne vil lægge miljødirektiverne over i første søjle, som en top-up arealpræmie, siger fødevareminister Henrik Høegh (V), med henvisning til støtteordningerne.
Opdelt i to søjler
EU’s landbrugsstøtteordninger er opdelt i to søjler, hvor søjle et rummer langt de fleste midler, der primært anvendes til enkeltbetalinger. Søjle to rummer Landdistriktsprogrammet med en række tilskudsordninger til miljøvenlige driftsformer med mere.
- Der ikke opbakning hele vejen rundt til at flytte miljøindsatsen over i første søjle, men der skal jo også være noget at diskutere, inden vi når frem til en aftale, siger Henrik Høegh, der med Danmarks EU-formandskab i første halvdel af 2012 sandsynligvis kommer til at spille en central rolle i forbindelse med de afgørende forhandlinger af den fremtidige landbrugspolitik i EU efter 2013.
Nye franske toner
Blandt modstanderne til at pille ved støttesystemet i EU og liberalisere landbrugspolitikken er ofte nævnt Frankrig. Der er dog på dette punkt ved at åbne sig en lille dør på klem.
Bruno Le Maire, fransk landbrugsminister, fortalte på mandagens konference, at landet på nogle punkter er blevet klogere. Når det kommer til mælkekvoter er franskmændene nemlig kommet til den konklusion, at det ikke er et middel til at løse kriser.
- Vi ønsker ikke at gå tilbage til mælkekvoter. Er der noget, som mælkekrisen har vist os, så er det, at det ikke er en løsning. Og læg nu mærke til, at det er en fransk landbrugsminister, der siger dette. Det er nyt, lød det fra Bruno Le Maire i mandags.