Vandplanerne koster mig en million kroner

Planteavler på Midtsjælland får vanskeligt ved at køre sin bedrift videre, hvis politikerne ikke vågner op.

Da statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i forrige uge på sit pressemøde åbnede en dør på klem for, at regeringens ambitioner for at udfylde en stor del af målsætningerne i EU's vandrammedirektiv måske står til at blive udsat fra 2015 til en gang senere i fremtiden, vakte det tilfredshed hos planteavler Ivan Jensen.

Han er planteavler ved Stenlille på Midtsjælland, hvor han driver et I/S med i alt 600 hektar. 200 hektar er pasningsaftale. Tilfredsheden med statsministeren udmelding varede dog ikke længe.

- Han nåede jo kun lige at melde det ud, inden miljøminister Karen Ellemann (V) kom på banen og sagde, at målsætningerne i regeringens vandplaner, de ikke er til at røre ved, siger Ivan Jensen.

Ikke færdige med at gøre indsigelse
Han fortæller, at han som landmand og landboforeningen Gefion, hvor han sidder med i bestyrelsen, da heller ikke er færdige med, at gøre politikerne opmærksom på den fatale beslutning, som de er ved at tage med de kommende vandplaner.

For Ivan Jensen selv betyder vandplanerne, på grund af hans jords placering i og omkring Åmosen, at han skal reducere 50 kilo kvælstof pr. hektar. Vandplanerne vil i deres nuværende form koste ham 2-3.000 kroner pr. hektar, og med 400 hektar jord, vil det altså lande i en ekstra udgift på mellem 800.000-1.200.000 kroner.

50 hektar af Ivan Jensens jord ligger i Åmosen, og her dyrker han vårbyg. Det bliver umuligt i fremtiden.

- Som det ligger nu, så skal vi droppe alt, hvad der hedder vedligeholdelse af grøfter i Åmosen. Alt hvad der hedder grødeskæringen og oprensning vil falde bort. Samtidig så ligger der nogle dræn, der gør, at de høje områder, som ligger omkring Åmosen også bliver sværere at dyrke. Vores dyrkningssikkerhed vil blive meget ringere, lyder det fra Ivan Jensen.

Han fortæller, at den reduktion af kvælstof, som han allerede har foretaget gennem årene, koster for kvaliteten af afgrøderne.

- Jeg leverer foderkorn, som ikke har samme indhold af protein som tidligere. Jeg leverer for eksempel foderkorn til en større svineproducent, og han siger, at det korn, der kommer ind nu, der er han nu nødt til at købe mere sojaskrå for at få nok protein, lyder det fra Ivan Jensen.

- Sådan nogle ting tror jeg slet ikke politikerne har sat sig ind i, lyder det.

Bliver vådt
Han fortæller også, at som det hele ligger lige nu, så risikerer han, at det manglende dræn i jorden i fremtiden vil betyde, at hans jord bliver så våd, at det slet ikke vil kunne betale sig at dyrke den.

- Det hele kan ende med, at vi kører ud med vores maskiner i marken, og bruger en masser ressourcer på at dyrke noget af utrolig dårlig kvalitet, som i det store klimaregnskab ender med at give et minus, siger Ivan Jensen.

Giver ikke problemerne videre
En udsættelse af vandplanerne hvor man får tænkt tingene ordentligt igennem er simpelthen den mest rigtige løsning, mener han. Ved at udsætte målsætningerne i EU's vandrammedirektiv til 2027, sådan som andre EU-lande angiveligt har tænkt sig, påfører man nemlig heller ikke bare problemerne til næste generation.

- Det er ikke sådan, at vi bare vil gemme problemerne til vores børn. Der kommer hele tiden nye teknologier til. Jeg synes, man burde ligge det op til landbruget at finde de muligheder og værktøjer, som der skal bruges til at reducere kvælstoffet. Jeg tror det hele kan gøres på en meget smartere måde, så også samfundet fortsat kan have gavn af landbruget, siger Ivan Jensen.

Læs også