Et par hektar moden majs til vildtet stod i vejen for forårsarbejdet hos en sønderjysk mælkeproducent. I går fik han kernerne høstet og stænglerne snittet med en mejetærsker.
Da mælkeproducent Alf Reinholdt i Agerskov i går ringede til Rasmus Fisker på Langelund Maskinstation for at bestille mejetærskning af nogle få hektar moden majs, var det ingen aprilsnar.
- Jeg skulle have noget gjort ved de par hektar majsplanter, der stod ranke, tørre og med mindst halvdelen af kolberne intakte. Som de stod i to meters højde, er marken svær at pløje og gøre klar til roesåning, så jeg pønsede på, om vi ikke bare kunne mejetærske majsen i det tørre vejr, siger Alf Reinholdt.
Hos Langelund Maskinstation var man med på at løse opgaven.
- Hvorfor ikke, vi har jo både majsbord og mejetærsker? Og det fungerer jo udmærket. Afgrøden er nem at køre i, stænglerne er måske lidt sejere at slå i stykker, men det er gået forbavsende nemt, siger Rasmus Fisker i forbindelse med at maskinstationens Claas Lexion 460 i går eftermiddag tager det sidste skår i 2009-høsten.
For god ordens skyld tog Langelund Maskinstation en prøve og konstaterede en fugtighedsprocent på 19,9 i den nyhøstede majs.
Eneste vildtfoder
Forklaringen på de to hektar silomajs, der hos Alf Reinholdt fik lov at blive stående vinteren over, er enkel nok.
- Vi har både kronvildt og en del råvildt her, så marken fik lov at blive stående til vildtet. Her er jo ikke så meget andet til vildtet på en tæt kvægegn som her, så det er næsten det eneste, der er til dem.
Da vinteren kom, lagde der sig en halv meter sne i majsmarken.
- Måske understøttede det ligefrem majsplanterne, så de blev stående. I hvert fald har vildtet slet ikke taget det hele, funderer Rasmus Fisker.
Svampe i kolben
Hvad den nyhøstede majs skal bruges til, har Alf Reinholdt endnu ikke taget stilling til. Under svøbbladene på majskolberne gemmer der sig nemlig tydelig svampebelægninger og det er den sønderjyske landmand naturligvis ikke interesseret i at få med i foderet.
- Jeg kan ikke bruge det til dyrene, siger han og garanterer, at den 450 køer store SDM-besætning ikke får lov at smage forårshøstet majs.
- Vi skal have roer i marken. Jeg begyndte sidste år med at samensilere roer og majs og skal i år have sået 70 hektar med roer. Af samme grund så vi majsen sent for at få det til at passe bedst muligt med ensileringsprocessen, forklarer han.
Ekstra travlhed
Den 25 medarbejdere store Langelund Maskinstation har ellers nok andet at tage sig til i de gode forårsdage.
- Vi har konstant ni gyllesæt ude at køre i ugen. Ligeledes kører der to sjak med staldgødningsspredere, hver med to spredere og en gummiged. I det hele taget har vi nok lidt mere at se til i år med ekstra pløjning og såning, fordi det er blevet lidt sent, forklarer der tre medejere, der overværer det utraditionelle høsttidspunkt for majs, Henrik Rindom, Rasmus Fisker og Aksel Duedahl.
Maskinstationsfolkene regner med at starte majssåning i slutningen af denne uge og har foreløbig bestillinger cirka 3000 hektar majssåning.