SKEPTIKERE: Onsdag holder skeptikerne mod en nationalpark i Det Sydfynske Øhav stiftende generalforsamling i Svendborg. Det sker under arbejdstitlen »Foreningen af Nationalpark-skeptikere«.
- Vi ønsker reel indflydelse.
Det siger gårdejer Bent Juul Sørensen, Ærø, om baggrunden for, at borgere på Sydfyn, Langeland, Ærø og Øhavet, der forholder sig skeptisk til planerne om en nationalpark på Sydfyn og øerne, på onsdag danner en forening, der foreløbig har arbejdstitlen »Foreningen af Nationalpark-skeptikere«. Det stiftende møde finder sted kl. 19.30 på Hotel Christiansminde i Svendborg.
- Vi ønsker ikke at være et surt opstød, men vi ønsker at blive en part i sagen. Det gør vi på baggrund af de erfaringer, man har gjort andre steder i landet i forbindelse med tilsvarende nationalpark-projekter, siger Bent Juul Sørensen.
- Jeg har selv været med på en studietur til Mols Bjerge og set, hvordan det er gået for sig deroppe. Det har lært mig, at det er utrolig vigtigt, at der er nogen, der har ressourcerne, og på rette tid og sted kan gå ind og øve indflydelse på processen, siger Bent Juul Sørensen.
Erhvervsanalyse under tidspres
Ærø-landmanden slår fast, at foreningen ikke har tænkt sig at stå henne i et hjørne. Der vil blive sat underskriftsindsamlinger i gang, og foreningen vil også give indspil og modspil til den erhvervsøkonomiske analyse, som skal udarbejdes i forbindelse med projektet, og som erhvervsarbejdsgruppen skal tage afsæt i.
- Arbejdsgrupperne skal arbejde med idéer og visioner, men det er styregruppen, der reelt bestemmer, hvad der kommer med i beslutningsforslaget. Det er også styregruppen, der står for den erhvervsøkonomiske analyse, som bliver til under både tidspres og med begrænsede økonomiske midler. Sådan som jeg ser det, kommer arbejdsgrupperne i en vis forstand til at spille med blind makker eller danse uden musik, siger Bent Juul Sørensen.
Gode ideer kan lade sig gøre
Det er Bent Juul Sørensens klare opfattelse, at foreningens medlemmer overvejende ønsker, at nationalpark-projektet i Det Sydfynske Øhav ikke bliver til noget Men han understreger samtidig, at foreningen også gerne vil arbejde med på de gode idéer, der kommer frem undervejs i processen.
- Mange af de gode idéer kan føres ud i livet, selv om vi ikke har en nationalpark. Og hvis vi får en nationalpark, så vil vi søge indflydelse på, hvor grænsedragningen kommer til at gå, siger Ærø-landmanden.
I forbindelse med dannelsen af de fire arbejdsgrupper, vil foreningen lade det være op til medlemmerne selv at bestemme, om de vil deltage. Ifølge Bent Juul Sørensen ligger møderne på tidspunkter, hvor det kan være svært for indbyggerne på de mindre øer at deltage.
- Man lægger godt nok op til lokale arbejdsgrupper, men hvordan får de indflydelse på hovedarbejdsgruppen? Og hvordan får hovedarbejdsgrupperne indflydelse på styregruppen? Det står stadig lidt hen i det uvisse for mig, siger Bent Juul Sørensen.
Langelænderne vil ikke have en nationalpark
MODSTAND: - Det er ikke kun lodsejerne, som er imod projektet, fortæller Aksel Rubæk.
Langeland vil være repræsenteret, når modstanderne af en nationalpark i Det Sydfynske Øhav holder stiftende generalforsamling i Svendborg. Det garanterer revisor Søren Jensen, der er medlem af nationalpark-modstandernes styregruppe, som består af 25 mand.
- Vi kommer, selv om mødet i Svendborg ikke fokuserer specielt på Langeland. Det er jo to sider af samme sag, siger Søren Jensen.
En anden af nationalpark-modstanderne på Langeland, Aksel Rubæk, oplyser, at modstanden mod en nationalpark er meget stor på Langeland. Og det er ikke kun lodsejerne, der er imod projektet.
- Vi landmænd er langt i undertal. Vi har både læger, advokater osv. i gruppen. Modstanden blandt lodsejerne er nok tæt på 100 procent, men i den øvrige befolkning på Langeland er modstanden udenfor byerne tæt på 80-90 procent, vurderer gårdejer Aksel Rubæk.
Folk søger fred på Langeland
Langelændernes begrundelser for at være imod etableringen af en nationalpark er ifølge Aksel Rubæk vidt forskellige, men et gennemgående træk er frygten for nye restriktioner, som vil ramme forskellige interessegrupper, for eksempel lystfiskere og jægere.
- Desuden har vi en stor gruppe af personer, som enten har valgt at bosætte sig på Langeland, eller som har købt en fritidsejendom for at have et åndehul, hvor de kan trække sig tilbage og lade batterierne op. Og de er bange for at få spoleret freden, hvis der kommer en nationalpark.
- De har købt deres huse for at have et fristed, og vi ved fra blandt andet de engelske nationalparker, at her har udefrakommende ret til færdsel næsten overalt i nationalparkerne, og det er noget, som tilflyttere og fritidshusejere på Langeland frygter vil gå ud over freden, siger Aksel Rubæk, som tilføjer, at fritidshusejerne lægger mange penge til lokale håndværkere og købmænd. Derfor vil det være skidt for Langeland, hvis de søger andre steder hen.
Underskriftindsamling i fuld gang
For at undgå en nationalpark er en gruppe langelændere i fuld gang med en underskriftindsamling mod projektet. Der er fundet indsamlere til hver eneste vej på Langeland, og interessen for at deltage i underskriftindsamlingen har, ifølge Aksel Rubæk, været overraskende stor.
Underskriftindsamlingen er delt op i en liste for lodsejere med mindst 1 hektar jord og en liste for andre indbyggere. Lodsejernes liste vil blive påført ejendomsnummer, så man i sidste ende kan tegne alle modstandere ind på et kort, hvor deres arealer farves rødt.