Trods alt udsigt til fremtiden

650 fynske landmænd fik løfter med hjem fra fødevareminister Henrik Høegh og Michael Brockenhuus-Schack. Og en løsningsmodel på gældsbyrden fra en kendt økonom ved stormødet på Dalum Landbrugsskole.

To dage forinden havde den unge fynske landmand Søren Stenskrog modtaget et brev fra miljømyndigheder, at han må starte forfra efter ellers nu to gange halvandet års sagsbehandling af en ansøgning om udvidelse af sin svinebedrift ved Glamsbjerg.

Sammen med flere fynske landmænd tog han ordet ved sidste mandags stormøde, som Centrovice på grund af 650 tilmeldte landmænd, finansfolk og rådgivere i hast måtte flytte fra landboforeningens Ringe-afdeling til idrætshallen på Dalum Landbrugsskole.

- En sådan historie siger med al tydelighed, at vi har brug for politiske signaler, som peger i retning af fremtidsudsigter for landbruget. Flere og flere mister ellers motivationen, hvis vi ikke får en forudsigelighed og sikre rammevilkår at arbejde under i landbruget fremover, sagde formanden for Landbrug & Fødevarer, Michael Brockenhuus-Schack henvendt til fødevareminister Henrik Høegh (V) i panelet ved mødet.

- Der er ingen i denne regering, som vil rose sig af, hvordan miljøsagsbehandlingen har foregået de sidste to-tre år. Vi vedkender, at det hæmmer landbruget i at vækste, og dermed skabe fremtidsmuligheder. Derfor kommer der tidsfrister på sagsbehandlingerne her fra 1. oktober, fortalte Henrik Høegh, som til gengæld ikke ville komme med løfter omkring de meget omdiskuterede vand- og naturplaner.

- Lad os nu arbejde med sagen det næste halve års tid, lød det fra ministeren, der på mødet flere gange understregede, at regeringen tror på dansk landbrugs fremtid.

- Vi ved godt, at politiske signaler og forudsigelighed er vigtige for erhvervet og dets finansielle partnere. Vi tror på landbruget, men har desværre ikke en masse milliarder at indskyde, fastslog Henrik Høegh og lovede, at regeringen vil bringe landbrugserhvervet med gennem krisen.

Efterfølgende slog formanden for Landbrug & Fødevarer fast, at dansk landbrug har et stærkt fundament, blandt andet som et af de få lande, hvor fødevareproduktionen er steget samtidig med en faldende miljøbelastning.

- Og, understregede Michael Brockenhuus-Schack, vi takker naturligvis for håndsrækningen fra regeringen i form af vækstkautionen. Men når det er sagt, så kræver det, at vi får mulighed for fremadrettede samfundsmæssige investeringer frem for gældsaneringer. Rammevilkårene skal være på plads, så vi har mulighed for at optimere erhvervet. Derfor er det lige nu meget vigtigt med et politisk signal om, at man ønsker et stærkt fødevareerhverv i Danmark.

Pensionspenge til landbruget
Poul Erik Jørgensen, underdirektør i Nykredit, så en mulighed for landbruget at få eksterne investorer ind, ikke mindst efter de nye ændringer i landbrugsloven.

- Måske kan landbruget blive en del af pensionsordningerne, måske en, to eller måske fem procent. Jord har en langsigtet værdi, om end nogen lige nu måske synes at jordpriserne på blot et par år er blevet for lave. Endvidere er der til stadighed brug for fødevarer, og gerne kvalitetsfødevarer, som ikke belaster miljøet med en lang transport. Derfor tror jeg, at landbruget kan have et godt, langsigtet perspektiv hos investorer.

- Spørgsmålet er blot, om der er landmænd, som er villige til at få fremmed kapital ind i bedriften, lød det fra Nykredit-direktøren.

Aktiekonvertering
Til det kom aftenens sidste indleder, lektor Troels Troelsen fra Copenhagen Business School, med et kontroversielt forslag for de professionelle landbrug, som han ser det, også fremadrettet skal sikre forbrugerne gode og billige fødevarer på bordet.

Hans løsningsmodel gik ud på at omkonvertere den gæld, som alligevel er tabt i hårdt pressede bedrift, til aktier.

- Det her er en slags virksomhedsobligationer uden renter i måske 4-5 år. Det er måske sammenlagt 15 procent i alt i renter af en gæld, som ellers alligevel ville være tabt, hvis man realiserede og lavede blodblad. Det er den eneste hjælp, der skal til.

Fynske indlæg
Under spørgerunden imødegik Hans Erik Mose Hansen de nye natur- og vandplaner med erfaringer fra sin egen bedrift ved Gislev.

- Landbrugsjorden virker rent faktisk som et biologisk rensningsanlæg, påpegede han overfor fødevareministeren.

Lau Hviid Hansen fra Søndersø savnede et bud på, hvordan landbrugets nødvendige likviditet på den korte bane skulle komme fra.

Torben Povlsen fra Sentved benyttede lejligheden til en opfordring til Michael Brockenhuus-Schack til bedre synlighed fra den nye hovedorganisation.

Lars Iversen, Stensby, foreslog ministeren at fjerne afgiften på mælkefedtet, nu hvor det »pludselig« igen er blevet sundt.

Og endelig ville planteavlskonsulent Leif Hagelskjær fra Centrovice fra Henrik Høegh have en lovning på, at kvælstofkvoten nedsættes med 25-30 procent, som det foreslås i de nye natur- og vandplaner.

En sådan fik han ikke, men den nye fødevareminister bad om arbejdsro i nogle måneder til at nærmere gnaskning og udformning af planerne.

 

 

Læs også