Debat om TV og sygdom

GENERALFORSAMLING: Det var bekæmpelsesstrategien mod sygdommen plasmacytose og TV programmet Operation X, der optog de nordjyske pelsdyravlere på deres generalforsamling.

Det var strategien for bekæmpelse af sygdommen plasmacytose, der optog medlemmerne af Nordjyllands Pelsdyravlerforeninng, da der blev holdt generalforsamling i Aabybro. Knap 100 af foreningens 633 medlemmer var mødt op. Medlemmerne i Nordjylland har i året, der er gået, avlet med 777.000 minktæver, 1700 rævetæver og 8.300 chinchillatæver.

Formanden for Nordjyllands Pelsdyravlerforening Carsten Beltofte Jørgensen, Aars, kunne i sin beretning glæde sig over, at de fleste politikere fortsat går ind for, at der skal drives pelsdyravl i Danmark. Men det fremgik af hans beretning, at der er mange opgaver at tage fat på.

Den helt store gyser i året, der gik, var TV2s udsendelse Operation X, sagde han.

- Programmet gav både en fejlagtig og helt urimelig fremstilling af dansk pelsdyravl, sagde formanden og fortalte om pelsdyravlernes modreaktioner.

Og han kaldte det revolverpolitik, at ministeren på baggrund af en TV-udsendelse helt kunne ændre kontrolpolitikken. Han opfordrede til, at alle får tjek på farmen.

Dette punkt uddybede informationschef Sander Jacobsen, Kopenhagen Fur, senere. Her sagde han, at de første kontroller ganske vist havde fundet mange fejl, men det var fejl i logbøger, legetøj og indretning.

- Sørg for at få de forhold i orden, understregede han, mens han glædede sig over, at det var meget få skadede dyr, der var fundet.

Faktisk drejer det sig i gennemsnit om et halvt dyr pr. farm - og det er meget, meget lavt glædede han sig over.

Plasmacytose
Der er endnu ikke det fulde overblik over plasmacytosens udbredelse i denne sæson, da februartestenen ikke er færdige, fortalte formanden. Han glædede sig over, at der endnu var færre tilfælde end sidste år og endnu ingen udbrud af lungeplasmacytose, men han bekymrede sig over, at 12 farme indtil nu har valgt ikke at nedpelse deres besætning, selvom der er konstateret reagenter på farmen, og de har fået tilbudt saneringshjælp.

Han omtalte derefter den storstilede kampagne Plasmacytose nej tak, der tog sit hovedudspring i medlemmernes forslag. Samtidig er der iværksat en stor undersøgelse af 200 farme om deres interne og eksterne smittebeskyttelse.

Formanden fremhævede muligheden for nabohjælp, som det med succes var praktiseret først på Gjøl og siden i Sæby-området. Han opfordrede andre områder til at tage ved lære af de eksempler. Og han fremhævede muligheden for, at man i lokalområdet har fået mulighed for at stille saneringsdyr til rådighed.

Camilla Helle Christiansen, Sæby, og Jørgen Johansen, Hvims, efterlyste i debatten både øget forskning og øget information om sygdommen.

Efter generalforsamlingen satte dyrlæge Søren Selsing, Bindslev, fokus på, hvad pelsdyravlerne selv kan gøre for at øge farmens smittebeskyttelse. Her glædede han sig over den store og koordinerede indsats, der nu foregår, og han understregede, at avlerne skal have fokus på, hvad de kan rette på deres egen farm.

- Det er ligesom det med at undgå at få aids. Ansvaret ligger hos jer selv, sagde han, og han lovede, at de indsamlede data, så snart de var behandlet, ville komme avlerne til gode.

Der var genvalg til bestyrelsen til Kaj Beilegaard Christensen, Gjøl, John Trier Rasmussen, Brønderslev, Bjarne Jensen, Sindal og Ole Jørgensen, Sæby.

Læs også