SLAGTERI: Kalkunproducent Per Jensen har åbnet Vesthimmerlands Kalkunslagteri i Gedsted. Det er Danmarks eneste, og slagteriet oplever allerede en stor efterspørgsel på de danske og danskslagtede kalkuner.
Efterspørgslen har sådan set altid været der, så kalkunproducent Per Jensen, Gedsted, har de sidste 18 år slagtet kalkuner til venner og bekendte og venners venner og bekendte og så videre.
For forbrugerne vil gerne have danske kalkuner, der også er slagtet i Danmark.
- Vi har et helt unikt produkt, som ingen andre har, siger Per Jensen.
I 2009 søgte han om autorisation til slagteriet og fik den. Allerede i slagteriets tre første levemåneder er der blevet slagtet 8.000 kalkuner.
- Vi vidste jo godt, hvad vi gik ind til, fordi vi har oplevet efterspørgslen gennem mange år, forklarer Per Jensen om den store investering i opbygningen af slagteriet i en tid, hvor finans- og erhvervskrisen hærger.
- Vi får en bedre pris for de kalkuner, vi slagter og sælger herhjemme, end for dem vi sender til Tyskland. Hvis vi kan sælge flere kalkuner herhjemme, så vil det give en god lønsomhed, forklarer slagteriejeren, der selv producerer 350.000 kalkuner om året i et I/S sammen med sine to sønner Kim og Brian Jensen.
Og efterspørgslen er ikke blevet mindre, efter slagteriet er åbnet. Grossister er allerede begyndt at tale om faste, ugentlige leverancer af de danskslagtede kalkuner.
Slagteriet er etableret i et tidligere rugeri, som Per Jensen købte af familien Bisgaard, Byrstrup, i april 2008. Planen var egentlig, at han selv ville have etableret rugeri, men efter aftale med sin tyske aftager blev det til, at det tyske slagteri købte inventaret i stedet for.
Hele sommeren 2009 gik med at ombygge rugeriet. Der blev sat nye lofter op, væggene blev renoveret, og der blev købt slagteudstyr. Indtil videre er kun 400 kvadratmeter af den 850 kvadratmeter store bygning er taget i brug.
- Der er altså udviklingsmuligheder, siger Per Jensen, der fortæller, at der allerede er blevet snakket om at skære op også.
For tiden sælges kalkunerne hele og ferske.
- Men nu tager vi det hen ad vejen, siger slagteriejeren.
Tiden er moden
Allerede nu har Per Jensen oplevet flere fordele ved åbningen af det nye slagteri. En ting er den bedre lønsomhed, en anden er, at kalkunerne kun skal transporteres ti minutter, når de skal på slagteriet.
Desuden har han fordoblet antallet af medarbejdere i sin egen kalkunproduktion fra fire til otte ansatte, så der er ekstra kapacitet at trække på, når der skal slagtes kalkuner.
- Vi har en niche her, som kan udvikle sig, siger kalkunproducent og nu også slagteriejer Per Jensen.
Det sidste kalkunslagteri i Vinderup lukkede i 1990’erne. Per Jensen vurderer, at der dengang ikke var et marked for danskproducerede og -slagtede kalkuner.
Men det har vist sig, at det er der nu.
Fra barnsben har Per Jensen altid vidst, at han ville være landmand, men han havde ikke regnet med, at han skulle arbejde med kalkuner.
Det ændrede sig, da han mødte sin hustru, Pia Jensen. Hendes far, Knud Jensen, havde kalkuner.
I 1982 overtog han kalkunfarmen, og i dag har han og de to sønner, Kim og Brian Jensen, 27 kalkunhuse og en årlig produktion på 350.000 kalkuner. Hovedparten slagtes i Tyskland, mens en andel nu slagtes på familiens eget slagteri, Vesthimmerlands Kalkunslagteri.
En af de få
Per Jensen vurderer, at der ikke er meget mere end ti kalkunproducenter tilbage i Danmark. Han og sønnerne udgør tre af de ti producenter.
Ellers er der kollegaer i Møldrup og Nørager foruden i Sønderjylland og på Sjælland.
Det er ikke tilfældigt, at der er så mange kalkunproducenter lige i Himmerland, for det var Poul og Marie Bisgaard, Bystrup, der i 1950’erne importerede de første kalkuner til Danmark. Tidligere havde de hele produktionen lige fra avlsdyr til slagt.
Per Jensen har købt familien Bisgaards rugeri, hvor der i dag er slagteri. Han har selv i sin tid fået kyllinger fra rugeriet.
- Mange af farmene i området er jo bygget op omkring det tidligere rugeri, fortæller Per Jensen.
Han har også købt en farm af familien Bisgaard og har derudover forpagtet to af deres farme. Selv ejer han tre ejendomme, mens sønnerne ejer henholdsvis to og tre ejendomme.
Dermed har familien sikret, at familien Bisgaards store arbejde med kalkunproduktionen bliver ført videre i området.
Erfaringen gives videre
Når der ikke er meget mere end ti kalkunproducenter i Danmark, så det betyder også, at der ikke er tilknyttet et stort rådgivningsapparat.
- Der er faktisk ikke noget, fortæller Per Jensen, der dog har god sparring med konsulenter fra det tyske slagteri, han leverer til.
Men han har fået mange erfaringer og viden med fra sin svigerfar, og det bliver i familien, for nu giver han det videre til sine børn.
Det er heller ikke det store udvalg, der er på inventarsiden.
- Der skal man til Tyskland, fortæller Per Jensen.
Dog har virksomheden MHJ Agroteknik i Bjerringbro et udvalg af inventar til kalkunproduktion.
Kalkunproduktion i praksis
De daggamle kyllinger produceres i Tyskland, hvorefter de sendes til Sjælland, hvor de fedes de første fire uger. Det er en aftale, de danske producenter har indgået med hinanden.
- Det er bedre, at de er fire uger, når de kommer. Mange af vores farme er af ældre dato, og derfor bliver varmeregningen en stor omkostning, hvis vi skal have daggamle kyllinger, fortæller Per Jensen.
Haner og høner holdes adskilt, og de er kønssorteret, når de kommer til farmen. Hønerne fedes i 16 uger, til de vejer cirka ti kilo. Hanerne fedes i 21 uger, indtil de vejer cirka 20 kilo.
Rengørings- og hygiejnekravene til en kalkunproduktion er lige så strenge som ved kyllingeproduktion, men kalkuner har halm som strøelse modsat kyllinger.
- Der er meget strøarbejde. Vi strør en big balle i hvert hus tre gange om ugen, fortæller Per Jensen.
Det er vigtigt, at kalkunerne holder deres trædepuder tørre, og især omkring deres vandtrug kan der blive fugtigt, hvis der ikke strøs regelmæssigt.
Nysgerrige men dumme
Kalkunhønerne har nøgne hoveder og halse med den karakteristiske hudflap ned langs halsen. Hanerne er blålige i hovedet og på halsen, og deres kendetegn er den tunge kam, der hænger ned over næbbet.
Kalkunerne er meget nysgerrige og ikke nær så frygtsomme som høns.
- Men de er lidt dumme, fortæller Per Jensen med et smil på læben.
Det er for eksempel bandlyst at glemme en spand inde i et af husene.
- Hvis der står en tom spand i stalden, så er det helt sikkert, at næste morgen er spanden fuld af kalkuner, og de nederste er klemt ihjel, fortæller han om det særprægede dyr.