Landbrug i Lillebælt

BÅGØ: Landbruget på Bågø har gennemgået mange forandringer i årenes løb. I dag har kun tre af øens landbrugsbedrifter husdyrhold.

Med et areal på 618 hektar er Bågø den største ø i Lillebælt. Bågø har siden 1966 været en del af Assens Kommune, og der er færgeforbindelse med flere daglige afgange mellem Assens Havn og Bågø Havn.

Havnen på Bågø har for nylig gennemgået en omfattende - og tiltrængt - renovering og modernisering, så den i dag foruden færgelejet har plads til 49 både op til 40 fod. Desuden er der opført en ny bygning med havnekiosk og bad- og toiletfaciliteter, der åbner i første halvdel af maj, og som skal betjene både sejlende turister og turisterne på Bågøs campingplads, der ligger ved havnen.

Tre besætninger
Selv om turismen er i fremmarch, er landbruget fortsat det væsentligste erhverv på Bågø og beskæftiger en del af øens ca. 30 indbyggere.

Ved et større jordfordelingsprojekt i 2003 blev ni lodsejere enige om at »flytte rundt« med 33,2 ha, fordelt på et stort antal mindre lodder rundt omkring på øen. Derved fik de involverede ejendomme en mere hensigtsmæssig arrondering af deres marker.

Siden er der sket yderligere ændringer af landbruget på Bågø. Dels gennem forpagtningsaftaler og dels i kraft af, at husdyrene nu er samlet på færre bedrifter. Så sent som i februar i år ophørte en af landmændene på Bågø med svineproduktion. Herefter er der kun to svinebesætninger - begge med slagtesvin - tilbage. Dertil kommer en mindre kødkvægbesætning.

Den ene svineproducent på Bågø er Christina Nielsen, der sammen med Torben Jensen ejer og driver et landbrug med adresse på Prinsehøjsvej 4. De to har i store træk fordelt opgaverne mellem sig således, at hun tager sig af svineproduktionen, mens han passer jorden - samt udfører forskellige entreprenøropgaver, primært for Assens Kommune. Bedriften omfatter 160 ha, hvoraf de 125 ha dyrkes, mens resten er skov, mose, strandeng m.m.

Indtil 2007 havde Christina Nielsen en besætning af frilandssøer, hvorfra alle grisene blev fedet op i henhold til reglerne om produktion af frilandsgrise.

- På et tidspunkt løb vi ind i nogle sygdomsproblemer, og derfor satte vi søerne ud, fortæller hun. I stedet køber vi i dag 30 kg's smågrise fra en frilandsbesætning ved Løgumkloster i Sønderjylland, og det fungerer fint.

Wraphø mod halebid
- Vi feder 4.200 frilandsgrise op om året, oplyser Christina Nielsen. Grisene går i en stald med fast gulv i stierne, med masser af plads, med naturlig ventilation og med mulighed for at gå ud i åbne gårde. Der bliver strøet med halm i stierne, og fodringen er traditionel tørfodring med hvede, der opbevares i gastætte siloer, og som vi selv blander med tilskudsfoder.

- Frilandsgrise må ikke kuperes, og i begyndelsen havde vi store problemer med halebid. For at undgå det prøvede vi at give grisene noget wraphø, og det har bevirket, at de er holdt op med at bide haler. Så nu får de lidt wraphø to gange hver dag.

Nicheproduktioner
Christina Nielsen leverer sine frilandsgrise ved en levende vægt på op til 120 kg, hvilket giver en gennemsnitlig slagtevægt på 85-86 kg. Kødprocenten ligger p.t. lige i underkanten af 60, men målet er at få den op på 61.

- Grisene bliver slagtet i Herning, fortæller hun. Afregningsprisen er tre kroner over noteringen. Til gengæld skal jeg give 105 kroner ekstra pr. gris ved indkøbet. Nettoresultatet bliver ca. 1,80 kroner pr. kg ud over, hvad man får for traditionelle slagtesvin

- Bågøs udstrækning sætter en naturlig begrænsning på, hvor stor en landbrugsbedrift kan blive. Frilandsgrise er en nicheproduktion, og det er slet ikke så tosset. Torben dyrker blandt andet 8,5 ha med spinatfrø. Det er også en nicheproduktion. Desuden arbejder han for kommunen, blandt andet som havnefoged.

Den anden svineproducent på Bågø er Preben Simonsen. Hans gård ligger på Prinsehøjsvej 2, inde i Bågø by, men for en halv snes år siden fik han tilladelse til at opføre en ny slagtesvinestald halvanden km syd for byen.

I forbindelse med stalden blev der opført to gastætte siloer samt en brovægt, som blandt andet bruges i forbindelse med indkøb af korn.

