Brist i kommunikationen

Det er landbrugsorganisationernes egen skyld, at protestforeningen Bæredygtigt Landbrug er opstået.

- Landbrug & Fødevarer virker langtfra som en smidig organisation. Der er meget langt fra det enkelte medlem til toppen. Der mangler folkelighed, og så er kommunikationen fra Landbrug & Fødevarer meget mangelfuld. Formanden skal meget mere i dagpressen.

Sådan lød oplægget fra elevernes repræsentant, Kresten Toft fra Ringkøbing, inden Bæredygtigt Landbrugs formand Christian Castenskiold, Hørbygård ved Holbæk, og den lokale fynske landboforeningsformand Niels Rasmussen, Centrovice, fik ordet ved duel-mødet i går på Dalum Landbrugsskole.

Nyhedstime
Netop kommunikationen eller manglen derpå blev det gennemgående emne i »nyhedstimen« i skolens festsal.

- Nuvel, Landbrug & Fødevarer taler med politikerne, men de skal også bruge kræfter på medier og folket. Der har totalt manglet imagepleje i femten år, og derfor står vi i dag med Grønt Vækst-byrderne, som ifølge de foreløbige beregninger kommer til at koste danske landmænd 2,3 milliarder kroner. Det vil bevirke, at mange landbrug må dreje nøglen om, og samfundsøkonomisk taler vi om beløb op mod 100 milliarder kroner og 150.000 arbejdspladser i farezonen. Denne alvorlige side af sagen har man slet ikke formået at kommunikere ud, indledte Christian Castenskiold.

- Jeg er enig i, at vandplanerne tager livet af landbruget, men typisk for landbruget, så opstår der intern diskussion, når det er krisetid, sagde Niels Rasmussen og fastslog, at dannelsen af Landbrug & Fødevarer sidste år var den rigtige beslutning.

- Den generelle del af organisationen er i god balance. Landbruget og brancherne er enige, og der arbejdes hårdt på de politiske linjer. Derfor tjener det intet formål, at formanden for en ny protestforening toner frem i TV-avisen med kritik af Venstre, påpegede den fynske landboforeningsformand.

Han oplyste, at det nye formandskab i Landbrug & Fødevarer har lagt en strategi, hvor de lokale foreninger i høj grad skal tage sig af kontakten til medierne, for at få de gode landbrugshistorier bedre frem.

- Men, erkendte Niels Rasmussen, det har vi været for dårlige til at få kommunikeret ud.

Konfliktsky
Flere i salen pointerede for åben mikrofon, at det netop er problemet, at landbrugets top ikke er synlig. Mens Bæredygtigt Landbrugs formand kom på skærmen i den bedste sendetid, så har Michael Brockenhuus-Schack endnu ikke formået dette, blev det blandt andet påpeget.

- Det virker, som om ledelsen er konfliktsky. Man er bange for at gøre en politiker sur, hvis man måske den efterfølgende dag skal forhandle med vedkommende, kommenterede agrarøkonomstuderende Kresten Toft.

Niels Rasmussen understregede, at netop Michael Brockenhuus-Schack har udvist dygtige forhandlingsevner.

- Hjælpepakken og andre tiltag viser, at politikerne er begyndt at tænke på at sætte processer i gang, som skal sikre os noget at leve af, når vi en gang ikke længere kan pumpe olie op af undergrunden.

Ønskes landbruget?
Christian Castenskiold fandt det derfor også væsentligt at få debatten til at handle om, hvorvidt politikerne og befolkningen overhovedet ønsker landbrug i Danmark.

- Det er en kæmpe kommunikationsopgave, som landbruget hidtil har svigtet. Jeg talte forleden med den lokale, landbrugsskeptiske dagbladsjournalist, og forklarede hende, at det er hende og alle øvrige forbrugere, som står med valget ved køledisken. Hvis de vælger det billige pålæg, fravælger de dansk landbrug. Så enkelt er det, og her har vi en stor opgave i at fortælle, hvilke konsekvenser dette valg har for det danske samfund.

- Budskabet skal helt op på femte sal. Derfor hjælper det ikke, at der sidder 27 medarbejdere i kommunikationsafdelingen i Landbrug & Fødevarer, når kun fem - som jeg forstår det - beskæftiger sig med udadvendt kommunikation, påpegede formanden for Landsforeningen for Bæredygtigt Landbrug.