Populistisk at snakke om gældssanering

At man foreslår, at landbruget har brug for gældssanering, skader mere end det gavner.

Det mener direktør i DLR Kredit, Jens Kr. A. Møller, der har ansvaret for udlån til landbrug og erhverv.

Direktøren er dermed helt på linje med Landbrug & Fødevarers formand, Michael Brockenhuus-Schack, som flere gange kategorisk har afvist, at gældssanering til landbruget bør komme på tale.

- For det første mener vi slet ikke, at der er behov for en gældssanering til landbruget. For det andet så kan en kollektiv gældssanering, hvor man tager et helt erhverv, og forhandler aftaler med banker og realkreditinstitutter jo slet ikke komme på tale. Sådan fungerer det jo ikke, siger Jens Kr. A. Møller.

Individuelle løsninger
Han forklarer, at det med pantebreve og låneaftaler fungerer på den helt almindelige måde, hvor hver enkelt låntager selv individuelt har skrevet under og lånt pengene.

- Og hvis man så ikke kan betale, så finder man en løsning individuelt i de enkelte sager. Der er jo ikke noget, der hedder kollektiv gældssanering. Begrebet findes slet ikke. Hvis jeg skal være meget direkte, så er det noget, som man populistisk opfinder for at tækkes sine medlemmer i en producentforening, siger Jens Kr. A. Møller.

Han giver som eksempel, at det svarer til, at alle, der ejer ejerlejligheder i København K, går ud at siger, at de vil have en gældssanering sammen.

Slet ikke så slemt
At det så slet ikke burde være nødvendigt at gå ud og tale om gældssaneringer, er så en anden side af sagen. Jens Kr. A. Møller fortæller, at den samlede gæld for landbruget faktisk slet ikke er så slem, som det bliver fremstillet.

I de sidste uger er det ofte nævnt, at landbruget skylder 350 milliarder kroner væk. Et kæmpe beløb, men når man kigger lidt dybere på tallet, så er det slet ikke så slemt.

Jens Kr.  A. Møller fortæller nemlig, at man være skal opmærksom på, at ud af de 350 milliarder kroner er de 100 milliarder kroner gæld, der vedrører bedrifter på under 10 hektar. Det vil altså sige, at det er bolig- og landejendomme, hvor hovedindkomsterne stammer fra andet end landbrug. Dermed er den samlede gæld for landbruget på 250 milliarder kroner, når det her er skåret væk.

Og når man så siger, at der er 2,6 millioner hektar jord på de her bedrifter på over 10 hektar, så er den samlede gennemsnitlige gæld for landbruget på cirka 95.000 kroner pr. hektar. Hertil kan man så begynde at lægge værdi af stuehuse, driftsbygninger, maskiner, besætninger og hvad der ellers må være til.

- Og så må man sige, at så har landbruget faktisk gennemsnitligt set ikke en særlig høj gæld. Når vi ser på en traditionel landbrugsbedrift, så udgør jordværdierne et sted mellem 50 og 70 procent af aktiverne, siger Jens Kr. A. Møller.

Gør det værre
Han mener, at hvis der gennemsnitligt set var et problem, så var der argument for at gå til politikerne for at sikre, at man fik en kollektiv garanti for en løsning af problemet.

- Men det er jo slet ikke der, vi er henne. Jeg siger ikke, at der ikke er nogle problemer på nogle bedrifter, men jeg synes, at producentforeningerne gør sagen værre med det, de render rundt og gør her, lyder det fra direktøren, der uddyber:

- Sidder man ude i et mindre pengeinstitut, hvor man måske ikke har samme overblik, som vi har her hos os på grund af vores position på markedet, så bliver man rigtig nervøs, når man læser i avisen hver dag, at producenterne skriger på at få bortsaneret sin gæld. Så bliver man altså nervøs for at komme med yderligere likviditet til eksempel en svineproducents stramme økonomi, siger Jens Kr.  A. Møller.