Majs til slagtesvin
Preben Simonsen driver 140 ha, hvoraf 60 ha er forpagtet. Der produceres ca. 7.500 slagtesvin om året, baseret på indkøbte 30 kg's grise. Der er vådfodringsanlæg, og foderets hovedbestanddele er byg, hvede og majs.

- Jeg dyrker 28 ha med majs til modenhed, fortæller Preben Simonsen. Majskernerne opbevares i gastæt silo, og jeg er glad for at fodre med majs. Det er en afgrøde, der kan give mange foderenheder på let jord. Og hidtil har jeg sået majsen med almindeligt udstyr og høstet den med en almindelig mejetærsker.

Børge Jørgensen, der bor Prinsehøjsvej 14, driver 24 ha og har der ud over godt fem ha med skov, krat m.m. Afgrøderne er vinterraps, vinterbyg, vinterhvede og triticale. Desuden er der tre ha med vedvarende græs, som afgræsses af en besætning på en halv snes stykker kødkvæg af racen Skotsk Højland.

Børge Jørgensen, der er 71 år, betegner dyrene som en hobby. Han startede for syv år siden med fire »skotter«, og han begyndte med slagtninger i 2008. Den side af sagen varetages af Skallebølle Slagtehus, hvis indehaver er ekspert i at skyde dyrene i marken, hvorpå de efter afblødning tages med til slagtehuset til videre behandling, udskæring og salg.

Da Landbrug FYN forleden var på Bågø, havde Børge Jørgensen netop fået slagtet to tyre og en ko. Tidligere på året var der blevet slagtet yderligere to tyre, hvorefter besætningen består af 10 dyr, heraf en få dage gammel kalv.

Nej til vindmølle
Børge Jørgensen opvarmer ejendommen med et halmfyr, der »fodres« med halm og træ. For at slippe for arbejdet med at fælde træer og save brænde, vil han gerne have opstillet en »husstands-vindmølle«, som kan klare en del af opvarmningen og levere overskydende energi til elnettet.

Imidlertid har han netop fået afslag fra Assens Kommune på ansøgningen om en sådan vindmølle. Afslaget er trods accept fra naboerne begrundet i manglende overholdelse af afstandskrav til nærmeste bebyggelse og naboskel. Børge Jørgensen har dog endnu ikke opgivet planen og håber, at der vil vise sig mulighed for at etablere den ønskede mølle.

Et emne, der diskuteres en del på Bågø i denne tid, er en plan fra Skov- og Naturstyrelsen om at genskabe Gammelmosen, der er på ca. 100 ha og ligger på den centrale og østlige del af Bågø.

Projektets formål er at genskabe Gammelmosen med en sø omgivet af eng og mose - og derved forbedre forholdene for områdets plante- og dyreliv, herunder ikke mindst fuglelivet. projektet forventes at have en miljøforbedrende effekt i form af en reduceret kvælstof- og fosforudledning til Vestermosen og Lillebælt.

Ugennemtænkt forslag
Christina Nielsen er en af dem, der ikke ser på planen med specielt milde øjne.

- Skov- og Naturstyrelsen vil have mosen oversvømmet, siger hun. Jeg har 20 ha god jord der, men de vil have stoppet afvandingspumpen, så mosen bliver oversvømmet. Det vil blandt andet give mig og andre problemer med at komme af med gyllen. Der er i forvejen masser af natur på Bågø. Det nye projekt vil ikke gavne øen, men det vil helt sikkert skade landbruget.

- Jeg mener, forslaget er ugennemtænkt, og jeg håber ikke, det bliver til noget. Den erstatning, de vil give lodsejerne, er for lille, og i det hele taget er det irriterende, at vi skal have sådan noget hængende over hovedet, siger Christina Nielsen.

Udover havnen og campingpladsen byder Bågø på flere andre oplevelser til de efterhånden ikke så få turister og andre, som især om sommeren besøger øen. Det helt bogstavelige højdepunkt er Bågø Fyr, som på øens sydspids rager godt otte meter op over Bågøs flade terræn.

Der har været et fyr på stedet siden 1705, da postvæsenet opførte et vippefyr. Det nuværende fyr er bygget i 1816 og er Danmarks tredieældste fyr. Fyret er fredet men er stadig i funktion for sejladsen gennem Lillebælt. I 1878 blev fyret forsynet med et fast linseapparat og blev samtidig udstyret med en kasseret fyrhat fra Kronborg

Fyret passes i dag af foreningen Bågø Fyrs Venner, og det er åbent for besøg fra 1. juni til 1. september.

Midt i byen ligger »Hestestalden«, hvor man blandt andet kan se en samling af gamle redskaber, indsamlet rundt omkring på Bågø. Desuden har Assens Kommune en meget benyttet naturskole, der er indrettet i den nedlagte Bågø Skole.

Læs også